Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

medlem af pioner-og ungdomsafdelingen af PDPA, som var tilknyttet hendes skole. De aktiviteter, som hun
foretog i den forbindelse, var af beskeden karakter, og aktiviteterne havde ikke medført, at ansøgeren
personligt havde været udsat for forfølgelse eller eftersøgning. Efter ansøgerens forklaring lagde nævnet
videre til grund, at henholdsvis Mujahedins og Talebans henvendelser på bopælen havde været rettet mod
hendes ægtefælle. På denne baggrund – og da ansøgeren ikke havde haft politiske aktiviteter siden 1992 –
fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en eventuel tilbagevenden til hjemlandet ikke risikerede
forfølgelse eller tilsvarende overgreb som følge af egne eller ægtefællens forhold. Det fremgik af sagen, at
ansøgerens ægtefælle udrejste til Danmark i august 1996, og at han fik asyl den 9. juni 1997. Den 2. februar
1998 blev ansøgeren bekendt med ægtefællens ophold i Danmark, og derefter ansøgte hun straks om
familiesammenføring. Under hensyn til, at ansøgeren blev boende i Afghanistan i cirka 1½ år efter
ægtefællens udrejse, at ansøgeren og ægtefællen ikke havde planlagt fælles udrejse, og at der forløb
næsten 8 måneder fra ægtefællens opholdstilladelse indtil ansøgerens ansøgning om familiesammenføring,
fandt Flygtningenævnet, at der ikke var grundlag for at meddele ansøgeren opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7 alene som følge af ægtefællens opholdstilladelse efter denne bestemmelse. BR 8/ 93
7.2.2 Bangladesh
0 tilladelser
18 stadfæstelser
Nævnet stadfæstede den 3. februar 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Bangladesh, født i 1971. Indrejst i oktober 1997. Flygtningenævnet udtalte, at det
overensstemmende med Udlændingestyrelsens indstilling lagdes til grund, at det var ansøgeren, der var
idømt livsvarigt fængsel for drab på en BNP politiker, således som det fremgik af den i sagen foreliggende
dom. Flygtningenævnets flertal fandt ikke grundlag for at antage, at der var tale om en falsk anklage for
medvirken til drab som følge af ansøgerens medlemskab af Sharbohara partiet. Flertallet lagde herved vægt
på, at ansøgerens aktiviteter for partiet havde været forholdsvis beskedne og af ikke voldelig karakter.
Flertallet bemærkede endvidere, at dommen var afsagt i fuld offentlighed, at ansøgeren havde haft en
forsvarer, og at ansøgeren ikke havde indbragt afgørelsen for højere instans. Flertallet fandt, uanset de
foreliggende oplysninger om retssystemet i Bangladesh, ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at
ansøgeren havde været udsat for en sådan ”unfair trial”, at der var grundlag for at meddele ansøgeren asyl.
BR 8/94
Nævnet stadfæstede den 19. april 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Bangladesh, født i 1960, samt et barn. Indrejst i september 1998. Ansøgeren var hindu. I
1986/87 blev ansøgeren kæreste med en muslim og i 1993 fødte ansøgeren en søn. Ansøgerens muslimske
kæreste, der var fader til barnet, krævede, at ansøgeren skulle konvertere til islam og at de skulle giftes,
ligesom han forlangte, at sønnen skulle opdrages som en muslim, herunder omskæres. Ansøgeren blev fra
tid til anden udsat for fysiske overgreb af kæresten. Omkring november/december 1994 rejste kæresten til
Saudi-Arabien for at arbejde. Efter kærestens udrejse modtog ansøgeren henvendelser fra kærestens
venner, hvoraf fremgik, at kæresten fortsat ønskede, at sønnen skulle opdrages som en muslim. Ansøgeren
udrejste uden at sige sit job op. Flygtningenævnet fandt ikke, at den omstændighed, at faderen til
ansøgerens barn var muslim, og den omstændighed, at vold mod kvinder var udbredt i Bangladesh kunne
bevirke, at der skulle meddeles ansøgeren asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at barnets fader
ikke havde henvendt sig direkte til ansøgeren siden udrejsen til Saudi-Arabien i 1995, men alene gennem
mellemmænd, og at ansøgeren havde beholdt sin bopæl frem til udrejsen i september 1998. BR 8/95
7.2.3 Indien
8 tilladelser
17 stadfæstelser
Nævnet stadfæstede den 11. maj 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Indien, født i 1963. Indrejst i juli 1998. Siden 1982/1983 havde ansøgeren hjulpet partierne
Babbar Khalsa, Akalidal Amritsar og Khalistan Commando Force/Khalistan Tiger Force, idet han gav mad til
partimedlemmer. Ansøgeren var ikke medlem af et parti. I 1984 og fra 1988 til cirka et år før udrejsen deltog
ansøgeren i våbentransporter. Hyppigheden heraf varierede, idet transporterne kunne finde sted hver anden
dag eller med flere måneders mellemrum. I 1992 blev ansøgeren tilbageholdt af politiet kortvarigt, idet politiet
ønskede oplysninger om de personer, som ansøgeren gav mad. Efterfølgende opsøgte politiet flere gange
67