Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

ligesom de udsatte familien for fysiske overgreb. I forbindelse med den anden henvendelse blev den
kvindelige ansøger voldtaget. Efterfølgende blev hun nægtet lægehjælp, ligesom politiet ikke ville modtage
en anmeldelse. Flygtningenævnet lagde ansøgernes forklaringer til grund. Flygtningenævnet lagde vægt
på, at ansøgerne havde været udsat for særdeles voldsomme overgreb som følge af deres tilknytning til og
tjeneste for Fikret Abdics hær, og at myndighederne ikke havde villet gribe ind over for disse overgreb.
Henset hertil, til de foreliggende baggrundsoplysninger og til ansøgernes betydelige subjektive frygt fandt
Flygtningenævnet ikke, at det burde kræves, at ansøgerne vendte tilbage til Bosnien-Hercegovina. BR 8/58
Nævnet stadfæstede den 20. december 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra
Bosnien-Hercegovina, født i 1967 (M) og 1973 (K), samt to børn. Indrejst i september 1998. Den mandlige
ansøger var muslim, og den kvindelige ansøger var etnisk roma. Ansøgerne havde ikke været medlem af
foreninger eller været politisk aktive, ligesom den mandlige ansøger ikke havde aftjent værnepligt. Den
mandlige ansøger blev flere gange slået og truet af ukendte personer, som forlangte beskyttelsespenge.
Den kvindelige ansøger blev chikaneret af naboerne og politiet, ligesom der blev fremsat trusler om, at deres
børn ville blive tvangsfjernet. Flygtningenævnet fandt ikke, at den chikane, den mandlige ansøger havde
været udsat for i form af afpresning, kunne bevirke, at han skulle meddeles asyl. Flygtningenævnet fandt
endvidere ikke, at den chikane, den kvindelige ansøger havde været udsat for, herunder fra naboer og det
lokale politi, kunne bevirke, at hun skulle meddeles asyl. Nævnet fandt, at ansøgerne måtte søge
myndighedernes beskyttelse, herunder klage til overordnede instanser. De generelt vanskelige forhold for
romaer eller den omstændighed, at der var tale om et blandet ægteskab, fandt nævnet ikke kunne bevirke,
at ansøgerne var omfattet af udlændingelovens § 7. BR 8/59
6.3 Sager vedrørende statsborgere fra Kroatien
I beretningsperioden har langt den overvejende del af de asylsager omhandlende kroatiske statsborgere,
som nævnet har behandlet, vedrørt etniske serbere fra Østslavonien.
Flygtningenævnet har i beretningsperioden ligeledes truffet afgørelse i sager vedrørende personer fra
Krajina, men ikke i sager vedrørende personer fra den øvrige del af Kroatien.
Som eksempler på nævnets praksis i sager vedrørende personer fra Østslavonien kan nævnes:
Nævnet meddelte den 5. januar 1999 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Kroatien,
født i 1970. Indrejst i 1998. Ansøgeren var etnisk serber fra Østslavonien. Flygtningenævnet fandt i det
væsentlige at kunne lægge ansøgerens forklaringer til grund for sagen. Det fulgte heraf, at ansøgeren havde
fungeret som politibetjent i sit hjemområde fra slutningen af 1991. Det fulgte ligeledes af hans forklaringer, at
han fra midten af 1997 havde arbejdet under kroatisk ledelse, og at han i den anledning havde været udsat
for en række telefoniske trusler, og at han havde været profileret i et kroatisk radioprogram. Det fremgik
endvidere af hans forklaringer sammenholdt med det engelsksprogede referat af en afhøring i maj 1998,
foretaget af det lokale politi, men under opsyn af FN observatører (United Nations Police Support Group), at
ansøgeren havde afgivet forklaring om et bestemt dødsfald, og at det af den nævnte engelsksprogede
rapport angiveligt fremgik, at ansøgeren skulle have sat en række politikolleger i forbindelse med det
pågældende dødsfald. Det fremgik endvidere af ansøgerens forklaringer, at han derefter var blevet udsat for
mere konkrete trusler fra kroatiske politifolk. Endelig fremgik det af ansøgerens forklaringer, at han forgæves
havde forsøgt at klage til overordnede politimyndigheder. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt
på den ovennævnte baggrund, herunder navnlig ansøgerens position som tidligere politibetjent, ikke at
kunne afvise, at ansøgeren ved en eventuel tilbagevenden til hjemlandet ville været i risiko for forfølgelse af
en sådan karakter, at det ikke burde kræves, at han vendte tilbage. BR 8/60
Nævnet stadfæstede den 6. januar 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra
Kroatien, begge født i 1971, samt to børn. Indrejst i maj 1998. Den mandlige ansøger var etnisk serber,
mens den kvindelige ansøger var etnisk kroat. Den mandlige ansøger gjorde fra 1991 til 1997 militærtjeneste
på serbisk side, herunder i Kroatien. I 1991 optrådte ansøgerens navn på en liste offentligjort i en kroatisk
avis over personer, som havde gjort serbisk krigstjeneste, og som blev benævnt krigsforbrydere. Fra
slutningen af 1997 begyndte ansøgerne at modtage natlige telefontrusler, ligesom den mandlige ansøger
ved en enkelt lejlighed i 1998 blev opsøgt på bopælen af ukendte personer, som oplyste ham om, at der ikke
54