Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

han selv var blevet eftersøgt af nogle militssoldater. Ansøgeren flygtede herefter til
Etiopien. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren, der tilhørte Isaaq-klanen, i tre år inden udrejsen opholdt
sig i den nordvestlige del af Somalia og ikke inden udrejsen havde været udsat for forhold, der kunne anses
som konkret og individuel forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet fandt heller ikke,
at ansøgeren ved en tilbagevenden til den nordvestlige del af Somalia ville være i risiko herfor. Den
omstændighed, at ansøgeren for år tilbage kunne have været tilknyttet militæret under Siad Barre kunne
henset til Udenrigsministeriets notat af 28. juli 1998 ikke ændre denne vurdering. BR 8/79
Nævnet stadfæstede den 28. maj 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Somalia, født i 1975, samt fire børn. Indrejst i juni 1997. Ansøgeren var født i Mogadishu og
tilhørte Shiiqall-stammen. I 1986 tog ansøgeren sammen med sin ægtefælle ophold i Jalalaqsi, Hiranregionen,
hvor Hawadle-stammen dominerer. Ansøgerens ægtefælle indrejste i Danmark i november 1995,
hvor han i juni 1997 blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. I slutningen af 1996
blev ansøgeren overfaldet af medlemmer af Hawadle-stammen, hvorefter hun udrejste til Etiopien og siden
til Danmark. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren siden 1986 havde boet i Hiran-regionen, hvor
hendes far og nogle af ægtefællens slægtninge fortsat var bosiddende, og at ansøgeren herefter asylretligt
skulle vurderes i forhold til Hiran-provinsen. Ansøgeren havde ikke været politisk aktiv og havde ikke haft
konflikter med myndighederne. Flygtningenævnet fandt ikke, at det overfald ansøgeren havde været udsat
for i 1996 havde en sådan karakter, at det kunne sidestilles med forfølgelse omfattet af udlændingelovens §
7. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren efter de foreliggende baggrundsoplysninger ville kunne vende
tilbage og tage ophold i Hiran-provinsen uden at være i risiko for asylrelevante overgreb. Ansøgeren opfyldte
derfor ikke betingelserne for at få opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet tiltrådte
Udlændingestyrelsens afgørelse, hvorefter ansøgeren ikke opfyldte betingelserne for at blive meddelt
opholdstilladelse som konsekvens af sin ægtefælles opholdstilladelse efter udlændingeloven § 7, stk. 2.
Nævnet lagde herved vægt på den tidsmæssige forskel på ægtefællernes indrejsetidspunkter, og på at
ansøgeren først cirka 5 måneder efter indrejsen indgav ansøgning om opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7. BR 8/80
7.1.7.2 Praksis vedrørende Gedo-regionen
I marts 1999 stadfæstede nævnet bl.a. på baggrund af en fact-finding rapport fra oktober 1998 nogle
afgørelser vedrørende somaliske asylansøgere fra Gedo-regionen.
På baggrund af oplysninger om, at situationen i Gedo-regionen var blevet forværret, foretog
Udlændingestyrelsen i november 1999 en delegationsrejse til Kenya. Efter delegationsrejsen udarbejdede
Udlændingestyrelsen et notat af 8. december 1999 vedrørende situationen i det sydlige og centrale Somalia,
hvoraf fremgår, at det var styrelsens opfattelse, at det ikke for tiden bør kræves, at personer fra Gedoregionen
vender tilbage og at personer herfra således for nærværende må anses for omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 2.
Nævnet meddelte den 20. december 1999 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra
Somalia, født i 1966. Indrejst i april 1998. Ansøgeren tilhørte Marehan-klanen og subklanen Reer Garad.
Han var født i El Waq, Gedo-regionen, men var opvokset i Mogadishu. I 1991 tog ansøgeren tilbage til Gedo,
hvorfra han flygtede til Kenya og videre til Yemen, hvor han opholdt sig i to år. Herefter tog ansøgeren
tilbage til Gedo, hvorfra han flygtede i forbindelse med krigens udbrud i 1997. Efter indrejsen i Danmark
havde ansøgeren fået oplyst, at hans forældre samt ægtefælle og børn var flygtet fra Somalia til
Kenya. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var født og opvokset i Gedo-regionen, indtil han
som 8-årig flyttede til Kismayo og senere til Mogadishu. Nævnet lagde endvidere til grund, at ansøgeren
senere vendte tilbage til Gedo-regionen, hvor hele hans familie indtil for nylig havde været bosat, og at
ansøgerens udrejse skete fra Gedo-regionen. Endelig lagdes det til grund, at ansøgeren tilhørte Marehanklanen.
På denne baggrund fandt nævnet, at ansøgerens forhold skulle vurderes i forhold til Gedo-regionen.
Flygtningenævnet fandt, henset til de nu foreliggende baggrundsoplysninger, at det ikke for tiden burde
kræves, at personer fra Gedo-regionen vendte tilbage hertil, hvorfor personer herfra for nærværende måtte
anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2. BR 8/81
7.1.7.3 Praksis vedrørende Benadir-stammen
Det fremgår af de foreliggende baggrundsoplysninger, herunder bl.a. Udlændingestyrelsens notits fra januar
1999, at Benadir-befolkningen i Somalia anses som en befolkningsgruppe, der i sikkerhedsmæssigt og
62