17.07.2013 Views

History of Science Department University of Aarhus

History of Science Department University of Aarhus

History of Science Department University of Aarhus

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

52 4. COPERNICUS' PLANETMODELLER I COMMENTARIOLUS<br />

Copernicus' system bygger pa nedenstaende syv postulater, som dog ikkeern dvendige<br />

for at l se equantproblemet. Derimod elimineres koncentriske og geocentriske/geoheliocentriske<br />

systemer af hhv. postulat 1. og postulat 2. De resterende postulater<br />

leder til et heliocentrisk system.<br />

1. Der ndes ikke et f lles centrum for de himmelske sf rer.<br />

2. Jordcentret er ikke universets centrum, kun gravitationens og manesf rens.<br />

3. Alle planetsf rene omkredser Solen som var den i midten af dem alle. Universets<br />

centrum ligger derfor n r Solen. 2<br />

4. Forholdet mellem afstanden til Solen og afstanden til ksstjernesf ren er sa<br />

meget mindre end forholdet mellem Jordens diameter og afstanden til Solen,<br />

at afstanden til Solen er ubetydelig sammenlignet med afstanden til ksstjernesf<br />

ren. 3<br />

5. Enhver tilsyneladende bev gelse af ksstjernesf ren skyldes en bev gelse af<br />

Jorden.<br />

6. Enhver tilsyneladende bev gelse af Solen skyldes bev gelsen af Jorden og den<br />

sf re som f rer os rundt om Solen.<br />

7. Planeternes tilsyneladende retrogradation, skyldes Jordens bev gelse.<br />

Planet Oml bstid<br />

ar<br />

Saturn 30 ar<br />

Jupiter 12 ar<br />

Mars 23 mdr.<br />

Jorden 1 ar<br />

Venus 9 mdr.<br />

Merkur 3 mdr.<br />

Tabel 4.1. Oml bstiderne er rundet op til n rmeste hele tal. For<br />

Venus burde denne v rdi v re angivet til 8 mdr.<br />

Ved ombytningen af Jorden med Solen som universets centraltliggende ubev gelige<br />

legeme, bliver r kkef lgen af planetsf rene fra Solen: Merkurs, Venus', Jordens,<br />

Mars', Jupiters og Saturns. Manesf ren roterer om Jorden. Yderst og omsluttende<br />

planetsf rene, ligger den ubev gelige ksstjernesf re. Planeternes ordning korresponderer<br />

nu med deres oml bstid om Solen, saledes at jo st rre afstand fra Solen jo<br />

l ngere oml bstid, se tabel 4.1. Bem rk endvidere at idet Copernicus nu kan sige at<br />

jordbanen (og ikke kun Jordens radius, som Ptolemaios angav) er meget mindre end<br />

ksstjernesf ren, kan denne vurderes meget st rre end i det ptolem iske univers.<br />

En anden konsekvens af det nye arrangement er en erfoldig bev gelse af Jorden 4 :<br />

1. bev gelse: Det arlige oml b om Solen.<br />

2. bev gelse: Den daglige rotation om egen akse.<br />

3. bev gelse: Jordaksens bev gelse, hvorved pr cessionen opstar.<br />

2Af modellerne fremgar det, at Copernicus betragter middelsolen, dvs. centret for jordbanen,<br />

som universets centrum.<br />

3Da der ikke kan males en parallakse til ksstjernerne, til trods for at stjernepositioner kan<br />

males fra forskellige steder i jordbanen, er dette postulat n dvendigt.<br />

4Idet Jorden nu er en planet, ma dette betyde den aristoteliske ters endeligt, en konsekvens<br />

Copernicus undlader at bem rke.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!