Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

HvAd Med KNAS & KoNFLIKTer?
Konflikter er et livsvilkår. Om de er konstruktive
eller destruktive, afhænger af
måden, de bliver mødt på!
Konflikter er uundgåelige!
Mange planlæggere kommer ud i situationer,
hvor der opstår konflikter i forhold til forskellige
forventninger til et borgerdeltagelsesforløb eller
til, hvilken rolle borgernes input skal have i den
videre beslutningsproces. Da projekter med bor-
gerdeltagelse ikke foregår i et vakuum, vil nogle
af de deltagende have erfaringer fra tidligere
samarbejde med kommunen eller det offent-
lige, der gør, at de har mistillid til intentioner og
formål med et deltagelsesforløb. Konflikter kan
opleves som meget ubehagelige, og der opstår
ofte uklarhed omkring, hvem der har ansvaret for
at gribe ind og skære igennem, når en situation
er gået i hårdknude.
Konflikter er uundgåelige i deltagelsesprocesser,
og i mange tilfælde kan man sige, at de ligefrem
skaber dynamik i processen, da de er med til, at
forskellige interesser bliver debatteret. Vi har
i Danmark en tradition for at fokusere på konsensus,
hvilket til tider resulterer i “den laveste
fællesnævner”. Dette er på mange måder ikke
hensigtsmæssigt, da de innovative løsninger og
ny viden ofte møder modstand i praksis. Så skal
der dynamik i en proces, må vi skabe et rum, hvor
forskellige interesser kan mødes og debatteres!
Agonismer vs. antagonismer
I forskningen tales der om, at vi skal blive bedre
til at betragte konflikter ud fra et agonistisk perspektiv.
I dette ligger, at de deltagende betragtes
36
som ligeværdige aktører, og at man har respekt
for de forskellige interesser. Processer med
borgerdeltagelse kan i dette perspektiv anses
som omdrejningspunktet for interessemodsæt-
ninger og konflikter, hvor meninger på legitim
vis diskuteres mellem forskellige parter. Martin
Frandsen fra NGO´en Urban Taskforce uddyber
det således:
“Et agonistisk perspektiv betyder, at du grundlæggende
anerkender, at der eksisterer konflikter
og folk, der har andre interesser og behov, end
du selv har. Og at man går ind i det spil, hvor du
mødes med andre ligeværdige, hvor du udfordrer
hinanden. Det handler grundlæggende om altid
at se dig selv som interessent, at du er en politisk
aktør, og at det du bærer med til en politisk debat
er et partsindlæg, og som en følge af det, vil du
anerkende, at de andre også har andre synspunkter.
Det er helt vitalt for en demokratisk proces, at
der er mulighed for at få den meningsudveksling
i spil.” (Interview 2007)
Uenigheder og konflikter bliver i mange planlægningssammenhænge
løst ved at betragte
uenigheder som antagonismer. I dette perspektiv
opfattes konflikter som værende mellem uforenelige
perspektiver og interesser, der forventes
kun at kunne løses ved hjælp af legale eller politiske
beslutningsprocedurer som afstemninger,
eller at politikerne skærer igennem. Problemet i
dette er, at vi kommer til at lægge låg på debatter,
der kunne betyde, at de deltagende fik en
større forståelse for hinandens synspunkter,
eller at man via forhandling kunne komme frem
til gode beslutninger frem for lavest mulige fællesnævner.