Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

More documents

Recommendations

Info

fredagsbøn – at nu skulle man være opmærksom på, at den pulje var der. De ved godt, at der er en proces i gang i kvarteret, og den orienterer de sig så om. Målet er da, at de er med – men vi evner det ikke bedre end samfundet i øvrigt. Det er en langsom proces – det tager nogle generationer. Jeg kan se allerede nu, at der er bedre repræsentation. Etniske grupper er også meget forskellige. Fx er pakistanske grupper meget stærke og har været mest på banen ude hos.” “Det første, vi gjorde, var at lave en multikulturel forening – et forum på tværs af kulturer, hvor man kunne sætte konkrete initiativer i gang – fra fester til at løse problemer. Da den var på sit højeste, havde vi 50 medlemmer fra mange forskellige nationaliteter. Det var et forum, hvor vi kunne diskutere mange forskellige ting og tage initiativer. Malik Hussein blev formand for foreningen og siden hen ansat som integrationsmedarbejder.” vi kan blive bedre til samarbejdet med det lokale “Vi må tænke på nye metoder for at få endnu flere til at deltage i byudviklingsprojekterne. Det er vigtigt. Det, der foregår, er forsvarligt, men flere må gerne være med. Især hen imod slutningen kan det være svært at holde folk fast – fordi processerne er meget lange, og det kan være svært at holde dampen oppe. Det handler om troværdighed – vi siger, at det er for bydelen, så skal der også være mange omkring det. Det handler også om energi – det drive, vi gerne vil have. Derfor er det vigtigt, at vi får nye ideer ind. Det er blevet meget bedre i Københavns Kommune – men der er stadig langt mellem det cen- 68 trale system på rådhuset og det lokale demo- krati. Der skal være større forståelse, og der skal udvikles metoder, så man snakker endnu bedre sammen. Det er afgørende for ejerskabet, og det kan vi klart blive bedre til. Vi – fx arkitekterne – skal ikke være så bange for at tage dialogen med de lokale. Det bliver det ikke dårligere af – tværtimod. Der er stadig nogle, der taler for, at lægfolk ikke har forstand – at det er for fagfolk. Der er ikke tvivl om, at fagfolk skal kvalificere tingene og måske vælge det bedste i den sidste ende. Men hvis man sætter sig ned og snakker med hinanden, så udvikler man større kvalitet. Det er min erfaring, uanset hvor kompleks sagen er. Hvis man skærer kagen rigtigt. I de projekter, jeg har været med i, har mange startet med en stor grad af skepsis og sagt, at det kan ikke lade sig gøre. Når det er færdigt, har jeg stort set ikke været ude for, at folk ikke har sagt, at det har været lærerigt, der kom noget bedre ud af det – det var godt, vi gjorde det. Det kan godt være, det ikke har været den direkte linie – men broget og snørklet – men vi er nået i land hver gang til et resultat, som jeg har syntes har været tæt på det optimale ud fra forudsætningerne.” “Jeg har ofte været i den situation, at lokalområdet kunne have stået af, fordi politikerne og andre har været urimelige i deres krav, eller der har været mangel på imødekommenhed. I de situationer har jeg i den sidste ende syntes, at projektet vil være det bedste og har argumenteret for det. Men jeg kunne sagtens forstå, hvis de stemte nej, og så var vi ude i en krise. Vi har været heldige – og dygtige til at overbevise hinanden – så vi har stemt for. Nogle af de store partnerskabsprojekter har været meget hårde.
Et eksempel er Glud & Marstrand-grunden, som jeg kan fortælle lang tid om. Den sag har alt i sig – den endte et eller andet sted lykkeligt, men det var f.. hårdt. Jeg lagde en del personlig prestige i den, fordi jeg syntes, det var et utroligt vigtigt projekt på mange niveauer: Dels fordi man for første gang skulle arbejde sammen med en privat investor, som ville det her. Dels fordi det var meget vigtigt for lokalområdet at få et større projekt. Hvis de ikke tog det, så fik de slet ikke noget. Det var en stor diskussion, og vi var lokalt meget uenige. Jeg lagde det ærligt frem – folk vidste udmærket, hvor jeg stod som projektleder – men de kunne godt stemme det ned. Det var en spændende ting.” Hvordan kan man kvalificere lokale ideer? “Det kan være svært at finde et fælles fokus. Man byder alle op til dans, og så skal man finde et fælles mål og strategi for det her. Og det kan være utroligt vanskeligt, for der er mange dagsordner i det her – og på kvarterplan kan det stritte i alle mulige retninger.” “Jeg kunne godt tænke mig, at man arbejder mere med at få et klart program for, hvordan et konkret byområde skulle udvikle sig – i et samspil mellem lokale og fagfolk. Processen skulle stadig være lokal: man skulle samle lokalområdets interessenter og prøve at definere, hvad det var for typer opgaver, man søgte løst. Og så skulle man tage et mere fagligt lag ind over, der kunne komme med deres bud på, hvordan man rent faktisk løste det. Man kunne arbejde med teams og sætte forskellige typer sammen – fagfolk, folk fra kulturlivet, uddannelser osv. – der kunne kvalificere de lokale ideer. Det kunne der komme nogle nye spændende ideer ud af – både inden for integrationsområdet, beskæftigelsesområdet osv. osv., som man ikke kan forvente at finde lokalt, fordi man ikke har de kompetencer lokalt.” “Jeg synes, at sådan en metode kunne være spændende at prøve af. Vi har arbejdet lidt med noget lignende i udviklingen af nogle områder. Vi arbejdede med lokale folk, developere og folk fra kommunen. Jeg synes, det har givet nogle fantastisk spændende processer og nogle meget kvalificerede resultater. Hvis man kunne løfte det op til at omfatte et helt områdefornyelsesprojekt, ville det være spændende, og det ville skærpe prioritering af områder og fokus.” Guide til Kvarterløft, Nord-Vest, 2001-2007 kan downloades på hjemmesiden www.planogarkitektur.kk.dk 69
Page 1:
BYFORNYELSE Teoretiske perspektiver
Page 4 and 5:
Borgerne på banen - håndbog til b
Page 6 and 7:
Lokale fortællinger ..............
Page 8 and 9:
Forord Af Annika Agger & Birgitte H
Page 11 and 12:
Del 1 Borgerne på banen
Page 13 and 14:
På de følgende sider kan I læse
Page 15 and 16:
spørgsmål som eksempelvis: Hvilke
Page 17 and 18:
lokale og globale netværk. Udvikli
Page 19 and 20: HveM SKAL INddrAgeS? Hvem er borger
Page 21 and 22: Både i forskningen såvel som i pr
Page 23 and 24: Links og ideer til læsning Agger,
Page 25 and 26: Lægger man vægt på at fremme bor
Page 27 and 28: HvILKe AreNAer og TeMAer For Borger
Page 29 and 30: Byudvikling og miljøarbejdet rumme
Page 31 and 32: Hvad Er succEsKritEriErnE For dElta
Page 33 and 34: afgrænsende social kapital (som de
Page 35 and 36: oLLer - HveM gør HvAd? De traditio
Page 37 and 38: For det er målrettede mennesker, h
Page 39 and 40: Forskellige typer af konflikter Man
Page 43 and 44: Del 2 Fortællinger - om borgerdelt
Page 45 and 46: Sæt ord på kompetencerne for borg
Page 47 and 48: oMrådeLøFT På NørreBro - oM AT
Page 49 and 50: “De fleste er glade for, at vi å
Page 51 and 52: eT KvArTerHuS I KoLdINg - MegeT Mer
Page 53 and 54: Hvor der i starten primært var fok
Page 55 and 56: BorgerForuM I SøLLeSTed - udvIKLIN
Page 57 and 58: at der ikke var penge alligevel. De
Page 59 and 60: eN NY BYPArK I åLBorg - BørN SoM
Page 61 and 62: … lidt af et kiks “Vi havde så
Page 63 and 64: A21 På AMAger - MILjø SoM LøFTeS
Page 65 and 66: Miljø er et fællesskab, de kan de
Page 67 and 68: PLANLæggerProFIL - Per ScHuLTze Pe
Page 69: iterer du, hvor du laver din indsat
Page 73 and 74: ørnenes mening. I dag prøver jeg
Page 75 and 76: hoved. Det kan jeg mærke, at vi f
Page 77 and 78: BorgerProFIL - LoNe SveNdSeN Lone S
Page 79 and 80: PoLITIKerProFIL - MIcHAeL zIegLer B
Page 81: ollefordeling mellem politikere og
Page 84 and 85: INTroduKTIoN TIL deL 3: MeToder & v
Page 86 and 87: ProceSSeN - KoM godT I gANg! På et
Page 88 and 89: Vi tror at jeres processer ligger h
Page 90 and 91: grundigt igennem, at alle relevante
Page 92 and 93: 90 • Hvordan er livet i området?
Page 94: 92 • Hvorledes skaber vi opmærks
Page 97 and 98: Vi har her samlet en række metoder
Page 99 and 100: udvid kortlægningen I kan udvide k
Page 101 and 102: • De professionelle ressourcer re
Page 103 and 104: Metode A2 ABcd metoden Fokuser på
Page 105 and 106: • Hvad er den første handling, I
Page 107 and 108: Metode A3 Safarimetoder Inviter til
Page 109 and 110: virtuel safari Ved at invitere til
Page 111 and 112: Fortællere Overvej, hvem I gerne v
Page 113 and 114: Styrker & udfordringer • Historie
Page 115 and 116: eller arrangere en workshop for nø
Page 117 and 118: Metode A6 Lad ideerne boble Sæt tu
Page 119 and 120: mennesker har svært ved at udtrykk
Page 121 and 122:
Her har vi samlet metoder til at fr
Page 123 and 124:
netværk. Bed deltagerne på et tid
Page 125 and 126:
“Der kom omkring 50, og det var f
Page 127 and 128:
en række andre initiativer. Borger
Page 129 and 130:
arbejdsformen - hvad passer bedst t
Page 131 and 132:
eksempler & varianter Samarbejdsaft
Page 133 and 134:
fra starten at gøre opmærksom på
Page 135 and 136:
Metode S4 Kurser for borgere og ild
Page 137 and 138:
Metode S3 videndeling og netværk b
Page 139 and 140:
aktørers indsatser, således at ma
Page 141 and 142:
kan være fællesspisning, gåture
Page 143 and 144:
Metode S7 Partnerskaber - mellem of
Page 145 and 146:
143 SYNergI
Page 147 and 148:
Det er en stor udfordring af styrke
Page 149 and 150:
• De skal være et afsæt for nye
Page 151 and 152:
Mål og målgrupper Hvem skal I nå
Page 153 and 154:
Metode I3 Sport som arena Brug spor
Page 155 and 156:
Foldbold for hjemløse Et andet eks
Page 157 and 158:
deltagelsen. Så udbyg hellere jere
Page 159 and 160:
illede af byen. Borgerne kan fx tag
Page 161 and 162:
kan I bedst nå dem i forhold til d
Page 163 and 164:
og hvordan det skal renoveres. Men
Page 165 and 166:
Metode I7 Hold gryden i kog! Sørg
Page 167 and 168:
Metode I8 opsøgende borgerdeltagel
Page 169 and 170:
Kilder & kontakter Kommunikations-
Page 171 and 172:
At have visioner og pejlemærker i
Page 173 and 174:
Ud fra svarerne fra Krystalkugleøv
Page 175 and 176:
til for at realisere visionen. Vi b
Page 177 and 178:
Metode N3 Praleværksted Sæt jer o
Page 179 and 180:
kommuner, brancheforeninger og orga
Page 181 and 182:
de tomme stole og deltage i dialoge
Page 183 and 184:
Metode N5 Multikriterievurdering Me
Page 185 and 186:
eksempler og varianter Munkesøgaar
Page 187 and 188:
dragelse og deltagelse af forskelli
Page 189 and 190:
187
Page 191 and 192:
189
Page 193 and 194:
191
Page 196:
“Borgerne på banen” er en hån
show all

Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?