History of Science Department University of Aarhus

KAPITEL 3
Arabiske planetmodeller
3.1. Notation
D: Centrum for en epicyklet og den ydre cirkel i Tusi koblingen.
K: (a) For Shatir's planetmodel, centrum for den sekund re epicykel.
(b) For Khafris planetmodel, centrum for cirkel de nerende bev gelsen af
deferentcentret.
(c) For Tusi, centrum af indre cirkel i Tusi koblingen.
e: For Venus og de ydre planeter angiver den excentriciteten i ptolem isk forstand,
dvs. e = 1
2 jOEj.
For planeterne stiftes bekendtskab med g. kvivalente modeltyper 1 :
C
β α
B
A
C
A
+
c
α
b α
a
β
α
d
d
c
Biepicyklisk
b
B
a
Excentroepicyklisk
Figur 3.1
Herudover anvendes notationen fra kapitel 1.
3.2. Introduktion til arabisk astronomi
d
A α
c
b C
β + α
B
a
Biexcentrisk
Den arabiske astronomis 2 historie indeholder to store perioder, hvor den f rste
begynder i det 9'ende arhundrede med overf relsen af de gr ske videnskaber til den
arabiske verden. Denne overf relse skete i form af overs ttelser af de store videnskabelige
v rker, heriblandt Ptolemaios' Almagest og Planet re hypoteser. Den ptolem
iske astronomi, med sin klare matematiske metode og succesfulde redeg relse
for himlens f nomener, var alt andet overlegent (ptolem isk astronomi havdeiforvejen,
siden dens dannelse, staet uden n vnev rdig modstand og ingen fremskridt
var foretaget pa dette omrade) og dannede snart herefter grundlaget for den arabiske
verdens astronomiske aktivitet. Denne aktivitet koncentrerede sig, i sin f rste sp de
1 kvivalensen f lger klart efter et moderne synspunkt fra kommutativ vektoraddition af A,B
og C.
2Med arabisk astronomi menes astronomisk litteratur skrevet pa arabisk.
37