Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Stk. 3. Udlændingestyrelsen kan, efter at sagen har været forelagt for Dansk Flygtningehjælp, bestemme, at
afgørelsen i en sag, herunder en sag om opholdstilladelse efter § 7, stk. 4, hvor ansøgningen må anses for
åbenbart grundløs, ikke kan indbringes for Flygtningenævnet.
Stk. 4. Udlændingestyrelsens afgørelser som nævnt i stk. 1 skal indeholde oplysning om reglerne i stk. 1-3.
Stk. 5. Politiet kan uden udlændingens samtykke videregive oplysninger om en udlændings strafbare forhold,
herunder om sigtelser for strafbare forhold, til Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, hvis den
pågældende har ansøgt om opholdstilladelse efter §§ 7-8 eller er 3) omfattet af § 42 a, stk. 5.
§ 53 b. Udlændingestyrelsen underretter Flygtningenævnet om afgørelser, som ikke har kunnet indbringes
for nævnet, fordi Udlændingestyrelsen har truffet bestemmelse herom efter reglen i § 53 a, stk. 3.
Flygtningenævnet kan bestemme, at bestemte grupper af sager skal kunne indbringes for nævnet.
§ 54. Indbringes en afgørelse for Flygtningenævnet, fremsender Udlændingestyrelsen sagens akter til
nævnet med oplysninger om den påklagede afgørelse, en kort redegørelse for de omstændigheder, der
påberåbes, samt sagens bevisligheder. Nævnet drager i øvrigt selv omsorg for sagens oplysning og træffer
bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler.
Stk. 2. Under nævnets behandling af en klage over Udlændingestyrelsens afgørelse i en sag vedrørende
ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene
beslutte, at der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som kunne være fremlagt under
Udlændingestyrelsens behandling af sagen. Under nævnets behandling af en ansøgning om genoptagelse
af en af nævnet truffet afgørelse kan Flygtningenævnets formand eller en af næstformændene beslutte, at
der ikke kan fremlægges dokumenter eller andre bevismidler, som er omfattet af 1. pkt. eller kunne være
fremlagt under nævnets tidligere behandling af sagen.
§ 55. Flygtningenævnet kan om fornødent beskikke en advokat for udlændingen, medmindre denne selv har
antaget en sådan.
Stk. 2. Kan det ud fra hensynet til sagens fremme ikke anses for forsvarligt, at den advokat, som
udlændingen ønsker beskikket, medvirker, kan Flygtningenævnet nægte at beskikke den pågældende som
advokat for udlændingen. Ønsker udlændingen i stedet en anden advokat beskikket, skal Flygtningenævnet
beskikke den pågældende, medmindre beskikkelse kan nægtes efter 1. pkt.
Stk. 3. Udlændingen og dennes advokat skal have lejlighed til at gøre sig bekendt med det materiale, der
indgår i nævnets behandling, og til at udtale sig herom.
Stk. 4. Hvis hensynet til statens sikkerhed eller dens forhold til fremmede magter eller hensynet til
tredjemand undtagelsesvis gør det påkrævet, kan bestemmelsen i stk. 3 fraviges i fornødent omfang.
§ 56. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, henviser en sag til behandling
efter § 53, stk. 2 eller 4-6.
Stk. 2. Såfremt udlændingen eller den beskikkede advokat begærer det, har udlændingen ret til mundtligt at
forelægge sin sag for nævnet, jf. dog stk. 3 og 4. Nævnet bestemmer, om den øvrige behandling af sagen
skal være mundtlig, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Sager, der behandles efter § 53, stk. 4-6, behandles på skriftligt grundlag.
Stk. 4. Flygtningenævnets formand eller den, formanden bemyndiger dertil, kan henvise en sag, der skal
behandles efter § 53, stk. 2, til behandling på skriftligt grundlag, hvis:
1. klagen må anses for grundløs,
148