Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

More documents

Recommendations

Info

demokrati”? (sidst genoptrykt i 1995) en international fortaler for demokrati som livsform. I Danmark har vi en lang historie for at integrere de to perspektiver. Vi har siden Grundloven haft parlamentarisk styre, og vi har ved siden af en tradition for aktiv deltagelse. Desuden har vi haft en parallel til det parlamentariske system i det korporative system, hvor arbejdsmarkedsparter har haft en kanal for indflydelse. Gennem de sidste 25 år er der sket flere former for decentralisering i den offentlige forvaltning, hvor beslutningskompetencen er forskudt fra det repræsentative demokrati i byrådene og videre ud til brugerbestyrelser på forskellige kommunale serviceområder. Man kan derfor på mange måder sige, at vores demokrati “går på to ben”. Vi har det repræsentative demokrati fx via byråd og det direkte demokrati fx via brugerbestyrelser og diverse lokalråd, ældreråd og handicapråd samt i andre arenaer, hvor direkte berørte borgere deltager. Ud fra det direkte demokratiperspektiv er det vigtigt, at mange borgere deltager, idet flere vil opnå demokratisk dannelse og større forståelse for forskellige interesser. I det repræsentative demokrati er det ikke nødvendigvis vigtigt, at mange borgere deltager, idet politikerne er valgt til at repræsentere folket og træffe beslutninger på deres vegne. det deliberative demokrati – en tredje demokratiform Siden 1990’erne har forskerne beskrevet fremvæksten af en ny form for demokrati – det deliberative demokrati. Her lægges vægt på en kombination af de to systemer, hvor det handler om 14 at skabe nogle klare rammer for dialoger mellem borgerne, hvor de kan komme med argumenter og begrundelser for deres interesser. I dette perspektiv handler det ikke nødvendigvis om, at der kommer mange borgere, men i ligeså høj grad at dialog processen har medvirket til at styrke borgerne´s demokratiske handlekompetencer eller frembragt nye kvalitative perspektiver. Den tyske teoretiker Jürgen Habermas har været cen- tral i formuleringen af dette perspektiv. Pointen er, at det er vigtigt at lave nogle arenaer for dialog og debat inden der træffes beslutninger. Der ekspe- rimenteres mange steder i verden med at udvikle nye dialogformer, hvor man både forholder sig aktivt til repræsentativitet og tidlig inddragelse og indflydelsesmuligheder i planlægningsprocesser. Danske eksempler er “borgerjuryer”, “folkehørin- ger” og “fri proces”, og i udlandet er der eksperi- menteret med “charetter” og “21 town meetings” (Se litteraturlisten for mere information). At opstille spilleregler for den aktive deltagelse bliver ikke mindre aktuelt i lyset af den nyeste udvikling af samfundet – både i Danmark og i et globalt perspektiv. globale og lokale netværk I EU såvel som på det nationale, kommunale og lokale plan er der stor fokus på, at borgerne skal inddrages og få medejerskab af offentlige projekter og beslutninger. Hvad skyldes det? En overordnet forklaring kan knyttes til fremvæksten af det, som forskere kalder “netværkssamfundet”. Dette er overskriften for en overordnet global udvikling fra et industrisamfund mod et forbrugsorienteret samfund, der organiserer sig i
lokale og globale netværk. Udviklingen er blandt andet båret af muligheden for kommunikation på tværs af traditionelle grænser. Globa liteten sætter sig også igennem i form af en række miljøproblemer og konflikter på tværs af grænser, som den enkelte nationalstat ikke alene kan beskytte sine borgere mod. Således er der behov for samarbejde om politik og økonomi i internationale netværk. Med betegnelsen “den refleksive modernisering” beskrives også en ny politik, der opstår “nedefra” – som et resultat af kritik og mistillid til eksisterende politiske institutioner og opløsning af traditionelle værdier. Denne udvikling stiller krav til borgerne om hele tiden at tage stilling til egne værdier og roller. Nye styreformer på banen At der kommer et øget fokus på borgenes deltagelse i offentlige beslutningsprocesser forklares i forlængelsen af ovenstående i forskningslitteraturen ud fra et gradvist skift i den offentlige styreform fra en hierarkisk og bureaukratisk mod en netværkspræget styreform. Den bureaukratiske form baserer sig på det repræsentative demokrati og klare opdelinger mellem staten og civilsamfundet. Begrebet netværksstyring henviser til, at en stigende grad af styring foregår i netværk på tværs af det offentlige og private og uden for traditionelle styringsniveauer som fx staten. Beslutninger træffes således i et komplekst sammenspil på en række forskellige (internationale, nationale, regionale og lokale) beslutningsniveauer. Teorierne om netværksstyring bygger på, at ingen af de involverede parter i forbindelse med offentlig styring har fuld information eller ressourcer til at løse samfundets problemer alene. Det positive perspektiv er, at der dukker en række nye arenaer frem, som borgerne kan deltage på – kvarterløfts- projekterne er et helt centralt eksempel. Kritiske perspektiver peger på, at gennemskueligheden i den offentlige styring formindskes, og at stærke grupper tilgodeses i de komplekse processer. En anden forklaring på, at der er kommet større fokus på at inddrage borgernes synspunkter i den offentlige styring, knyttes til teorierne om New Public Management, der inspirerer den offentlige sektor i mange vestlige lande. Ved at drive den offentlige sektor på markedslignende vilkår sættes fokus på borgerne som brugere af offentlig service, der har rettigheder og kan vælge mellem forskellige offentlige ydelser. Antagelsen er, at stigende konkurrence mellem offentlige institutioner, der bl.a. skal vurderes ud fra benchmarks, vil forbedre den offentlige service. Borgerne har i den forbindelse fået mulighed for at indgå i en række brugerbestyrelser fx børneinstitutioner og biblioteker. Der er imidlertid forskel på, om man involverer sig som bruger af en given offentlig service eller som borger. Ifølge demokratiforsker Kalle Löefgren kan borgerne som brugere sammenlignes med, at man kan vælge mellem varer i forskellige butikker og supermarkeder, hvor man i rollen som borger kan tage stilling til hvilke butikker, der overhovedet skal være. En anden forskel knytter an til borgerens oplevelse af sin rolle. Hvor borgeren både har rettigheder og pligter til at deltage og bidrage til samfundet, så har brugeren primært kun rettigheder. Vi kan fx ofte læse i avisen, at danskerne er meget optagede af at kræve deres rettigheder i forhold til det offentlige. Samtidig kan vi heldigvis se, at mange borgere i dag er indstillet på at bidrage aktivt. 15
Page 1: BYFORNYELSE Teoretiske perspektiver
Page 4 and 5: Borgerne på banen - håndbog til b
Page 6 and 7: Lokale fortællinger ..............
Page 8 and 9: Forord Af Annika Agger & Birgitte H
Page 11 and 12: Del 1 Borgerne på banen
Page 13 and 14: På de følgende sider kan I læse
Page 15: spørgsmål som eksempelvis: Hvilke
Page 19 and 20: HveM SKAL INddrAgeS? Hvem er borger
Page 21 and 22: Både i forskningen såvel som i pr
Page 23 and 24: Links og ideer til læsning Agger,
Page 25 and 26: Lægger man vægt på at fremme bor
Page 27 and 28: HvILKe AreNAer og TeMAer For Borger
Page 29 and 30: Byudvikling og miljøarbejdet rumme
Page 31 and 32: Hvad Er succEsKritEriErnE For dElta
Page 33 and 34: afgrænsende social kapital (som de
Page 35 and 36: oLLer - HveM gør HvAd? De traditio
Page 37 and 38: For det er målrettede mennesker, h
Page 39 and 40: Forskellige typer af konflikter Man
Page 43 and 44: Del 2 Fortællinger - om borgerdelt
Page 45 and 46: Sæt ord på kompetencerne for borg
Page 47 and 48: oMrådeLøFT På NørreBro - oM AT
Page 49 and 50: “De fleste er glade for, at vi å
Page 51 and 52: eT KvArTerHuS I KoLdINg - MegeT Mer
Page 53 and 54: Hvor der i starten primært var fok
Page 55 and 56: BorgerForuM I SøLLeSTed - udvIKLIN
Page 57 and 58: at der ikke var penge alligevel. De
Page 59 and 60: eN NY BYPArK I åLBorg - BørN SoM
Page 61 and 62: … lidt af et kiks “Vi havde så
Page 63 and 64: A21 På AMAger - MILjø SoM LøFTeS
Page 65 and 66: Miljø er et fællesskab, de kan de
Page 67 and 68:
PLANLæggerProFIL - Per ScHuLTze Pe
Page 69 and 70:
iterer du, hvor du laver din indsat
Page 71 and 72:
Et eksempel er Glud & Marstrand-gru
Page 73 and 74:
ørnenes mening. I dag prøver jeg
Page 75 and 76:
hoved. Det kan jeg mærke, at vi f
Page 77 and 78:
BorgerProFIL - LoNe SveNdSeN Lone S
Page 79 and 80:
PoLITIKerProFIL - MIcHAeL zIegLer B
Page 81:
ollefordeling mellem politikere og
Page 84 and 85:
INTroduKTIoN TIL deL 3: MeToder & v
Page 86 and 87:
ProceSSeN - KoM godT I gANg! På et
Page 88 and 89:
Vi tror at jeres processer ligger h
Page 90 and 91:
grundigt igennem, at alle relevante
Page 92 and 93:
90 • Hvordan er livet i området?
Page 94:
92 • Hvorledes skaber vi opmærks
Page 97 and 98:
Vi har her samlet en række metoder
Page 99 and 100:
udvid kortlægningen I kan udvide k
Page 101 and 102:
• De professionelle ressourcer re
Page 103 and 104:
Metode A2 ABcd metoden Fokuser på
Page 105 and 106:
• Hvad er den første handling, I
Page 107 and 108:
Metode A3 Safarimetoder Inviter til
Page 109 and 110:
virtuel safari Ved at invitere til
Page 111 and 112:
Fortællere Overvej, hvem I gerne v
Page 113 and 114:
Styrker & udfordringer • Historie
Page 115 and 116:
eller arrangere en workshop for nø
Page 117 and 118:
Metode A6 Lad ideerne boble Sæt tu
Page 119 and 120:
mennesker har svært ved at udtrykk
Page 121 and 122:
Her har vi samlet metoder til at fr
Page 123 and 124:
netværk. Bed deltagerne på et tid
Page 125 and 126:
“Der kom omkring 50, og det var f
Page 127 and 128:
en række andre initiativer. Borger
Page 129 and 130:
arbejdsformen - hvad passer bedst t
Page 131 and 132:
eksempler & varianter Samarbejdsaft
Page 133 and 134:
fra starten at gøre opmærksom på
Page 135 and 136:
Metode S4 Kurser for borgere og ild
Page 137 and 138:
Metode S3 videndeling og netværk b
Page 139 and 140:
aktørers indsatser, således at ma
Page 141 and 142:
kan være fællesspisning, gåture
Page 143 and 144:
Metode S7 Partnerskaber - mellem of
Page 145 and 146:
143 SYNergI
Page 147 and 148:
Det er en stor udfordring af styrke
Page 149 and 150:
• De skal være et afsæt for nye
Page 151 and 152:
Mål og målgrupper Hvem skal I nå
Page 153 and 154:
Metode I3 Sport som arena Brug spor
Page 155 and 156:
Foldbold for hjemløse Et andet eks
Page 157 and 158:
deltagelsen. Så udbyg hellere jere
Page 159 and 160:
illede af byen. Borgerne kan fx tag
Page 161 and 162:
kan I bedst nå dem i forhold til d
Page 163 and 164:
og hvordan det skal renoveres. Men
Page 165 and 166:
Metode I7 Hold gryden i kog! Sørg
Page 167 and 168:
Metode I8 opsøgende borgerdeltagel
Page 169 and 170:
Kilder & kontakter Kommunikations-
Page 171 and 172:
At have visioner og pejlemærker i
Page 173 and 174:
Ud fra svarerne fra Krystalkugleøv
Page 175 and 176:
til for at realisere visionen. Vi b
Page 177 and 178:
Metode N3 Praleværksted Sæt jer o
Page 179 and 180:
kommuner, brancheforeninger og orga
Page 181 and 182:
de tomme stole og deltage i dialoge
Page 183 and 184:
Metode N5 Multikriterievurdering Me
Page 185 and 186:
eksempler og varianter Munkesøgaar
Page 187 and 188:
dragelse og deltagelse af forskelli
Page 189 and 190:
187
Page 191 and 192:
189
Page 193 and 194:
191
Page 196:
“Borgerne på banen” er en hån
show all

Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?