Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Den 30. september 1999 havde Flygtningenævnet besøg af en delegation bestående af fire direktører fra
asylcentre i Tjekkiet. Besøget var arrangeret som et led i et besøg hos Udlændingestyrelsen.
Kapitel 4 Grundlaget for og behandlingen af asylsager
4.1 Udlændingelovens § 7, stk. 1
Det retlige grundlag for Flygtningenævnets behandling af asylsager findes i udlændingelovens § 7.
I medfør af § 7, stk. 1, gives efter ansøgning opholdstilladelse til en udlænding, såfremt den pågældende er
omfattet af flygtningekonventionen af 28. juli 1951. Efter konventionens artikel 1, litra A, nr. 2, betragtes en
person som flygtning, hvis den pågældende:
”…som følge af velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af sin race, religion, nationalitet, sit tilhørsforhold
til en særlig social gruppe eller sine politiske anskuelser befinder sig uden for det land, i hvilket han har
statsborgerret, og som ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt ikke ønsker – at søge dette lands
beskyttelse, eller som ikke har nogen statsborgerret, og som på grund af sådanne begivenheder befinder sig
uden for det land, hvor han tidligere havde fast bopæl, og ikke er i stand til – eller på grund af sådan frygt
ikke ønsker – at vende tilbage dertil.”
Bestemmelsen i § 7, stk. 1, inkorporerer flygtningekonventionens art. 1 A i dansk ret, således at flygtninge
som udgangspunkt har et retskrav på opholdstilladelse.
Det fremgår af ordlyden af artikel 1, litra A, nr. 2, at ansøgeren skal nære en velbegrundet frygt for
forfølgelse. Heri ligger som udgangspunkt et krav om, at ansøgerens frygt er understøttet af objektive
kendsgerninger. Der kan imidlertid foreligge situationer, hvor den subjektive frygt for forfølgelse er så
velbegrundet, at dette udgør et tilstrækkeligt grundlag for at meddele asyl. Det er i den forbindelse ikke
afgørende, om der reelt er sket forfølgelse, eller om der udelukkende foreligger en risiko for forfølgelse.
Ved vurderingen af, hvorvidt der foreligger forfølgelse indgår blandt andet baggrunden for og intensiteten af
overgrebet, herunder om der er tale om overgreb af systematiseret og kvalificeret karakter. Herudover
tillægges det betydning, hvornår overgrebene tidsmæssigt har fundet sted, og om der er risiko for, at
overgrebene vil fortsætte. Som udgangspunkt sigtes til forfølgelse, der udgår fra myndighedernes side, men
beskyttelsen er ikke begrænset hertil. Der vil således kunne meddeles asyl i situationer, hvor myndighederne
ikke er i stand til at yde ansøgeren effektiv beskyttelse mod konkret og individuel forfølgelse, fx alvorlig
diskrimination eller andre overgreb af asylrelevant karakter. Det afgørende i disse situationer er, hvorvidt
sådanne handlinger fra en befolkningsgruppes side tilskyndes eller tolereres af myndighederne, eller
myndighederne afviser eller viser sig ude af stand til at yde effektiv beskyttelse mod sådanne handlinger.
Det generelle kriterium for, hvornår Flygtningenævnet anser betingelserne for opholdstilladelse efter § 7, stk.
1, for opfyldt, kan udtrykkes således, at der skal være tale om en person, som ved en eventuel
tilbagevenden til sit hjemland må frygtes at blive udsat for en konkret, individuel forfølgelse af en vis styrke
eller en risiko herfor.
Ved bedømmelsen af om dette kriterium er opfyldt, tager nævnet udgangspunkt i de oplysninger om
forfølgelse, der måtte foreligge forud for den pågældendes udrejse af hjemlandet. Det afgørende er
imidlertid, hvordan den pågældendes situation må antages at være ved en eventuel tilbagevenden til
hjemlandet. Dette gælder selv om nævnet ikke finder, at der ved ansøgerens udrejse forelå et asylgrundlag.
21