Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flertallet kunne desuden lægge til grund, at ansøgerens fader var blevet udsat for vold fra Talebanfolk, der
søgte ansøgeren i denne forbindelse. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren tidligere havde været
tilbageholdt af Taleban i 40 dage på grund af brud på Ramadanen. Og han havde haft flere sammenstød
med Talebanfolk, fordi han og hans kammerater ikke overholdt påklædningsreglerne og spillede fodbold. På
denne baggrund fandt Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren navnlig på grund af episoden med dukken
risikerede at komme i myndighedernes søgelys på en sådan måde, at det ikke burde kræves, at han vendte
tilbage til Afghanistan. BR 8/84
Nævnet stadfæstede den 5. februar 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Afghanistan, født i 1962. Indrejst i juni 1997. I maj 1997 indgav ansøgeren ansøgning om asyl
i Tyskland efter at være blevet pågrebet ved den dansk-tyske grænse. Flygtningenævnet fandt efter en
vurdering af ansøgerens forklaring som afgivet dels indtil Udlændingestyrelsens afgørelse, dels til den
beskikkede advokat og dels til den tyske asylsag, at forklaringen på flere punkter var divergerende og bar
præg af en udvikling. Nævnet fandt ikke, at ansøgerens forklaring om tolkeproblemer kunne forklare dette
forhold. Efter en vurdering af ansøgerens forklaring lagde nævnet herefter til grund, at ansøgeren indtil 1992,
hvor Mujahedin tog magten i Jalalabad, var mekaniker på et værksted og chauffør, herunder chauffør for sin
broder, der var kommandant. Ansøgeren var som broderen medlem af PDPA. Nævnet fandt det tvivlsomt,
om ansøgeren, der havde benægtet medlemskab af KHAD over for de tyske myndigheder, var medlem
heraf, men selv hvis det måtte antages, at ansøgeren indtil 1992 var medlem af KHAD, lagde nævnet vægt
på, at ansøgerens opgaver ikke var profilerende og begrænsede til værkstedsopgaver og chaufførfunktion.
Nævnet afviste, at ansøgeren som først forklaret til den beskikkede advokat var leder af en vagtgruppe og
indtog en særlig ledende stilling på det statslige værksted. Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren i perioden
fra 1992 til 1996 kunne opretholde sin tilværelse i Jalalabad, herunder med samme bopæl som broderen,
ved at betale pengebeløb til forskellige mujahedingrupper. I forbindelse med Talebans magtovertagelse i
1996 havde ansøgeren forklaret, at det var hans og broderens vurdering, at forholdene ville blive bedre, idet
chikanen fra Mujahedin og afkrævning af pengebeløb forventedes at ophøre. Ansøgeren havde som
begrundelse for udrejsen i maj 1997 til Pakistan henvist til broderens pågribelse og død. Nævnet fandt, at
der forelå væsentlig tvivl om ansøgerens forklaring herom. Ansøgeren havde forklaret forskelligt om
hændelsesforløbet til den danske og tyske asylsag, og der forelå også usikkerhed om tidspunktet for
broderens pågribelse og død. Selv hvis det blev lagt til grund, at broderen var blevet tilbageholdt og muligt
dræbt af Taleban, lagde nævnet vægt på, at broderens stilling ifølge ansøgerens oplysninger langvarigt
havde været væsentligt anderledes end ansøgerens og profileret, og nævnet kunne ikke lægge til grund, at
ansøgeren, hvis forhold generelt måtte anses for at have været upåfaldende, skulle være efterstræbt af
Taleban. BR 8/ 85
Nævnet stadfæstede den 8. februar 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Afghanistan, født i 1955. Indrejst i november 1997. I 1992 blev ansøgeren tilknyttet Wahdat,
hvor han indsamlede penge og bragte mad til fronten samt hjalp sårede og begravede dræbte. Endvidere
deltog han i den praktiske planlægning af møder, hvor han holdt vagt. I vinteren 1994/1995 stoppede han
aktiviteterne for Wahdat. I juni 1996 blev 4-5 aktive medlemmer af Wahdat fra området anholdt af Taleban.
Herefter opsøgte Taleban ansøgerens bopæl 2-3 gange, idet de søgte ansøgeren. Bopælen blev ransaget,
men ansøgerens kalashnikov blev ikke fundet, og han var ikke på bopælen. Flygtningenævnet fandt det
ikke sandsynliggjort, at ansøgeren som følge af politiske aktiviteter for Wahdat var kommet i et
modsætningsforhold til Taleban bevægelsen. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgerens tilknytning til
Wahdat bevægelsen havde været meget begrænset, idet han ikke havde været medlem og alene havde
udført begrænsede og humanitært prægede aktiviteter. Da ansøgeren således ikke havde været profileret
indenfor Wahdat bevægelsen, og da han havde forklaret upræcist om de angivne henvendelser på hans
bopæl, kunne Flygtningenævnet ikke lægge til grund, at han var blevet opsøgt af Taleban bevægelsen som
følge af et politisk tilhørsforhold til Wahdat bevægelsen. Den omstændighed, at ansøgeren var etnisk
hazara, kunne ikke i sig selv begrunde opholdstilladelse. BR 8/86
Nævnet meddelte den 15. februar 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra
Afghanistan, født i 1969. Indrejst i august 1997. Ansøgeren var etnisk pashtun og sunni muslim. Ansøgeren
havde været medlem af PDPA’s ungdomsorganisation. Indtil 1989 havde ansøgeren været i Sovjetunionen
og i Ukraine i flere år for at læse, og efter hjemkomsten til Afghanistan bestod ansøgerens aktiviteter for
PDPA i at hverve medlemmer og tale partiets sag. I begyndelsen af 1990 blev ansøgeren ansat ved
Sikkerhedsministeriet i sundhedsafdelingen. I de sidste 3 måneder af sin ansættelse i Sikkerhedsministeriet
64