Borgerne på banen - Center for Borgerdialog

at der ikke var penge alligevel. De forsvandt nok
igen, ligesom alting gjorde i kommunen osv. osv.
Han havde meget negative forventninger til det
hele. Men det lykkedes os at få lokket ham i en
arbejdsgruppe. Da vi så havde næste møde, og
arbejdsgrupperne skulle præsentere, hvad de
havde arbejdet med, så var det ham, der stod
og præsenterede deres gruppes arbejde. Så oplevede
han lige pludselig, at der sad nogle andre
brokkehoveder og brokkede sig over det, han
havde lavet. Det var et godt stykke arbejde, de
havde lavet, men det er jo ligesom demokratiets
vilkår: det er altid nemmere at kritisere end selv at
arbejde. Så stod han midt i sin fremlæggelse og
havde fået alle de kritiske spørgsmål – så sagde
han: “uh ja – demokratiet er svært”. Det var en
erkendelsesproces, hvor han altid selv havde siddet
med den kritiske røst. Så deltog han i øvrigt
i arbejdet fremover.”
god proces
– men skuffede unge
Der blev lavet en ungdomsgruppe under Borgerforum.
De to unge medlemmer på 16 og 17
kunne godt tænke sig at finde ud af, hvad de
unge i 7-9. klasse gerne ville have, der skulle
ske i deres område. Når de unge bliver ældre og
kommer på Teknisk skole og gymnasium, så er
deres fokus et andet sted end lokalområdet. De
fik et par andre unge med, og de fire lavede en
temadag på skolen for 7. og 8. klassen med et
fremtidsværksted. Eleverne tegnede sig selv som
silhuetter – hele mennesker – og skrev, hvad der
lå dem på hjertet, og hvad de med deres hjerner
gerne kunne ønske sig af fremtiden i området. De
lavede på den baggrund nogle arrangementer for
unge, men det største ønske var et værested for
unge i Søllested. Her oplevede de desværre at
løbe panden mod en mur. De havde været rundt
og se på steder, og de kunne godt få lov til få
lokaler, men de fik ikke økonomisk opbakning til
at ansatte en voksen medarbejder nogle timer om
dagen. “Det var en nedtur. De unge oplevede, at
initiativrigdom, undersøgelser og argumentation
osv., som er det, vi har prøvet at lære dem, ikke
altid er nok.”
Netværk og demokrati
– om at sætte fodspor
Det var et mål for kommunen at styrke lokale
netværk og samarbejde. Et eksempel er beplantningsprojektet,
hvor man gerne vil skabe rum for
at mødes og være sammen. Det går også igen i
selve den måde, arbejdet blev organiseret på.
Det var egentlig et landsbylaug, der gerne ville
have hjælp til at søge penge og planlægge det.
Projektlederen foreslog, at landsbylauget inddrog
de øvrige tre laug og lavede en fælles ansøgning.
“Hvis først det ene laug har fået midler til noget, så
er det ikke længere nyt, og så kan de andre ikke få.
Mange EU midler osv. gives kun til nye projekter.
Det har været Borgerforums holdning, at det er fællesskabet,
der interesserer os – ikke konkurrencen.
Står vi sammen, bliver der mere til alle.”
Det er vigtigt, at man har nogle visioner lokalt
med demokratiet, mener Birgitte. “Der står i lovgivningen,
at man skal lave brugerbestyrelser,
men ikke at man skal lave borgerinddragelse. Til
trods for at vi ligger på Lolland, til trods for at vi
er en lille kommune, hvor alle er fattige osv. osv.
så skal vi ikke bare gå i andres fodspor – nej, vi
må også gerne være dem, der sætter fodspor og
afprøver nye måder at gøre tingene på.”
55