24.07.2013 Views

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

menneskeretligt perspektiv fortjener særlig opmærksomhed. De Benadir-medlemmer, der opholder sig i<br />

Mogadishu anses for at være i konstant, potentiel fare for overgreb og de personer, der evt. vender tilbage<br />

efter et længerevarende udlandsophold anses for at være i alvorlig risiko for overgreb, idet vedkommende vil<br />

blive anset for at være fremmed.<br />

Nævnet omgjorde den 4. november <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens statusvalg og meddelte K-status til en<br />

mandlig statsborger fra Somalia, født i 1969. Ansøgeren tilhørte stammen Benadir og kom fra Mogadishu.<br />

Han indrejste i april 1994 og blev meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, af<br />

Udlændingestyrelsen. <strong>Flygtningenævnet</strong> udtalte, at Benadir efter de foreliggende baggrundsoplysninger<br />

var en gruppe, der tydeligt adskilte sig fra andre somaliere, blandt andet for så vidt angik udseende,<br />

uddannelsesmæssig baggrund og historisk baggrund. Benadir havde ikke egen klanbasis og havde ingen<br />

beskyttelse fra nogen væbnet milits. Det fremgik af baggrundsmaterialet (notits af januar <strong>1999</strong> fra<br />

Udlændingestyrelsens Dokumentationskontor), at de Benadir-medlemmer, der på tidspunktet for nævnets<br />

afgørelse opholdt sig i Mogadishu (det vil sige Rer Hamar) ansås for at være i konstant, potentiel fare for<br />

overgreb, og at et medlem af Benadir-befolkningen, der eventuelt returnerede efter et længerevarende<br />

udlandsophold, ansås for at være i alvorlig risiko for overgreb, idet vedkommende ville blive anset for<br />

fremmed. På den baggrund fandt <strong>Flygtningenævnet</strong>, at klageren havde en sådan velbegrundet frygt for, at<br />

han ved en tilbagevenden til Somalia ville blive udsat for forfølgelse, som ingen myndighed kan beskytte<br />

ham imod, at han opfyldte betingelserne for at få opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1.<br />

BR 8/82<br />

7.1.7.4 Praksis vedrørende Mogadishu<br />

For så vidt angår asylansøgere fra det øvrige Somalia, herunder Mogadishu er den hidtidige praksis<br />

videreført, hvorefter somaliske asylansøgere herfra, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt, meddeles<br />

opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2.<br />

7.1.8 Sudan<br />

1 tilladelse<br />

1 stadfæstelse<br />

Nævnet meddelte den 26. januar <strong>1999</strong> opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Sudan, født<br />

i 1967. Indrejst i juli 199<strong>8.</strong> Ansøgeren vendte, efter at han havde afsluttet lægestudiet i Rumænien i 1994,<br />

tilbage til Sudan. Ansøgeren var medlem af og havde aktiviteter for lægernes fagforening. Ansøgeren blev i<br />

1997 indkaldt til at aftjene sin værnepligt som læge i militærzonen i det vestlige Sudan. Efter afsluttet<br />

værnepligt, blev ansøgeren beordret til at udføre en 2 måneders praktikperiode i krigszonen i det sydlige<br />

Sudan. Ansøgeren søgte om udsættelse, men de militære myndigheder tillod ikke dette, hvorefter<br />

ansøgeren udrejste af landet. <strong>Flygtningenævnet</strong> udtalte, at ansøgerens forklaringer på væsentlige punkter<br />

var blevet udbygget under sagen. Ansøgeren havde dog under hele sagen forklaret, som sit asylmotiv, at<br />

han mod sin vilje var blevet sendt til krigsområder som led i værnepligt. Et flertal af <strong>Flygtningenævnet</strong>s<br />

medlemmer fandt, navnlig under hensyn til baggrundsoplysningerne om de omfattende<br />

menneskerettighedskrænkelser, som foregår i Sudan, at det ikke burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage<br />

til hjemlandet, jf. udlændingelovens § 7, stk. 2. En del af dette flertal lagde navnlig vægt på, at forklaringen<br />

om, at ansøgeren mod sin vilje var blevet beordret til at udføre ikke-lægeligt begrundede amputationer, ikke<br />

kunne tilsidesættes, og på risikoen for, at ansøgeren ville blive betragtet som desertør og risikere en<br />

uforholdsmæssig straf. En anden del af flertallet lagde alene vægt på sidstnævnte forhold. BR 8/83<br />

7.2 Asien<br />

7.2.1 Afghanistan<br />

40 tilladelser<br />

28 stadfæstelser<br />

Nævnet meddelte den 2<strong>8.</strong> januar <strong>1999</strong> opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra<br />

Afghanistan, født i 197<strong>8.</strong> Indrejst i marts 199<strong>8.</strong> <strong>Flygtningenævnet</strong>s flertal lagde til grund, at ansøgeren<br />

sammen med en gruppe venner havde været med til at fremstille en dukke, der forestillede en Talebanleder,<br />

og at to af vennerne, som havde hængt dukken op på et offentligt sted, var blevet tilbageholdt af Taleban.<br />

63

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!