History of Science Department University of Aarhus

5.7. UDLEDELSEN AF DET HELIOCENTRISKE SYSTEM 85
at l se problemet med det variable tropiske ar. 20 L sningen af dette problem (ej
f rdiggjort i Commentariolus, men har dog givet visse antydninger) kr vede en
meget kompleks bev gelse af ksstjernesf ren, hvilket igen kr vede indf relsen af
yderligere mekanismer. At hele den himmelske opstilling skulle have sa mangfoldige
bev gelser blot for at holde forarspunktet (som ikke engang giver et konstant
ar) fast, blev efterhanden en grotesk tanke for Copernicus. Da det sideriske ar ikke
havde vist sig variabel, blev det mere hensigtsm ssigt at s tte forarspunktet i bev -
gelse og lade ksstjernesf ren v re fast (bortset fra daglig bev gelse). Bev gelsen
af forarspunktet kunne sa tolkes som en bev gelse af polerne for den daglige bev
gelse (hvormed sk ringspunktet for ekliptikaplanet og kvatorplanet ndres).
Denne bev gelse skulle dog ikke, ligesom den daglige bev gelse, overf res til de
underliggende sf rer. En simplere fortolkning er at overf re kvatorplanets komplicerede
bev gelsesm nstre til Jorden. Hermed var kimen til Jordens bev gelse blevet
lagt. 21
Om ovenstaende beskriver sandheden, far vi nok aldrig svar pa ogsal nge denne
ikke erkendt, kan vi kun tilslutte os andres meninger eller selv konstruere nye teorier,
der som de andre, naturligvis er rent spekulative.
I nedenstaende vil jeg give enmulig sammenh ng mellem Copernicus' modeller
og datidens kosmologi (dvs. den ptolem iske/aristoteliske kosmologi). Jeg vil vise,
hvordan kosmologien kan have og har haft en ind ydelse pa Copernicus' valg af \egnede"
modeller og saledes har kunnet lede ham i retning af et heliocentrisk system.
Jeg vil ligeledes argumentere i forsvar for denne teori og se pa hvilke indicier der
taler herfor. 22
Fra Commentariolus vides at Copernicus' oprindelige indgangsvinkel var den samme
som Maragha astronomernes, nemlig at l se equantproblemet. For kort at resumere,
er equantproblemet den uoverensstemmelse der opstar mellem Ptolemaios' brug af
equantpunktet og modellernes repr sentation som sammensat af fysisk virkelige
sf rer. Eftersom materielle sf rer styrer planeternes bev gelse, skal den resulterende
bev gelse v re en sammens tning af uniformt cirkul re bev gelser, PUC.
Der er i Commentariolus ingen grund til at tvivle pa, at Copernicus virkelig troede
pa eksistensen af disse sf rer, selvom materialiteten aldrig n vnes direkte. Det ma
saledes antages at samh righed med sf renes fysiske tilstedev relse og ikke blot med
PUC, har v ret et kriterium for Copernicus, nar han skulle vurdere om en given
model var mulig eller ej.
I nedenstaende betragter jeg de ydre planeter.
Da Copernicus' oprindelige mal var at eliminere equantproblemet, som udelukkende
er tilknyttet 1.anomali, er det h jst sandsynligt at han ligesom Shatir kom frem
til model 1 i Fig. 5.25, som helt og holdent bestar af uniformt roterende, konstant
l ngde, vektorer. 23 I denne model er det ikke sv rt at bytte rundt pa vektorenes
summationsorden og herved unders ge andre, men kvivalente modeller. Eftersom
han lige havde unders gt den 1.anomali, er det muligt at han satte sig for at se
n rmere pa den 2.anomali og derfor yttede rundt pa den ptolem iske epicykel, til
20 I forordet til De Revolutionibus n vnes uenigheden om arets l ngde, som en af arsagerne til
Copernicus' s gen efter et alternativt arrangement af de himmelske legemer.
21 Om denne teori se [Rv65].
22 Jeg vedkender at jeg med mit manglende kendskab til teorierne for Merkur, Manen og breddegraden,
kan have overset vigtige detaljer af betydning for udledelsen at modellerne.
23 Om hvorvidt Copernicus havde kendskab til Maragha astronomernes opdagelser, vides ikke.