Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

Forskellige typer af konflikter
Man kan skelne mellem forskellige typer af
konflikter. Instrumentelle konflikter handler om
konkrete mål, midler, strukturer og procedurer.
Disse konflikter er rene konflikter og endnu ikke
forurenede at negative følelser eller personificeringer
– den type konflikter har vi ofte, og det
er de færreste af dem, der fører til fjendskab
eller traumer. Interessekonflikter handler om
fordeling af ressourcer, som opfattes som sparsomme
eksempelvis penge, arbejde, plads, ting
eller tid. Værdikonflikter handler om personlige
eller kulturelle værdier, man vil slås for – eksempelvis
menneskerettigheder, religion og politisk
overbevisning.
Erfaringer fra praksis viser, at alle tre typer af
konflikter kan opstå imellem borgere i en proces
(Agger 2005). Det kan eksempelvis handle om forskellige
opfattelser af, hvor meget en beboerdemokrats
ytringer skal vejes i forhold til en person,
der blot repræsenterer sig selv. Konflikter mellem
borgere og planlæggere er typisk af mere faglig
karakter og kan eksempelvis handle om forskellige
opfattelser af, hvad der er æstetisk, eller om
subjektive oplevelser af trafikgener skal indgå på
lige fod med antallet af registrerede biler. Pointen
er, at der er forskellige interesser og værdier, der
lægges til grund og vægtes forskelligt.
grader i en konflikt
I forskningslitteraturen om konflikter anvender
man en metafor om en konflikttrappe. Ideen er,
at en konflikt kan have forskellige grader, fra at
der er uoverensstemmelse omkring et forhold,
til at man skaber fjendebilleder. På de første trin
forholder man sig til sagen, når man er uenig.
På højere trin kan man ikke længere adskille per-
sonen fra problemet. Hvis konflikten eskalerer,
opgives samtalen, og der skabes fjendebilleder af
modparten. Konflikten ender i værste fald i åben
fjendtlighed. Det er vigtigt ikke at nå for langt
op af konflikttrappen, og der vil være forskellige
værktøjer, der kan bruges undervejs.
Fejl, vi typisk begår i konflikter
Nogle af de forhold, der tit giver anledning til
konflikter, er, at vi undgår at vise vores usikkerhed
eller ikke forklarer vores begrundelser for de
beslutninger, vi træffer. Andre forhold, der angives
som medvirkende til konflikter:
• At vi ser andre som ansvarlige for
problemerne.
• At vi møder argumenter med modargumenter.
• At vi skjuler, at vi har interesser,
og lader som om vi er til at påvirke.
• At rammer og kompetencer for borgerdialogerne
er uklare.
Igennem vores mange forskningsprojekter og
samtaler med planlæggere gennem årerne har vi
fået den oplevelse, at det er svært for planlæggerne
at agere i meget konfliktfyldte farvande. I
praksis sker der ofte det, at beslutninger bliver
udsat gang på gang, eller at processen nærmest
går i stå til stor frustration for de involverede.
Endelig er der eksempler på, at politikerne eller
planlæggerne tager over. Der er forskellige opfattelser
af, om det er legitimt eller ej.
37