Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Såfremt en udlænding, der tidligere er meddelt afslag på asyl af <strong>Flygtningenævnet</strong>, udvises ved dom og i<br />
forbindelse med udsendelsen gør gældende at dette vil være i strid med udlændingelovens § 31, vil<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong> behandle spørgsmålet som en afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at genoptage<br />
sagen.<br />
Fra praksis kan nævnes:<br />
Nævnet afslog genoptagelse den 15. oktober <strong>1999</strong> af en sag vedrørende en mandlig statsborger fra Iran,<br />
født i 1967. <strong>Flygtningenævnet</strong> havde den 22. august 1991 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om<br />
afslag på asyl. Efterfølgende blev ansøgeren på andet grundlag meddelt opholdstilladelse, som bortfaldt ved<br />
dom, hvorved ansøgeren blev udvist for bestandigt for narkokriminalitet i medfør af udlændingelovens § 23,<br />
nr.1, jf. § 22, nr. 4. Ansøgeren begærede herefter sagen genoptaget i<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong>. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt ikke, at ansøgeren var fremkommet med nye oplysninger, der<br />
kunne begrunde, at hans sag om asyl skulle genoptages. Det blev bemærket i den forbindelse, at nævnet<br />
måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring om sine aktiviteter for den kurdiske organisation Komoleh, idet<br />
denne forklaring først fremkom på et meget sent tidspunkt, uden at ansøgeren kunne give en troværdig<br />
forklaring herpå. Nævnet bemærkede, at såfremt ansøgeren ikke udrejste frivilligt, kunne han udsendes<br />
tvangsmæssigt til Iran, jf. udlændingelovens § 32 a. BR 8/ 166<br />
<strong>8.</strong>2.3 Udlændingelovens § 57<br />
Ifølge den tidligere § 57 skulle anklagemyndigheden, forinden nedlæggelse af påstand om udvisning af en<br />
udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7-8, indhente en udtalelse fra <strong>Flygtningenævnet</strong>. Ved lov nr. 473 af<br />
1. juli 1998, blev denne bestemmelse, som konsekvens af den ovenfor anførte adskillelse mellem<br />
domstolenes udvisningsbeslutninger og vurdering af forfølgelsesrisiko, ophævet. Bestemmelsen finder dog<br />
som følge af lovens § 4 om ikrafttræden fortsat anvendelse, i det omfang anklagemyndigheden måtte<br />
nedlægge påstand om udvisning for kriminelle forhold begået inden den 3. juli 199<strong>8.</strong> <strong>Flygtningenævnet</strong> afgav<br />
i <strong>1999</strong> tre udtalelser til anklagemyndigheden.<br />
Kapitel 9 Første asylland<br />
Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, nægtes, såfremt udlændingen<br />
allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller på grund af længerevarende ophold, derboende nære<br />
slægtninge eller andre tilsvarende forhold har nærmere tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må<br />
antages at kunne opnå beskyttelse.<br />
§ 7 er bygget op på en sådan måde, at det er naturligt, at der først tages stilling til, om ansøgeren kan anses<br />
for at have et beskyttelsesbehov, jf. § 7, stk. 1 eller 2. Dernæst træffes beslutning om, hvorvidt et andet land<br />
er nærmere til at give ansøgeren beskyttelse, jf. § 7, stk. 3.<br />
For en nærmere gennemgang af begrebet beskyttelse henvises til 5. <strong>beretning</strong>, side 301 og 7. <strong>beretning</strong>,<br />
side 229.<br />
9.1 Tilknytningsmomenter<br />
Nævnet kan afslå opholdstilladelse til en ansøger, der opfylder betingelserne for asyl efter udlændingelovens<br />
§ 7, stk. 1 eller stk. 2, hvis nævnet finder, at ansøgeren har nærmere tilknytning til et andet land, hvor han<br />
må antages at kunne opnå beskyttelse. Har ansøgeren i disse tilfælde en familiemæssig tilknytning til<br />
96