History of Science Department University of Aarhus

4.3. PLANETMODELLERNE 53
Detaljerne omkring den 3. bev gelse har Copernicus ikke faet pa plads endnu. Det
fremgar at han ved sa meget som pkt. 10.a, s. 58 samt at jordaksens bev gelse er
underlagt en mindre variation, hvorfor pr cessionen og dermed de tropiske perioder
er varierende. Som f lge heraf anbefaler Copernicus, at man istedet maler de konstante
sideriske perioder, dvs. perioder relativt til ksstjernerne. Hvis Copernicus,
som f lge af det variable tropiske ar og den komplicerede pr cession, nskede at
skifte referencepunkt og dette inden han begyndte at t nke i heliocentriske baner,
da ville det v re naturligt at lade Jorden v re skyld i pr cessionsbev gelsen istedet
for ksstjernesf ren.
4.3. Planetmodellerne
Copernicus' beskrivelse af planetmodellerne ledsages ikke af nogen forklarende
gurer eller matematiske udredninger, hvilket uds ttes til et st rre planlagt v rk
(sandsynligvis De Revolutionibus). I nedenstaende tilf jes dog bade gurer og en
smule forklarende matematik. For alle modellerne er apsidelinien siderisk fast og for
Venus og Jorden er de sammenfaldende.
Da Copernicus endnu ikke har nogle nye observationer til radighed, beregner han
de geometriske parametre fra de Alfonsinske tabeller (og evt. andre v rker) som er
udledt pa basis af de ptolem iske modeller. Copernicus nder altsa reelt de ptolem
iske parametre og overf rer disse til hans egne modeller. Da apsidelinierne er
siderisk faste kan apog ets position malt fra en given stjerne med tropisk l ngdegrad
? beregnes ved A ; ? ,hvor apog ets tropiske l ngdegrad A og stjernens
position ndes fra bl.a de Alfonsinske tabeller. 5
4.3.1. Solmodellen.
λ A
O
λO
Πh
λO
R
p
κ
A h
Πh
Figur 4.1
S
e
S
Jordbanen
5 L ngdegrader og vinkelhastigheder regnet fra (dvs. de tropiske v rdier), m rkes herefter
med et index .