History of Science Department University of Aarhus

KAPITEL 7
Afslutning
Ikosmologien fra oldtiden og op til Kepler var PUC den vigtigste egenskab, en
planetmodel skulle v re i besiddelse af. Ptolemaios, hvis mal var at konstruere geometriske
modeller som f rst og fremmest kunne beskrive planeternes tilsyneladende
bev gelser matematisk, afveg dog fra dette princip da f nomenerne kr vede det og
indf rte det meget omdiskuterede equantpunkt. Endvidere anvendte han, ligeledes
pa baggrund af f nomenerne, epicykler og excentriske deferenter. Bade epicyklen og
den excentriske deferent var kendt f r Ptolemaios, men ikke equantpunktet. Denne
lille, men meget vigtige detalje er sa vidt vides Ptolemaios' egen op ndelse og dens
indf relse vidner om en stor teknisk indsigt hos op nderen. Denne tekniske begavelse
nder vi igen i Ptolemaios' metoder, hvormed han bestemmer de geometriske
parametre h rende til modellerne. Selv de tidligere simplere modeller, undtagen solmodellen,
umiddelbart f r Ptolemaios var ikke forsynet med geometriske parametre.
Ptolemaios var saledes ogsa den f rste til at udvikle et brugbart observationsprogram
til bestemmelsen af numeriske v rdier af de geometriske parametre. Helt op
til og med Copernicus, blev Ptolemaios' observationsprogram anvendt og undergik
kun mindre ndringer.
Selv om Ptolemaios' observationsprogram overlevede eftertiden (op til Copernicus),
gjorde hans modeller det ikke. Dette skyldtes ikke manglende matematisk
pr cision, for selv om modellerne med tiden gav mere og mere upr cise resultater
(som et ur der gar for langsomt), kunne problemerne l ses ved en justering af
modellernes parametre. Arsagen la derimod i Ptolemaios' brud med PUC, dvs. en
loso sk arsag, som ingen konkret betydning havde for den matematiske beskrivelse
af planeterne. Til geng ld havde opfyldelsen af PUC en vigtig fysisk betydning, som
dog ogsa er af loso sk karakter, nemlig at det muliggjorde opfattelsen af modellerne
som repr senterende fysisk virkelige sf rer, som styrer planeternes bev gelser. Da
Ptolemaios' modeller var konstrueret i overensstemmelse med f nomenerne, var de
nye alternative modeller blot en omformning af de gamle, for at fa demioverensstemmelse
med PUC. Selve egenskaberne af de ptolem iske modeller blev sa vidt
muligt bevaret.
Metoden med hvilken man kunne omga equantproblemet blev opfundet af arabiske
astronomer og blev ligeledes anvendt af Copernicus.
Hvad nyt tilf rte Copernicus sa astronomien? Han tilf rte stort set intet nyt hvad
modellerne angar, blot en omrokering af cirklerne i de arabiske modeller. Modellerne
forblev saledes, pa et teknisk niveau, ligev rdige med de ptolem iske. Dette er n -
sten sandt, men kun n sten! Copernicus' modeller havde nemlig i modstrid med
datidens verdensbillede Jorden i bev gelse om Solen og dette bet d en afska else
af de ptolem iske epicykler, som for de ydre planeters vedkommende blev erstattet
med Jordens bane om Solen og for Venus' vedkommende med dens egen bane om
Solen. Den tekniske fordel ved dette arrangement ligger i denne indsigt, hvormed systemets
absolutte dimensioner kan bestemmes. I de ptolem iske modeller, var kun
111