Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

for SLA. Der var heller ikke holdepunkter for at antage, at ansøgeren stod i et konkret modsætningsforhold til
Hizbollah. BR 8/155
Nævnet stadfæstede den 30. august 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra
Libanon, født i 1968 (M) og 1972 (K) samt to børn. Indrejst i januar 1998. Den mandlige ansøger arbejdede
for den libanesiske efterretningstjeneste og deltog derfor i et angreb på den islamiske bevægelses
radiostation. Ansøgeren blev efterfølgende overvåget, og der blev placeret en bombe i ansøgernes
bolig. Flygtningenævnet udtalte, at uanset om det lagdes til grund, at den mandlige ansøger gennem
arbejde for den libanesiske efterretningstjeneste havde bragt sig i modsætningsforhold til den islamiske
bevægelse, fandt nævnet, at ansøgeren kunne henvises til at søge beskyttelse for overgreb i anledning
heraf hos de libanesiske myndigheder. Nævnet fandt derfor, at ansøgerne kunne vende tilbage til Libanon
uden at risikere forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. BR 8/156
Nævnet stadfæstede den 28. oktober 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Libanon, født i 1980. Indrejst januar 1999. Hele den mandlige del af ansøgerens familie var
tilknyttet SLA. Ansøgerens fader, der døde i 1994, var officer med rang af kaptajn i SLA, som han var med til
at grundlægge. I marts 1998 blev ansøgeren indkaldt til SLA, hvor han modtog halvanden måneds træning,
hvorefter han udførte vagttjeneste ved forskellige militærbaser og kontrolposter. I december 1998
deserterede han fra SLA. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring, om at han selv havde udført en
begrænset militærtjeneste for SLA, til grund. Nævnet lagde endvidere ansøgerens forklaring, om at hans
fader, der døde ved en minesprængning i 1994, havde en meget højtstående position i SLA, til grund. Et
flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at ansøgeren, der ikke havde været udsat for
konkrete overgreb inden udrejsen, på den ovennævnte baggrund risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens
§ 7, ved en tilbagevenden til Libanon. Flertallet bemærkede herved, at faderens død lå nogle år tilbage, og at
ansøgerens familie, herunder hans to brødre, der tidligere havde været udrejst af landet, fortsat opholdt sig i
Sydlibanon, hvor familien var overvåget, men ikke havde været udsat for overgreb. BR 8/157
Nævnet stadfæstede den 23. november 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Libanon, født i 1969. Indrejst i februar 1999. Ansøgeren havde arbejdet som sekretær i SLA.
Ansøgeren havde foretaget rejser til Israel for at deltage i kurser og indkøb af privat
art,Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren ikke havde haft andre aktiviteter end arbejdet som
sekretær for SLA. Ansøgerens stilling var således ikke profileret. Nævnet kunne ikke lægge til grund, at
ansøgerens arbejde havde været af særlig følsom karakter, idet ansøgerens far var officer i den libanesiske
hær, således at ansøgeren udgjorde en potentiel sikkerhedsrisiko for SLA. Flygtningenævnet kunne ikke
lægge de angivelige trusler fra Hizbollah til grund eller de af ansøgeren fremlagte bilag. Flygtningenævnet
fandt således ikke, at ansøgeren havde sandsynliggjort, at hun ved en tilbagevenden til hjemlandet
risikerede at blive udsat for forfølgelse. BR 8/158
7.4.5 Yemen
1 tilladelse
2 stadfæstelser
Nævnet meddelte den 27. september 1999 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Yemen, født i
1949 (M) og 1964 (K). Indrejst i juni 1998. Den mandlige ansøger har været aktiv for Yemenitisk Socialistisk
Parti. Den kvindelige ansøger er blevet slået, idet man efter en demonstration har forsøgt at tvinge hende til
at oplyse om den mandlige ansøgers opholdssted. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer lagde efter
den mandlige ansøgers forklaring til grund, at han i 1996 var med til at stifte en udbryderfraktion under
Socialistpartiet, og at han i perioden frem til sin udrejse flere gange var tilbageholdt af myndighederne, der
havde mistanke om, at han arbejdede for udbryderfraktion. Flertallet lagde endvidere til grund, at den
mandlige ansøger, som en af lederne af udbryderfraktionen, var med til at planlægge en demonstration i
1998, og at myndighederne i den forbindelse kunne have fået et direkte kendskab til hans politiske
aktiviteter. Flertallet kunne på denne baggrund ikke afvise, at den mandlige ansøger var kommet i
myndighedernes søgelys forud for sin udrejse på grund af sine politiske aktiviteter. Herefter og under
henvisning til de foreliggende baggrundsoplysninger om forholdene i Yemen, bl.a. oplysningerne omkring
den pågældende demonstration, fandt flertallet, at den mandlige ansøger opfyldte betingelserne for at blive
meddelt opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. Den kvindelige ansøger blev meddelt
som konsekvens heraf ligeledes opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR 8/159
88