History of Science Department University of Aarhus

5.1. MODELLERNES FUNDAMENT 59
middelafstand, se s. 83. I sine udregninger s tter Copernicus radius i planetbanerne
til 10000 p , foranlediget af hans kordetabel (bog 1,XII), som udover at
v re udregnet pa basis af cirkler med radius 100000 p adskiller sig fra Ptolemaios'
ved at angive halve korder til den dobbelte buevinkel, hvilket rent faktisk
er sinus til vinklen. En henvisning til 1.1.1 betyder herefter en anvendelse af
Copernicus' kordetabel.
5.1.3. Notation. De betegnelser der ikke n vnes her, har samme betydning
som i det af de tidligere kapitler hvor de senest blev anvendt.
: Middelforarspunktet.
;: -Aries f rste ksstjerne i stjernebilledet Aries (v dderen). 3
Ah: Middelaphelion.
h: Middelperihelion.
M: (a) For solmodellen, centrum for den lille cirkel de nerende bev gelsen af
middelaphelion.
(b) For venusmodellen, centrum for lille cirkel de nerende bev gelsen af
deferentcentret.
(c) For ydre planet, centrum for deferenten.
C: (a) For Venus, centrum for deferenten.
(b) For ydre planet, centrum af epicykletten.
v: For Venus, punktet pa deferenten l ngst fra Jorden ved en givet kon guration.
For ydre planet er det punktet i jordbanen l ngst fra den ydre planets position.
y: Ovenstaendes middelv rdi.
u: Punktet i jordbanen diametralt modsat y.
I teksten:
t0: Betegner en af Copernicus' epoker, dvs:
Nr. Epoke t
1 Olympiad 1 0
2 Alexander 1 451 eg.ar og 247 dg
3 C sars kalender reform 1 278 eg.ar og 118 1
2 dg
4 Kristus (ar 1) 45 eg.ar og 12 dg
Tabel 5.1
3 -Aries la pa Ptolemaios' tid ca. 6 40 st for forarspunktet, i g. Ptolemaios' stjernekatalog.