17.07.2013 Views

History of Science Department University of Aarhus

History of Science Department University of Aarhus

History of Science Department University of Aarhus

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

5.2. COPERNICUS' PR CESSIONSTEORI 61<br />

Specielt er den minimale pr cessionsrate og maksimale h ldning sammenfaldende<br />

pa et tidspunkt mellem Timocharis og Ptolemaios. 6<br />

5.2.2. Modellen. Modellens formal er, i termer af uniforme cirkul re bev -<br />

gelser, at tilskrive jordaksen en bev gelse som producerer en oscillerende pr cessionsrate,<br />

samt en oscillation af ekliptikas h ldning i henhold til data.<br />

Q<br />

X<br />

01<br />

01<br />

Z<br />

Middel−<br />

ækvator<br />

ε<br />

01<br />

01<br />

Ekliptika<br />

Ο<br />

Figur 5.1.<br />

N E<br />

00 11 00 11<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111 ε 00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

00000<br />

11111<br />

01<br />

π<br />

00 11<br />

N Æ<br />

Γ<br />

01<br />

λ = 0 o<br />

( )<br />

01<br />

Y<br />

N Æ<br />

(3)<br />

NÆ NE (4)<br />

(1)<br />

(5)<br />

Figur 5.2.<br />

Betragt Fig. 5.1. Middelpr cessionsraten ! og middelh ldningen opnas ved at<br />

lade den middel kvatorielle nordpol N rotere mod vest uniformt om den ekliptiske<br />

nordpol NE med (! T ) relativt til ;. Dette resulterer i en tilsvarende uniform<br />

bev gelse af langs ekliptika. Den sande pol N 's bev gelse er en kombination af<br />

nedenstaende oscillationer ogsa kaldet librationer. Disse er afbildet kvalitativt, som<br />

en plan bev gelse, i Fig. 5.2:<br />

1. Oscillation med (! T )omN pa cirkelbuen XN Y ) oscillerer om .<br />

2. Oscillation om N langs N Z med (2! 1<br />

T ) ) 2 oscillerer om .<br />

De nummererede punkter i Fig. 5.2 har g. betydninger: (1): antager her sin maksimal<br />

v rdi og ! sin minimal v rdi. (2),(3): St rste afvigelse fra i negativ retning.<br />

(4): Minimal v rdi for for og ! . (5),(6): St rste afvigelse fra i positiv retning.<br />

For at kunne producere denne bev gelse anvender Copernicus, Tusi koblingen. Tusis<br />

mekanisme, i den version Copernicus anvender, bestar af en cirkel (stiplet cirkel<br />

i Fig. 3.3, s. 40) med radius r roterende om A, med en ligesa stor,menmodsat<br />

roterende epicykel (cirkel BC) og bruges til at frembringe en retliniet oscillation.<br />

Da de virkelige oscillationer foregar langs sma buestykker, som approksimativt kan<br />

betragtes som rette linier, kan Tusi's mekanisme anvendes uden problemer. De to<br />

oscillationer 1. og 2. tilskrives som sagt til jordaksen (dvs. N ), men hvordan denne<br />

fysisk forbindes med Tusi's mekanisme n vner Copernicus intet om.<br />

Hvorledes Tusi koblingen frembringer oscillationerne 1. og 2. illustreres nemmest<br />

ved i de to tilf lde at f re mekanismen til hhv. Q og , se hhv. Fig. 5.3 og Fig. 5.4.<br />

6 Situation (1) i Fig. 5.2.<br />

(2)<br />

(6)<br />

Y

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!