Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

More documents

Recommendations

Info

artikel 129 og 130 i 3. Genevekonvention af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger og artikel 146 og 147 i 4. Genevekonvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civilpersoner i krigstid var opfyldt. Flygtningenævnet måtte således tage stilling til om de forhold, som ansøgeren var dømt for, var af en sådan karakter, at ansøgeren ville være omfattet af flygtningekonventionens udelukkelsesbestemmelser, såfremt han var omfattet af flygtningekonventionens artikel 1, A. For så vidt angår artikel 1, F, (a), var spørgsmålet, om ansøgerens handlinger var en ”krigsforbrydelse”. Den af ansøgeren udøvede vold var ifølge Højesterets dom anset for at være grove overtrædelser af artikel 129 og 130 i 3. Genevekonvention af 12. august 1949 om behandling af krigsfanger og artikel 146 og 147 i 4. Genevekonvention af 12. august 1949 om beskyttelse af civilpersoner i krigstid. Flygtningenævnet fandt det åbenbart, at de nævnte konventioner opfyldte betingelserne i flygtningekonventionens artikel 1, F, (a). Det bemærkedes, at de nævnte konventioner udtrykkeligt er nævnt i UNHCR’s Handbook on Procedures and Criteria for determining Refugee Status under the 1951 Convention and the 1967 Protocol relating to the Status of Refugees (Geneva, January 1988), annex 6. Flygtningenævnet fandt endvidere, at ansøgeren, der havde begået grove overtrædelser af artiklerne i de nævnte konventioner, ved sine handlinger havde begået ”en krigsforbrydelse”, jf. flygtningekonventionens artikel 1, F, (a). Flygtningenævnet fandt således, at ansøgeren ville være omfattet af flygtningekonventionens udelukkelsesbestemmelse i artikel 1, F, (a), såfremt han var omfattet af flygtningekonventionens artikel 1, A, og at ansøgeren af denne grund ligeledes var udelukket fra at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. For så vidt angik spørgsmålet om anvendelsen af artikel 1, F, (b), fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren ved sine handlinger havde begået en ”alvorlig ikke-politisk forbrydelse”. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at volden var begået over for medfanger, og at der i øvrigt ikke var oplyst noget politisk motiv hertil. Volden var udøvet i en fangelejr i Kroatien, inden ansøgeren kom til Danmark. Ansøgeren var således omfattet af ordlyden af artikel 1, F, (b). Flygtningenævnet fandt ikke, at der var holdepunkter for at antage, at artikel 1, F, (b), skulle fortolkes indskrænkende, som anført af den beskikkede advokat, således at artiklen udelukkende fandt anvendelse på situationer, hvor ansøgeren var flygtet fra strafforfølgning og stadig havde en verserende sag, således at han risikerede udlevering. Der henvistes til Handbook, punkt 151 og 157. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at det skulle tillægges afgørende betydning for bedømmelsen, at ansøgeren var dømt her i landet, og at han var ved at afsone straffen. Flygtningenævnet fandt således også, at ansøgeren ville være omfattet af flygtningekonventionens udelukkelsesbestemmelse i artikel 1, F, (b), såfremt han var omfattet af flygtningekonventionens artikel 1, A, og at ansøgeren også af denne grund ligeledes var udelukket fra at opnå beskyttelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. Flygtningenævnet bemærkede i øvrigt, at Den Europæiske Menneskerettighedskonvention ikke var relevant for afgørelsen af, om ansøgeren var udelukket fra at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2, som følge af udelukkelsesgrundene i flygtningekonventionens artikel 1, F, (a) og (b). For så vidt angik spørgsmålet om anvendelsen af udlændingelovens § 10 bemærkede Flygtningenævnet, at denne bestemmelse kun var relevant for nævnets afgørelse, såfremt ansøgeren opfyldte betingelserne i udlændingelovens § 7, stk. 2. 92
Som anført under pkt. 2 var ansøgeren ikke omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og nævnet fandt således ikke grundlag for at foretage en prøvelse af, om udlændingelovens § 10 hindrede, at ansøgeren skulle gives opholdstilladelse efter § 7. Nævnet besluttede videre, at ansøgeren under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til Bosnien- Hercegovina risikerede forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke kunne udsendes tvangsmæssigt til Bosnien-Hercegovina eller til et land, hvor han ikke var beskyttet mod videresendelse til Bosnien-Hercegovina, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt. BR 8/ 161 Nævnet meddelte den 24. august 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Sri Lanka, født i 1972. Indrejst i oktober 1998. I 1987 blev ansøgeren tilhænger af LTTE, fordi han som medlem af ungdomsorganisationen SOLT var forfulgt af EPRLF og de srilankanske myndigheder. I 1989 blev ansøgeren egentligt medlem af LTTE, og efter seks måneders militærtræning deltog han i sin første aktion for LTTE. Aktionen var et angreb på civile singalesere. Ansøgeren blev først umiddelbart inden angrebet bekendt med, at der var tale om et angreb på civile. Ansøgeren forlod Sri Lanka, da han fik problemer med LTTE. Således som sagen var forelagt, fandt Flygtningenævnet i det væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kunne derfor tiltræde, at ansøgeren som udgangspunkt måtte anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerens deltagelse i angrebet måtte efter ansøgerens forklaring om angrebets udførelse objektivt anses for omfattet af Flygtningekonventionens artikel 1, F, (a) og/eller (b). Flygtningenævnet fandt det imidlertid efter en helhedsvurdering betænkeligt at udelukke ansøgeren fra beskyttelse af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren kun var sytten år gammel, da han som menig soldat i LTTE deltog i angrebet, og at det var usikkert, hvilken viden ansøgeren ved sin tilslutning til LTTE havde om organisationens kampmetoder. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at nægtelse af at deltage i angrebet måtte antages at ville have medført uforholdsmæssige følger for ansøgeren. Endelig lagde Flygtningenævnet vægt på, at angrebet var ansøgerens første aktion for LTTE, og at ansøgeren ikke siden deltog i angreb mod civile. BR 8/162 Nævnet meddelte den 22. november 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Uganda, født i 1963. Indrejst i august 1997. Ansøgeren var medstifter af NDA, som kæmpede for at styrte det siddende styre i Uganda. Han var højtplaceret i NDA’s militære afdeling og havde ledet mange angreb på politistationer med det formål at skaffe NDA våben og udstyr. Under kampe mellem NDA og regeringsstyrker dræbte NDA en politiofficer. Ansøgeren deltog i kampene men var ikke personligt til stede, da politiofficeren blev dræbt. Ansøgeren medvirkede i NDA’s kidnapning af Ugandas sundhedsminister. Ministeren blev løsladt efter fem dage uden at være blevet udsat for overgreb. Ifølge den regeringskontrollerede avis The New Vision var ansøgeren efterlyst af de ugandiske myndigheder for mord og røveri, og der var udstedt en dusør for oplysninger, der kunne føre til hans arrestation.Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren som højtplaceret i den væbnede fløj i NDA ved en tilbagevenden ville udsætte sig for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren var med i ledelsen af den politiske bevægelse i Uganda organiseret under NDA, der blandt andet havde til formål at få indført flerparti-styre. Efter de foreliggende oplysninger, herunder en lang række avisartikler, måtte det lægges til grund, at NDA havde været impliceret med større styrker i kampe, der havde haft karakter af borgerkrig. I overensstemmelse med ansøgerens forklaring lagde nævnet til grund, at politichefen var blevet dræbt, da han var med til at føre forstærkninger til de styrker, der forsøgte at nedkæmpe NDA’s hovedkvarter. Endvidere lagde nævnet til grund, at NDA havde søgt at udbrede sin indflydelse ved at overtage politistationer og det derværende materiel, og at bevægelsen havde overtaget politistationer, dels uden kamp, dels med anvendelse af magt. Efter de foreliggende oplysninger, som ansøgeren ikke ville afvise, var der herunder dræbt én politibetjent. For så vidt angår episoden i forhold til sundhedsministeren, blev denne nok tilbageholdt men led ingen overlast, og tilbageholdelsen havde til formål at videregive et politisk budskab. Der forelå ingen oplysninger om overgreb mod civilbefolkningen i tilknytning til NDA’s aktiviteter. Under disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet ikke, at der forelå de udelukkelsesgrunde, der er nævnt i flygtningekonventionens artikel 1, F, (a) og 1, F, (b). BR 8/163 8.1.2 Udlændingelovens § 10 Såfremt en asylansøger forud for indrejsen i Danmark er dømt for en strafbar handling, som kunne have medført udvisning efter reglerne i udlændingelovens §§ 22, 23 og/eller § 24, såfremt pådømmelsen var sket 93
Page 1 and 2:
Kolofon Flygtningenævnet Formandsk
Page 3 and 4:
2.4 Afgørelsesdatabasen 2.5 Virkso
Page 5 and 6:
Kapitel 11 Statistik 11.1 Nævnets
Page 7 and 8:
Afgørelser, hvor Udlændingestyrel
Page 9 and 10:
Fuldmægtig Anne Stærk Kontorchef
Page 11 and 12:
Cand.jur. Ulla Dalgaard Lektor, can
Page 13 and 14:
Assistent/betjent Benny Grelsby Ass
Page 15 and 16:
konkrete eller generelle baggrundso
Page 17 and 18:
Forberedelsen af sagerne indebærer
Page 19 and 20:
Endelig har man i asylgruppen drøf
Page 21 and 22:
Den 30. september 1999 havde Flygtn
Page 23 and 24:
enkelte nævn som sket ved affattel
Page 25 and 26:
udlændingeloven og forarbejderne h
Page 27 and 28:
område på grund af risikoen for,
Page 29 and 30:
til 1 måned, blev ansøgeren udsat
Page 31 and 32:
Private stridigheder anses som udga
Page 33 and 34:
kvindelige patienter, og at hun, ef
Page 35 and 36:
evilligede en vagttjeneste foran an
Page 37 and 38:
ansøgeren for fysiske overgreb og
Page 39 and 40:
fandt derfor ikke at kunne tillægg
Page 41 and 42: anmodet om bistand til at indrejse
Page 43 and 44: om, at ”opmærksomheden henledes
Page 45 and 46: Irak været i besiddelse af ID-papi
Page 47 and 48: Kapitel 6 Det tidligere Jugoslavien
Page 49 and 50: tilstedeværelse i området. UNHCR
Page 51 and 52: Det fremgår endvidere, at det ikke
Page 53 and 54: hun da kunne anses for at have vær
Page 55 and 56: var plads til ham i Kroatien. Flygt
Page 57 and 58: spredte episoder med etnisk motiver
Page 59 and 60: egistreret af politiet. Flygtningen
Page 61 and 62: afgørende vægt på en fremlagt l
Page 63 and 64: menneskeretligt perspektiv fortjene
Page 65 and 66: arbejdede ansøgeren i logistikafde
Page 67 and 68: medlem af pioner-og ungdomsafdeling
Page 69 and 70: Nævnet meddelte den 14. oktober 19
Page 71 and 72: skulle være konkret og individuelt
Page 73 and 74: ansøgerne kunne udrejse i juli 199
Page 75 and 76: militærgrupper, og at han ikke eft
Page 77 and 78: været medlem af politiske partier
Page 79 and 80: Nævnet stadfæstede den 20. decemb
Page 81 and 82: Nævnet meddelte den 15. marts 1999
Page 83 and 84: Nævnet meddelte den 10. november 1
Page 85 and 86: tilknyttet organisationen på grund
Page 87 and 88: al-Tahrir. Ansøgeren frygtede på
Page 89 and 90: 7.5 Syd- og Mellemamerika 1 tillade
Page 91: Efter artikel 1, F, (c) er personer
Page 95 and 96: Efter udlændingelovens § 31, stk.
Page 97 and 98: Danmark, foretager Flygtningenævne
Page 99 and 100: I 44 sager vedrørende 56 somaliske
Page 101 and 102: forhold, at der var grundlag for at
Page 103 and 104: at en stor del af ansøgerens famil
Page 105 and 106: Bortfaldssager - 8 10 9 Udsendelses
Page 107 and 108: Som det fremgår af figur 3 har ant
Page 109 and 110: Som det fremgår af figur 5 udgjord
Page 111 and 112: Figur 6 illustrerer antallet af næ
Page 113 and 114: Nævnet har i 1999 truffet afgørel
Page 115 and 116: Tabel 8. Nationalitetsfordeling og
Page 117 and 118: Tabel 11. Genoptagelsessager Genopt
Page 119 and 120: sagsbehandlingstid. Hvis disse sage
Page 121 and 122: Forenede Nationers plenarforsamling
Page 123 and 124: § 1. Statsborgere i Finland, Islan
Page 125 and 126: Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk
Page 127 and 128: Stk. 2. Indenrigsministeren fastsæ
Page 129 and 130: 1. udlændingen idømmes ubetinget
Page 131 and 132: Stk. 6. Den tid, hvori en udlændin
Page 133 and 134: Stk. 3. Indrejseforbud i forbindels
Page 135 and 136: i henhold til § 7 er taget under b
Page 137 and 138: Stk. 2. En udlænding, der er frihe
Page 139 and 140: Stk. 2. Der kan endvidere optages f
Page 141 and 142: Stk. 3. Indenrigsministeren fastsæ
Page 143 and 144:
Stk. 4. Krav efter stk. 1-3 tillæg
Page 145 and 146:
Stk. 3. Indgiver en udlænding, der
Page 147 and 148:
Stk. 4. Såfremt retten finder det
Page 149 and 150:
2. der er meddelt opholdstilladelse
Page 151 and 152:
Stk. 3. Lovens regler om udvisning
Page 153 and 154:
Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke an
Page 155 and 156:
3. § 3 affattes således: »§ 3.
Page 157 and 158:
28. - 29. (udeladt) 30. - 31. (oph
Page 159 and 160:
26) § 1, nr. 12, 20, 28 og 29, i l
Page 161 and 162:
2. om besvarelse af høringer om ny
Page 163 and 164:
§ 24. Under nævnets behandling af
show all

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?