History of Science Department University of Aarhus
History of Science Department University of Aarhus
History of Science Department University of Aarhus
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
88 5. COPERNICUS' PLANETMODELLER I DE REVOLUTIONIBUS<br />
mindre attraktivt. Man skal ogsa huske paatDe Revolutionibus jo er v rket, hvori<br />
Copernicus skal overbevise verden om det nye systems sandhedsv rdi. Ses bort fra<br />
de tekniske dele, g res dette ved ere forskellige metoder, dels tr kker han pa gamle<br />
autoriteter, som har haft samme mening, dels beskriver han det nye system og is r<br />
Solens position i meget poetiske vendinger25 og dels starter han med den bev gelse<br />
af Jorden, som er lettest at ford je nemlig egenrotationen. For selvf lgelig virker det<br />
da meget fornuftigt, at det er Jorden og ikke hele himlen som roterer.<br />
Da Copernicus i bog V,II ligesom i Commentariolus angiver overensstemmelsen<br />
med PUC som grunden til, at han i det hele taget begyndte at overveje Jordens<br />
bev gelse, ser jeg det rimeligt at antage, at Copernicus ikke havde et heliocentrisk<br />
system i tankerne fra begyndelsen. Systemet er derimod opstaet som et fors g pa at<br />
opfylde PUC og samtidens opfattelse af de materielle sf rer, som omtalt. 26<br />
Hvad overbeviser sa Copernicus om at dette arrangement af sf rer, pa trods af<br />
afvisningen af Jorden som universets centrum, er den skinbarlige sandhed? Svaret<br />
er h jst sandsynlig mere af stetisk natur end loso sk og ihvert fald ikke empirisk,<br />
eftersom de viste modeller alle giver samme numeriske resultater af planeternes<br />
bev gelse. Som underst ttelse for denne pastand beh ver man bare at l se g.<br />
passager fra De Revolutionibus:<br />
1. For hvem i dette smukkeste af templer kan placere denne lampe<br />
pa et andet eller bedre stedend dette, hvorfra den kan oplyse alt<br />
pa samme tid. 27<br />
2. I dette arrangement opdager vi derfor en fantastisk symmetri af<br />
universet samt en fastslaet harmonisk sammenh ng mellem bev -<br />
gelsen af sf rene og deres st rrelse, som ikke kan ndes pa nogen<br />
anden made. 28<br />
Fra Copernicus' forord i De Revolutionibus til pave Paul III:<br />
3. ...deres (tidligere astronomer) erfaring var som en der fra forskellige<br />
steder tog h nder, f dder, et hoved og andre dele, ganske<br />
godt afbildet, men ikke for repr sentationen af en enkelt person,<br />
idet delene overhovedet ikke passede sammen, sa at man snarere<br />
sammensatte et monster end et menneske. 29<br />
4. ...hvis planeternes bev gelser korreleres med den kredsende Jord<br />
og beregnes for hver enkelt planets kredsl b, da f lger ikke blot<br />
deres tilsyneladende bev gelser, men ogsa r kkef lgen og st rrelsen<br />
af planetsf rene og himlenselversa sammenh ngende at pa intet<br />
sted kan noget yttes uden at forstyrre deresterende dele og<br />
universet som et hele. 30<br />
Copernicus har altsa simpelthen set den stetiske sk nhed og harmoni som medf lger<br />
et heliocentrisk univers, hvorfor det ikke kan v re andet end sandheden. Se blot<br />
25 Jeg er dog ikke i tvivl om, at Copernicus virkelig sa sk nheden i sit nye system og at hans<br />
poetiske vendinger er et fors g pa at dele sin indsigt med l serne.<br />
26 Uanset hvor sandf rdig denne teori er, er det i hvert fald interessant, at det var muligt for<br />
Copernicus at udlede heliocentrismen, udelukkende ved brug af den kosmologiske hypotese om<br />
himlens bev gelser som sammensatte af j vnt roterende sf rer.<br />
27 Citat fra [Ro78, s.22].<br />
28 Fra [Ro78, s. 22].<br />
29 Fra [Ro78, s. 4].<br />
30 Fra [Ro78, s. 5].