Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

at en stor del af ansøgerens familie opholdt sig i Danmark, at Danmark ikke var nærmest til at yde
ansøgeren beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. BR 8/176
10.3.1.3 Børn
Nævnet stadfæstede den 4. maj 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger
fra Afghanistan, født i 1928. Ansøgeren delte bopæl med referencen, indtil referencen i 1995 udrejste.
Udrejsen blev finansieret af ansøgeren. Ansøgerens ægtefælle og ene søn blev i 1995 dræbt i Afghanistan. I
juli 1995 – efter referencens udrejse – udrejste ansøgeren til Pakistan. Ud over referencen havde ansøgeren
fire døtre. En af døtrene opholdt sig i Iran, men ansøgeren havde ikke haft kontakt med hende i 18 år. To af
ansøgerens øvrige døtre opholdt sig i Afghanistan. Endelig havde ansøgeren en datter, der opholdt sig i
Tyskland, hvor hun havde søgt om opholdstilladelse. Ansøgeren havde ingen kontakt med nogen af døtrene.
Ansøgeren udvekslede breve med referencen omkring en gang om måneden, ligesom ansøgeren blev
kontaktet telefonisk af referencen omkring tre gange om måneden. Endvidere havde referencen en gang
modtaget et mindre beløb fra referencen. Flygtningenævnets flertal fandt ikke, at ansøgeren havde en
sådan tilknytning til Danmark, at Danmark var nærmest til at yde ansøgeren beskyttelse, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 4. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren og referencen ikke havde
været i personlig kontakt siden 1995, og at der alene havde været begrænset kontakt mellem ansøgeren og
referencen i form af telefon og brevveksling, samt at den kontakt, der havde været mellem ansøgeren og
referencen, ikke fandtes at gå ud over, hvad der fulgte af familieskabet. BR 8/177
Nævnet meddelte den 18. juni 1999 opholdstilladelse (F-status) til en kvindelig statsborger fra Somalia, født
i 1931. Ansøgeren opholdt sig i Mogadisho, da borgerkrigen brød ud. Ansøgerens ejendele blev bestjålet af
bevæbnede bander, ligesom der blev sat ild til ansøgerens bopæl. I 1992 udrejste ansøgeren til Etiopien.
Ansøgerens referencer her i landet var to døtre. Ansøgeren boede sammen med den ene datter, indtil denne
i 1977 blev gift. Denne datter så sidst ansøgeren i slutningen af 1991, hvor hun udrejste til Kenya på grund
af borgerkrigen. Den anden datter, der var handicappet, besøgte i 1997
ansøgeren.Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var enke, og at hun kun havde de to børn, som
begge var bosiddende i Danmark. Det blev endvidere lagt til grund, at den ene af de herboende døtre i 1997
havde besøgt ansøgeren. Flygtningenævnet lagde endvidere til grund, at de herboende referencer havde
ydet ansøgeren økonomisk bistand. Efter en samlet vurdering fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren havde
en sådan tilknytning her til landet, at Danmark måtte anses for nærmest til at yde ansøgeren beskyttelse, jf.
udlændingelovens § 7, stk. 4. Udlændingestyrelsen havde i sin afgørelse anført, at ansøgeren isoleret set
var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og Flygtningenævnet meddelte herefter ansøgeren
opholdstilladelse i Danmark i medfør af denne bestemmelse. BR 8/178
Nævnet stadfæstede den 27. august 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Somalia, født i 1943 samt tre børn. I 1989 indgik referencen ægteskab. Referencen og
ansøgeren boede sammen indtil 1993. I august 1996 udrejste ansøgeren, og i september 1996 indrejste hun
i Etiopien, hvor hun siden har opholdt sig i en flygtningelandsby i Addis Ababa. Tre af ansøgerens seks børn
opholdt sig tillige i Addis Ababa. Herudover opholdt ansøgerens moder og tre af ansøgerens søskende sig i
Addis Ababa. Endvidere havde ansøgeren en datter, der opholdt sig i Somalia. Ansøgerens fraskilte
ægtefælle og dennes to særbørn med anden og tredje ægtefælle samt ansøgerens fader og en af hendes
søskende opholdt sig ligeledes i Somalia. Referencen og ansøgeren havde telefonisk kontakt, ligesom de
udvekslede breve. Referencen sendte ansøgeren penge efter evne og behov. Flygtningenævnet lagde til
grund, at referencen og ansøgeren var udrejst af hjemlandet i henholdsvis 1993 og 1996. De havde ikke haft
personlig kontakt siden 1993. Referencen havde stiftet selvstændig familie, og ansøgeren opholdt sig med
tre af sine børn i Etiopien. Nævnet fandt, at brev- og telefonkontakten mellem de pågældende havde været
af begrænset omfang. Der var divergerende oplysninger om, i hvilket omfang referencen havde ydet
ansøgeren økonomisk støtte. Uanset om referencen havde ydet ansøgeren økonomisk støtte i et vist ikke
nærmere dokumenteret omfang, fandtes referencens kontakt med ansøgeren ikke at gå videre, end hvad
slægtsforholdet normalt medfører. På den baggrund, og idet ansøgeren ikke tidligere havde haft
længerevarende lovligt ophold her i landet, fandt Flygtningenævnet ikke, at Danmark var nærmest til at yde
ansøgeren beskyttelse, jf. udlændingelovens § 7, stk. 4. BR 8/179
10.3.1.4 Søskende
Nævnet stadfæstede den 18. juni 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Somalia, født i 1958 samt et barn. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren ikke opfyldte
103