Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Som eksempler på afgørelser, hvor nævnet har fundet, at der var den fornødne tilknytning til det nordlige<br />
Irak og dermed et internt flugtalternativ kan nævnes:<br />
Nævnet stadfæstede den 22. marts <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />
statsborger fra Irak, født i 1971. Indrejst i marts 199<strong>8.</strong> Ansøgeren, der var etnisk araber fra Sulaimania,<br />
havde frem til 1992 været medlem af den illegale kommunistiske organisation Rawti og havde som følge<br />
heraf været tilbageholdt af de irakiske myndigheder i fem til syv måneder i 1988/89. Ansøgeren havde<br />
endvidere været medlem af Irakisk Kommunistiske Arbejderparti. Fra 1993 var ansøgeren medlem af et<br />
beboerråd, der var en marxistisk-kommunistisk organisation. Ansøgeren propaganderede, hvervede<br />
medlemmer og organiserede folk, i hvilken forbindelse han gentagne gange udtrykte kritik af islam og det<br />
islamiske parti ved private og offentlige møder. I 1995 blev ansøgeren fængslet af PUK i fire dage og udsat<br />
for overgreb på grund af sit medlemskab af beboerrådet. I 1997 blev ansøgeren under et hvervemøde<br />
kidnappet af den islamiske bevægelse i Nordirak, som udsatte ham for fysiske overgreb og beordrede ham<br />
henrettet. Efter 20 dages tilbageholdelse flygtede ansøgeren. Efterfølgende blev han i Sulaimania søgt af<br />
den islamiske bevægelse, som under en skudveksling dræbte ansøgerens broder. En leder i den islamiske<br />
bevægelse udstedte en ”Fatwa” over ansøgeren, ledsaget af en dusør på 100.000 US<br />
dollars. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren ikke havde noget<br />
modsætningsforhold til PUK eller KDP, men alene var kommet i konflikt med en islamisk bevægelse, som<br />
havde udsat ansøgeren for hårdhændet behandling. Efter de foreliggende baggrundsoplysninger ville PUK<br />
eller KDP være i stand til at yde ansøgeren beskyttelse mod islamiske partier, og ansøgeren fandtes herefter<br />
at kunne vende tilbage til Nordirak uden at udsætte sig for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. BR<br />
8/133<br />
Nævnet stadfæstede den 27. august <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />
statsborger fra Irak, født i 1976. Indrejst i august 199<strong>8.</strong> Ansøgeren var etnisk kurder fra Arbil i det nordlige<br />
Irak. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde til grund, at ansøgeren i perioden 1994 til 1996 var medlem af en fagpolitisk<br />
studenterorganisation, som organiserede studenter med forskellige politiske tilhørsforhold. Ansøgerens<br />
opgave i perioden var navnlig at udføre radioudsendelser med information om kurdiske forhold, herunder<br />
kurdisk historie. Organisationen var muligt støttet af PUK, men den havde ikke et bestemt politisk<br />
tilhørsforhold. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt sammenfattende ikke, at ansøgeren, der ikke i øvrigt havde haft<br />
politisk aktivitet, kunne anses for at have været asylretligt forfulgt i anledning af sin tilknytning og aktivitet for<br />
studenterorganisationen. Ansøgeren havde som asylmotiv påberåbt sig, at han blev kristen i 1995, idet han<br />
blev indført i kristendommen af en ven. Selvom nævnet lagde vægt på, at ansøgeren herefter var kristen af<br />
overbevisning, tillagde nævnet det betydning for vurderingen af ansøgerens forhold, at ansøgeren kun til en<br />
meget begrænset kreds bestående af familie og nære personlige venner gav oplysninger om, at han var<br />
kristen. I gymnasiet blev ansøgeren truet af skoleelever, fordi de øjensynligt vidste, at han var kristen, men<br />
ansøgeren kunne undgå problemer ved at holde sig fra fundamentalister. Ansøgeren fraflyttede sin bolig,<br />
hvor han boede med sine forældre og søskende, da der den 10. januar 1996 var kastet 2 granater mod<br />
boligen. Ansøgeren havde alene en formodning om, at granaterne var kastet af fundamentalister, og nævnet<br />
fandt, at det fremstod som helt uvist, hvem der kastede de to granater, og hvad anledningen hertil var. Ved<br />
vurderingen af den risiko, som ansøgeren henviste til som konverteret kristen, lagde nævnet vægt på, at<br />
ansøgeren i perioden fra 1996 til 1998 kunne opholde sig hos sin bror i nærheden af Arbil, havde eget<br />
selvstændigt logi i Arbil og Mosul, og drev handel ved indkøb af tekstiler og sko i Arbil med videresalg i<br />
Mosul. Ansøgeren var i denne periode ikke i konflikt grundet sin kristne overbevisning hverken med politiske<br />
eller religiøse grupper. Ansøgeren havde oplyst, at heller ikke hans værnepligtsforhold gav problemer, idet<br />
han havde midlertidig udsættelse. Der var ingen konkret konflikt i tidsmæssig tæt sammenhæng med<br />
ansøgerens udrejse fra Arbil i juli 199<strong>8.</strong> På den nævnte baggrund fandt nævnet ikke, at ansøgerens<br />
tilknytning til kristendommen kunne anses for at have udsat ansøgeren for en risiko, der kunne anses for<br />
asylbegrundende. Selvom ansøgerens far havde bedt ham om at fraflytte hjemmet, hvor forældrene og<br />
nogle søskende fortsat boede i Arbil, ansås ansøgeren fortsat for at have særlig tilknytning til dette område,<br />
hvor ansøgeren var født og opvokset, ligesom ansøgeren havde voksne søskende, der ikke var<br />
hjemmeboende. For så vidt angår ansøgerens ikke aftjente værnepligt fandt nævnet ikke, at ansøgeren var i<br />
en asylbegrundende risiko, idet ansøgeren vurderedes alene i forhold til det nordlige Irak, hvortil ansøgeren<br />
fandtes at have særlig tilknytning. BR 8/134<br />
Som eksempler på afgørelser, hvor nævnet har fundet, at der ikke var den fornødne tilknytning til det<br />
nordlige Irak, kan nævnes:<br />
80