Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

her i landet, kan der efter § 10, stk. 1, nr. 1, alene meddeles opholdstilladelse efter § 7, såfremt særlige
forhold taler herfor.
Det er sjældent, at der ved behandlingen af en asylsag foreligger oplysninger om sådanne strafbare forhold,
men skulle det forekomme, vil der i de enkelte tilfælde skulle ske en afvejning mellem de forhold, der taler
imod en opholdstilladelse, hvilket typisk vil være en vurdering af forbrydelsens grovhed, op mod de forhold,
der taler for at meddele asyl.
Begår en udlænding kriminalitet her i landet, der medfører udvisning, følger det af udlændingelovens § 10,
stk. 2, at der kan meddeles opholdstilladelse efter reglerne i §§ 7 og 8, medmindre særlige grunde taler
imod.
Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 473 af 3. juli 1998, og det fremgår af Udvisningsudvalgets
betænkning (nr. 1326 af 24. marts 1997), der dannede grundlag for lovændringen, at ”særlige grunde” i
overensstemmelse med flygtningekonventionens artikel 33, stk. 2, kan foreligge, hvis udlændingen er til
særlig fare for landets sikkerhed, eller hvis udlændingen efter endelig dom her i landet for en særlig farlig
forbrydelse, må betragtes som en fare for samfundet.
Tilsvarende antages at gælde for udlændinge, der ikke er omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men som
påberåber sig at være omfattet af § 7, stk. 2. Når asylmyndighederne skal træffe afgørelse om, hvorvidt en
udvist udlænding, der i øvrigt opfylder betingelserne for opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 eller 2, skal
meddeles opholdstilladelse, skal grovheden af den kriminalitet, der har begrundet udvisningen, tillige
vurderes.
Ved vurderingen af om særlige grunde taler imod at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7,
jf. § 10, stk. 2, lægger Flygtningenævnet vægt på karakteren og grovheden af den begåede kriminalitet
sammenholdt med straffens længde. Bestemmelsen har primært været anvendt i forbindelse med domme for
narkotikakriminalitet. Som eksempel kan nævnes:
Nævnet stadfæstede den 6. april 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger
fra Jugoslavien, født i 1971. Indrejst august 1992. Ansøgeren var etnisk albaner og muslim. I februar 1991
blev ansøgeren medlem af LDK. I marts og maj 1992 blev ansøgeren indkaldt til militæret. Efter den anden
indkaldelse og indtil udrejsen opholdt ansøgeren sig væk fra sin bopæl, der denne periode blev ransaget
flere gange. I januar 1996 meddelte Flygtningenævnet ansøgeren opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 7, stk. 2. Ved endelig dom i juni 1997 blev ansøgeren idømt fængsel i to år for
overtrædelse af straffelovens § 191, stk. 1, nr. 1, (narkotikakriminalitet) samt udvisning med indrejseforbud til
den 1. januar 2007, jf. udlændingelovens § 22, nr. 4. Ved dommens bestemmelse om udvisning bortfaldt
ansøgerens opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. Ved dom i
december 1998 blev ansøgeren idømt fængsel i 50 dage for overtrædelse af straffelovens § 244, jf. § 40,
stk. 1, og § 61, stk. 2, samt udvist med indrejseforbud i tre år fra den 1. i den førstkommende måned efter
udrejsen eller udsendelsen, jf. udlændingelovens § 32, stk. 1. Flygtningenævnet fandt at kunne tiltræde, at
ansøgeren isoleret set var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet kunne ligeledes
tiltræde, at der efter karakteren af den af ansøgeren begåede kriminalitet sammenholdt med straffens
længde forelå sådanne særlige grunde, at ansøgeren i medfør af udlændingelovens § 10, stk. 2, skulle
meddeles afslag på sin ansøgning om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7. Såfremt
ansøgeren ikke udrejste frivilligt, kunne han under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til
Forbundsrepublikken Jugoslavien risikerede forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 1, ikke
udsendes tvangsmæssigt til Forbundsrepublikken Jugoslavien eller til et land, hvor han ikke var beskyttet
mod videresendelse til Forbundsrepublikken Jugoslavien, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1. BR 8/164
8.2 Betydningen af kriminelle forhold begået efter meddelelse af asyl
8.2.1 Udlændingelovens § 31
94