Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
evilligede en vagttjeneste foran ansøgerens bopæl i 1 måned. Efter vagttjenestens ophør blev der kastet en<br />
udetoneret håndgranat mod bopælen. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde i det væsentlige ansøgerens forklaring til<br />
grund. Nævnet bemærkede dog, at ansøgerens forklaring om beskyttelse fra de kurdiske myndigheders side<br />
først var afgivet under nævnsmødet og i et vist omfang for den beskikkede advokat, og at forklaringen på<br />
dette punkt var i uoverensstemmelse med det, der var anført i samtalereferatet udfærdiget af<br />
Udlændingestyrelsen. Nævnet fandt, at ansøgerens konflikt med vennens familie var af privatretlig karakter,<br />
og at han således måtte henvises til at søge de kurdiske myndigheders beskyttelse. Efter ansøgerens<br />
forklaring under nævnsmødet havde ansøgeren da også søgt KDPs beskyttelse. KDP havde således i 1<br />
måned bevogtet ansøgerens families hus, ligesom politiet og sikkerhedsstyrkerne indledte efterforskning i<br />
anledning af episoden med håndgranaten. Ansøgeren havde ikke konkrete beviser for, at vennens familie<br />
stod bag overgrebene. Nævnet fandt under disse omstændigheder, at de kurdiske myndigheder måtte anses<br />
for at have ydet en effektiv beskyttelse. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt således ikke, at ansøgeren risikerede<br />
forfølgelse fra KDP eller at KDP ikke ville yde den beskyttelse, som ansøgeren med rimelighed kunne<br />
forvente. BR 8/18<br />
Nævnet stadfæstede den 4. oktober <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />
statsborger fra Rusland, født i 1954. Indrejst i november 199<strong>8.</strong> Ansøgeren var etnisk jøde. Ansøgerens<br />
farfader, som havde været indblandet i USSR’s sikkerhedstjeneste FSB, var omkommet i en kz-lejr, og<br />
ansøgerens fader var blevet anbragt på et psykiatrisk hospital, formentlig fordi han havde udtalt sig kritisk<br />
om det sovjetiske styre. Faderen døde på hospitalet i 1976. I sommeren 1998 begyndte ansøgeren at<br />
undersøge faderens og farfaderens forhold, i hvilken forbindelse han henvendte sig til diverse arkiver samt til<br />
FSB, hvor han imidlertid fik oplyst, at man ikke var i besiddelse af oplysninger om de pågældende.<br />
Ansøgerens søn besøgte endvidere det hospital, hvor ansøgerens fader døde. I perioden juli til september<br />
1998, der lå umiddelbart efter ansøgerens henvendelse til FBS, blev ansøgeren overfaldet i alt fire gange,<br />
blandt andet da han var på vej hjem efter at have erhvervet et nyt navnebevis, hvorved han havde<br />
genantaget sit oprindelige jødiske navn. Overfaldsmændene var klædt i sorte uniformer og udtalte antijødiske<br />
skældsord. Herudover blev ansøgeren udsat for telefontrusler, ligesom der blev malet antisemitisk<br />
graffiti på hans bopæl, og en antisemitisk plakat fra RNE blev lagt i hans postkasse. Ansøgeren henvendte<br />
sig to gange til politiet, som imidlertid afviste anmeldelserne under henvisning til manglende signalement af<br />
overfaldsmændene. Herefter sendte ansøgeren en skriftlig klage til Indenrigsministeriet. Han nåede ikke at<br />
få svar på klagen inden sin udrejse. Et flertal af <strong>Flygtningenævnet</strong>s medlemmer anså det ikke for<br />
sandsynliggjort, at de overgreb, ansøgeren angiveligt havde været udsat for på grund af hans jødiske<br />
herkomst, skulle have sammenhæng med hans undersøgelse af hans slægtninges skæbne under det<br />
kommunistiske styre. Flertallet fandt det ikke sandsynliggjort, at overgrebene skulle være led i<br />
myndighedsforfølgelse eller accepteret af myndighederne. Flertallet fandt derfor, at ansøgeren måtte<br />
henvises til at søge beskyttelse hos myndighederne i hjemlandet. BR 8/19<br />
Nævnet stadfæstede den 29. oktober <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig<br />
statsborger fra Libanon, født i 1969. Indrejst i januar <strong>1999</strong>. Ansøgeren og hendes børn kunne ikke leve<br />
sammen med ansøgerens ægtefælle på grund af hans voldelige adfærd over for dem, hvorfor ansøgeren<br />
ofte tog ophold uden for hjemmet i op til to måneder. Hun tog imidlertid altid tilbage til ægtefællen, eftersom<br />
han opsøgte hende og undskyldte, ligesom hun ikke havde andre muligheder. Det sidste år før udrejsen tog<br />
ansøgeren ophold hos sin moder som følge af, at ægtefællen havde slået hende hårdt i ryggen. Ansøgeren<br />
anmeldte dette forhold til politiet, hvorefter ægtefællen blev fængslet i et par dage. Ægtefællen opsøgte ofte<br />
ansøgeren på moderens bopæl, hvor han truede ansøgeren og børnene på livet. Ansøgeren havde flere<br />
gange forsøgt at opnå ægtefællens samtykke til en skilsmisse, men hun havde ikke henvendt sig til<br />
myndighederne med dette formål. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde ansøgerens forklaring til grund, hvorefter hun og<br />
hendes børn havde været udsat for vold fra ægtefællens side, ligesom denne havde fremsat trusler over for<br />
ansøgeren. Nævnet kunne ikke lægge til grund, at ansøgeren ikke ville kunne opnå beskyttelse hos<br />
myndighederne mod ægtefællens mulige fortsatte overgreb. Nævnet lagde herved blandt andet vægt på, at<br />
ansøgerens ægtefælle blev tilbageholdt i nogle dage i forbindelse med, at ansøgeren anmeldte ham for vold.<br />
BR 8/20<br />
I de tilfælde, hvor ansøgeren angiver at have været udsat for overgreb af kriminel karakter, herunder fx<br />
mafiaorganisationer eller lignende organisationer eller, hvor den pågældende frygter sådanne overgreb ved<br />
en tilbagevenden, vil nævnet som udgangspunkt meddele den pågældende afslag med en henvisning til, at<br />
den pågældende kan søge myndighedernes beskyttelse.<br />
35
Change language