History of Science Department University of Aarhus
History of Science Department University of Aarhus
History of Science Department University of Aarhus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
5.2. COPERNICUS' PR CESSIONSTEORI 61<br />
Specielt er den minimale pr cessionsrate og maksimale h ldning sammenfaldende<br />
pa et tidspunkt mellem Timocharis og Ptolemaios. 6<br />
5.2.2. Modellen. Modellens formal er, i termer af uniforme cirkul re bev -<br />
gelser, at tilskrive jordaksen en bev gelse som producerer en oscillerende pr cessionsrate,<br />
samt en oscillation af ekliptikas h ldning i henhold til data.<br />
Q<br />
X<br />
01<br />
01<br />
Z<br />
Middel−<br />
ækvator<br />
ε<br />
01<br />
01<br />
Ekliptika<br />
Ο<br />
Figur 5.1.<br />
N E<br />
00 11 00 11<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111 ε 00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
00000<br />
11111<br />
01<br />
π<br />
00 11<br />
N Æ<br />
Γ<br />
01<br />
λ = 0 o<br />
( )<br />
01<br />
Y<br />
N Æ<br />
(3)<br />
NÆ NE (4)<br />
(1)<br />
(5)<br />
Figur 5.2.<br />
Betragt Fig. 5.1. Middelpr cessionsraten ! og middelh ldningen opnas ved at<br />
lade den middel kvatorielle nordpol N rotere mod vest uniformt om den ekliptiske<br />
nordpol NE med (! T ) relativt til ;. Dette resulterer i en tilsvarende uniform<br />
bev gelse af langs ekliptika. Den sande pol N 's bev gelse er en kombination af<br />
nedenstaende oscillationer ogsa kaldet librationer. Disse er afbildet kvalitativt, som<br />
en plan bev gelse, i Fig. 5.2:<br />
1. Oscillation med (! T )omN pa cirkelbuen XN Y ) oscillerer om .<br />
2. Oscillation om N langs N Z med (2! 1<br />
T ) ) 2 oscillerer om .<br />
De nummererede punkter i Fig. 5.2 har g. betydninger: (1): antager her sin maksimal<br />
v rdi og ! sin minimal v rdi. (2),(3): St rste afvigelse fra i negativ retning.<br />
(4): Minimal v rdi for for og ! . (5),(6): St rste afvigelse fra i positiv retning.<br />
For at kunne producere denne bev gelse anvender Copernicus, Tusi koblingen. Tusis<br />
mekanisme, i den version Copernicus anvender, bestar af en cirkel (stiplet cirkel<br />
i Fig. 3.3, s. 40) med radius r roterende om A, med en ligesa stor,menmodsat<br />
roterende epicykel (cirkel BC) og bruges til at frembringe en retliniet oscillation.<br />
Da de virkelige oscillationer foregar langs sma buestykker, som approksimativt kan<br />
betragtes som rette linier, kan Tusi's mekanisme anvendes uden problemer. De to<br />
oscillationer 1. og 2. tilskrives som sagt til jordaksen (dvs. N ), men hvordan denne<br />
fysisk forbindes med Tusi's mekanisme n vner Copernicus intet om.<br />
Hvorledes Tusi koblingen frembringer oscillationerne 1. og 2. illustreres nemmest<br />
ved i de to tilf lde at f re mekanismen til hhv. Q og , se hhv. Fig. 5.3 og Fig. 5.4.<br />
6 Situation (1) i Fig. 5.2.<br />
(2)<br />
(6)<br />
Y