Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
ansøgerne kunne udrejse i juli 1997 og at den nævnte leder i Legalitetspartiet ifølge de foreliggende<br />
baggrundsoplysninger var fængslet som sigtet for et strafbart forhold. BR 8/112<br />
7.3.2 Armenien<br />
14 tilladelser<br />
47 stadfæstelser<br />
Nævnet meddelte den 4. juni <strong>1999</strong> opholdstilladelse (F-status) til et ægtepar fra Armenien, født i 1934 (M)<br />
og 1945 (K). Indrejst i september 1997. Den mandlige ansøger blev i 1995 medlem af Det Nationale<br />
Folkestyres Union (AJM). I april 1996 blev han uden for sin bopæl angrebet af en bevæbnet mand, der skød<br />
på ham. Advokaten turde ikke repræsentere ham. I juli 1996 blev bopælen ransaget og alle deres ejendele<br />
registreret. De kunne ikke få at vide hvorfor. Efter præsidentvalget i september 1996 deltog den mandlige<br />
ansøger i et stort protestmøde mod valgresultatet. Den mandlige ansøger og andre fra AJM besluttede at<br />
protestere til Højesteret over valgresultatet. Gruppen på ti blev anholdt og afhørt, men løsladt samme dag.<br />
Siden denne episode blev ansøgerne overvåget. I marts 1997 blev ansøgerne på voldsom vis anholdt på<br />
bopælen af folk fra Indenrigsministeriet og den mandlige ansøger blev under tilbageholdelsen udsat for<br />
fysiske overgreb. I foråret 1997 blev ansøgerne fradømt retten til deres bopæl og indboet. Den mandlige<br />
ansøger blev i de næste to måneder indkaldt til afhøring tre gange. Under en af afhøringerne blev han udsat<br />
for fysiske overgreb. Efter den sidste afhøring blev det aftalt, at den mandlige ansøger ville blive løsladt, men<br />
at han skulle holdes under observation. Han måtte skrive under på, at han ikke ville forlade landet.<br />
Ansøgernes bopæl blev konfiskeret. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde efter det oplyste til grund, at den mandlige<br />
ansøger havde været udsat for overgreb og for tilbageholdelser, herunder i cirka 2 måneder fra marts til maj<br />
1997, og at disse forhold kunne have sammenhæng med ansøgerens politiske aktiviteter. Herefter og henset<br />
til den mandlige ansøgers subjektive frygt for en tilbagevenden, fandt <strong>Flygtningenævnet</strong>, at det ikke kunne<br />
kræves, at ansøgerne vendte tilbage til hjemlandet. BR 8/113<br />
Nævnet stadfæstede den 1. juli <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra<br />
Armenien, født i 1965 (M) og 1973 (K). Indrejst i februar 1997. Den mandlige ansøger modtog i 1996 flere<br />
indkaldelser til sessionskontoret. De første mange gange gav han møde, og ved hjælp af bestikkelse<br />
afværgede han at blive genindkaldt. Ved det sidste møde blev bestikkelsen imidlertid afvist, og den mandlige<br />
ansøger fik indskrevet en mobiliseringsordre i sin militærbog, ligesom han fik inddraget sit pas. I oktober<br />
1996 henvendte militærpersoner sig på bopælen, hvor de søgte den mandlige ansøger. Den mandlige<br />
ansøger var ikke til stede, hvorefter militærpersonerne afleverede en indkaldelse til en militær<br />
mønstringsøvelse. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde de afgivne forklaringer til grund. Det fremgik heraf, at den<br />
mandlige ansøger i 1983 til 1985 udførte militærtjeneste under det sovjetiske styre, og at han var officer af<br />
reserven (premierløjtnant). Det fremgik videre, at han, der var uddannet ingeniør, i oktober 1996 udeblev fra<br />
en genindkaldelse, og at han derpå tog ophold hos et familiemedlem indtil udrejsen. Den mandlige ansøger<br />
havde under opholdet i Danmark været udsat for et trafikuheld, hvorefter det ikke forekom sandsynligt, at<br />
han ville kunne udføre militærtjeneste i forbindelse med en genindkaldelse. Selv om ansøgeren måtte<br />
risikere at skulle udføre en form for militærtjeneste, fandt et flertal af <strong>Flygtningenævnet</strong>s medlemmer, at<br />
dette ikke kunne medføre, at han var omfattet af udlændingelovens § 7. Flertallet lagde herved vægt på, at<br />
Armenien efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke kunne anses for at være krigsførende, og<br />
flertallet fandt det derfor ikke sandsynligt, at den mandlige ansøger risikerede at skulle udføre krigstjeneste.<br />
Efter baggrundsoplysningerne, herunder Fact finding rapporterne, senest fra juni/juli 1998, fandt flertallet<br />
heller ikke grundlag for at antage, at den mandlige ansøger ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede<br />
uforholdsmæssig straf som følge af udeblivelsen fra genindkaldelsen. BR 8/114<br />
7.3.3 Aserbajdsjan<br />
1 tilladelse<br />
1 stadfæstelse<br />
Nævnet meddelte den 20. oktober <strong>1999</strong> opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra<br />
Aserbajdsjan, født i 1970. Indrejst i december 199<strong>8.</strong> Ansøgerens fader var etnisk aserbajdsjaner, og<br />
ansøgerens moder var etnisk armener. I 1988 blev ansøgerens familie overfaldet på grund af familiens<br />
armenske afstamning. Ansøgeren blev skilt fra sin familie og blev indlagt på et hospital i Nagorno Karabakh<br />
og tog efterfølgende ophold på et børnehjem. Ansøgeren søgte forgæves om armensk statsborgerskab. I<br />
1994 blev ansøgeren indkaldt til militærtjeneste. Under aftjeningen heraf blev han udsat for chikane på grund<br />
73
Change language