Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Såfremt en udlænding, der tidligere er meddelt afslag på asyl af Flygtningenævnet, udvises ved dom og i
forbindelse med udsendelsen gør gældende at dette vil være i strid med udlændingelovens § 31, vil
Flygtningenævnet behandle spørgsmålet som en afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at genoptage
sagen.
Fra praksis kan nævnes:
Nævnet afslog genoptagelse den 15. oktober 1999 af en sag vedrørende en mandlig statsborger fra Iran,
født i 1967. Flygtningenævnet havde den 22. august 1991 stadfæstet Udlændingestyrelsens afgørelse om
afslag på asyl. Efterfølgende blev ansøgeren på andet grundlag meddelt opholdstilladelse, som bortfaldt ved
dom, hvorved ansøgeren blev udvist for bestandigt for narkokriminalitet i medfør af udlændingelovens § 23,
nr.1, jf. § 22, nr. 4. Ansøgeren begærede herefter sagen genoptaget i
Flygtningenævnet. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren var fremkommet med nye oplysninger, der
kunne begrunde, at hans sag om asyl skulle genoptages. Det blev bemærket i den forbindelse, at nævnet
måtte tilsidesætte ansøgerens forklaring om sine aktiviteter for den kurdiske organisation Komoleh, idet
denne forklaring først fremkom på et meget sent tidspunkt, uden at ansøgeren kunne give en troværdig
forklaring herpå. Nævnet bemærkede, at såfremt ansøgeren ikke udrejste frivilligt, kunne han udsendes
tvangsmæssigt til Iran, jf. udlændingelovens § 32 a. BR 8/ 166
8.2.3 Udlændingelovens § 57
Ifølge den tidligere § 57 skulle anklagemyndigheden, forinden nedlæggelse af påstand om udvisning af en
udlænding med opholdstilladelse efter §§ 7-8, indhente en udtalelse fra Flygtningenævnet. Ved lov nr. 473 af
1. juli 1998, blev denne bestemmelse, som konsekvens af den ovenfor anførte adskillelse mellem
domstolenes udvisningsbeslutninger og vurdering af forfølgelsesrisiko, ophævet. Bestemmelsen finder dog
som følge af lovens § 4 om ikrafttræden fortsat anvendelse, i det omfang anklagemyndigheden måtte
nedlægge påstand om udvisning for kriminelle forhold begået inden den 3. juli 1998. Flygtningenævnet afgav
i 1999 tre udtalelser til anklagemyndigheden.
Kapitel 9 Første asylland
Efter udlændingelovens § 7, stk. 3, kan opholdstilladelse efter § 7, stk. 1 og 2, nægtes, såfremt udlændingen
allerede har opnået beskyttelse i et andet land eller på grund af længerevarende ophold, derboende nære
slægtninge eller andre tilsvarende forhold har nærmere tilknytning til et andet land, hvor udlændingen må
antages at kunne opnå beskyttelse.
§ 7 er bygget op på en sådan måde, at det er naturligt, at der først tages stilling til, om ansøgeren kan anses
for at have et beskyttelsesbehov, jf. § 7, stk. 1 eller 2. Dernæst træffes beslutning om, hvorvidt et andet land
er nærmere til at give ansøgeren beskyttelse, jf. § 7, stk. 3.
For en nærmere gennemgang af begrebet beskyttelse henvises til 5. beretning, side 301 og 7. beretning,
side 229.
9.1 Tilknytningsmomenter
Nævnet kan afslå opholdstilladelse til en ansøger, der opfylder betingelserne for asyl efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1 eller stk. 2, hvis nævnet finder, at ansøgeren har nærmere tilknytning til et andet land, hvor han
må antages at kunne opnå beskyttelse. Har ansøgeren i disse tilfælde en familiemæssig tilknytning til
96