Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

forhold, at der var grundlag for at anse betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7
for opfyldt. Såfremt ansøgeren ikke selv mente at kunne tage ophold i hjembyen Sarajevo, fandt nævnet, at
hun kunne henvises til at tage ophold i den serbisk kontrollerede del af Bosnien-Hercegovina. Ansøgeren
opfyldte således ikke betingelserne for opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 4, jf. § 7, stk.
1 og 2. BR 8/172
10.2 Beskyttelsesbehovet
Ved vurderingen af, om Danmark er nærmest til at yde den pågældende beskyttelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 4, foretager nævnet en afvejning mellem ansøgerens tilknytning til Danmark, herunder en konkret
vurdering af den faktiske tilknytning til herboende slægtninge. Finder nævnet, at ansøgeren har en særlig
tilknytning til Danmark, vurderer nævnet herefter ansøgerens tilknytning og beskyttelsesmuligheden i det
aktuelle opholdsland.
Som eksempel herpå kan nævnes:
Nævnet stadfæstede den 17. februar 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra
Libanon, født i 1956 (M) og 1967 (K) samt to børn. Ansøgerne var statsløse palæstinensere og født og
opvokset i Rachedieh lejren. Den mandlige ansøger var medlem af og politisk aktiv for Democratic Front
Liberation of Palestine (DFLP). Ansøgeren havde været tilbageholdt af israelerne i et år, ligesom han havde
været tilbageholdt af DFLP i to måneder. Han sad i en periode i husarrest, hvorfor han ikke kunne forlade
lejren. Ansøgerne udrejste af Libanon kort før sagens behandling i Flygtningenævnet og opholdt sig på
tidspunktet for nævnsmødet angiveligt i England. Den mandlige ansøgers forældre opholdt sig i Danmark
tillige med ansøgerens ene broder. Endvidere havde ansøgeren to fætre i Danmark, der ligeledes var den
kvindelige ansøgers brødre. Herudover havde ansøgeren to brødre, der var bosiddende i Tyskland, en
broder i London, samt en broder, der opholdt sig i Saida, Libanon. Den kvindelige ansøger havde tre brødre i
Danmark, en broder i Tyskland, en søster i Afrika, samt en moder, der opholdt sig i Libanon. Ansøgernes
familie i Danmark støttede ansøgerne økonomisk. Angiveligt bidrog familien med et beløb svarende til i alt
omkring 160.000 kroner, ligesom der havde været hyppig kontakt navnlig pr.
telefon. Flygtningenævnet udtalte, at det fremgik af sagen, at ansøgerne var født og opvokset i Libanon,
hvor de havde boet det meste af deres liv. Oplysningerne i sagen om ansøgernes forhold, herunder at den
mandlige ansøger angiveligt havde været i husarrest, gav ikke grundlag for at antage, at ansøgerne ikke i
Libanon ville kunne opnå den beskyttelse mod forfølgelse, som de måtte have behov for. Ansøgerne havde
ikke tidligere haft ophold i Danmark. Selvom det blev lagt til grund, at ansøgerne havde haft hyppig kontakt,
navnlig pr. telefon, med de herboende familiemedlemmer, og at disse havde bistået ansøgerne økonomisk,
fandt Flygtningenævnet ikke, at dette medførte, at ansøgerne havde en sådan tilknytning her til landet, at
Danmark var nærmest til at yde dem beskyttelse, navnlig når der blev henset til ansøgernes stærke
tilknytning til Libanon. BR 8/173
I tilfælde, hvor asylansøgeren ikke opfylder betingelserne om en særlig tilknytning til Danmark, er der
derimod ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet om beskyttelsesmulighed i opholdslandet.
10.3 Praksiseksempler
10.3.1 ”Herboende nære slægtninge”
Ved afgrænsningen af kriteriet har Flygtningenævnet anlagt en praksis, hvorefter man i den enkelte sag
søger at vurdere den faktiske tilknytning, som ansøgeren har til herboende slægtninge. I denne vurdering
tillægges graden af slægtskabet mellem ansøgeren og den herboende nære slægtning stor betydning,
hvorefter ægtefælle, forældre, børn og søskende vil være omfattet af begrebet. Graden af slægtskabet
indgår endvidere som en del af en række andre momenter, som tillægges vægt i forbindelse med
vurderingen af den enkelte ansøgers tilknytning til Danmark, og det vil afhænge af det konkrete tilfælde,
hvilken vægt de enkelte forhold tillægges. Forhold, der i øvrigt indgår i denne vurdering, kan være, om
ansøgeren og referencen havde et bofællesskab inden udrejsen, om ansøgeren har stiftet selvstændig
familie i hjemlandet, om referencen har bidraget til ansøgerens forsørgelse, og om der er familiemedlemmer i
ansøgerens opholdsland eller i andre lande.
101