Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

egistreret af politiet. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at de generelle forhold i Cameroun kunne
begrunde asyl. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren, der alene havde sympatiseret med
oppositionspartiet SDF, ved en tilbagevenden til Cameroun ville risikere en forfølgelse, der var omfattet af
udlændingelovens § 7. BR 8/71
7.1.3 Egypten
2 tilladelser
3 stadfæstelser
Nævnet meddelte den 2. marts 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Egypten,
født i 1958. Indrejst i december 1997. Ansøgeren var shiamuslim og siden 1976 medlem af den
shiamuslimske organisation Ahl El Beit. Organisationens aktiviteter havde til formål at skabe forståelse for
shiamuslimer, som generelt var undertrykt. Ansøgeren fungerede som agitator for organisationen. I 1995/96
deltog ansøgeren i bestræbelserne for at stifte et shiamuslimsk højråd, der skulle bestå af eksperter, der
kunne udtale sig om religiøse spørgsmål. Ansøgeren skulle selv være medlem af rådet. I oktober 1996, før
offentliggørelsen af højrådet, blev ansøgeren ligesom 56 andre personer anholdt på grund af sine aktiviteter.
De blev alle efterfølgende løsladt, herunder ansøgeren i januar 1997. Flygtningenævnet lagde ansøgerens
forklaring til grund. Det fremgik heraf, at ansøgeren havde været tilbageholdt i 1992 og igen i 1996, hvor han
var tilbageholdt i mere end tre måneder. I forbindelse med sidstnævnte tilbageholdelse blev ansøgeren
udsat for hårdhændet fysisk behandling. Tilbageholdelserne var begrundet i ansøgerens medlemskab af den
illegale shiamuslimske organisation Ahl El Beit. Nævnet fandt, at ansøgeren var blevet profileret i forbindelse
med den seneste tilbageholdelse, som havde været omtalt i pressen med gengivelse af ansøgerens billede
og navn, ligesom tilbageholdelsen havde været omtalt internationalt. Nævnet lagde til grund, at ansøgeren
indtog en betroet stilling i organisationen, idet han var udset til at skulle være medlem af det shiamuslimske
højråd. Nævnet lagde endelig til grund, at ansøgeren – uanset at han var blevet løsladt uden yderligere
retsskridt – efter løsladelsen blev overvåget. På denne baggrund – sammenholdt med
baggrundsoplysningerne om de egyptiske sikkerhedsmyndigheders interesse for shiamuslimske
organisationer og om de hyppige tilbageholdelser af personer med tilknytning til sådanne organisationer –
fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede at blive udsat for
yderligere forfølgelse eller overgreb, omfattet af Flygtningekonventionen. BR 8/72
Nævnet stadfæstede den 2. september 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Egypten, født i 1969. Indrejst i oktober 1997. I forbindelse med en nabostrid om skellet
mellem de to familiers ejendomme havde ansøgerens broder slået et medlem af nabofamilien ihjel.
Ansøgerens broder var efterfølgende død ved et uheld på sin arbejdsplads, og nabofamilien ønskede nu
ansøgerens liv som blodhævn. Ansøgeren var officer af reserven, og havde forud for udrejsen til Danmark
fået en tilladelse fra forsvaret til at udrejse i 45 dage. Ansøgeren havde af en bekendt på den egyptiske
ambassade i Danmark fået at vide, at de egyptiske myndigheder havde kendskab til hans asylansøgning i
Danmark. Flygtningenævnet bemærkede, at konflikten med nabofamilien, som ansøgeren havde påberåbt
sig som asylgrundlag, var en konflikt af privatretlig karakter, og Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren måtte
henvises til at søge myndighedernes beskyttelse imod en eventuel hævn fra familiens side.
Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ikke ville kunne opnå en sådan
beskyttelse. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring vedrørende sine militære forhold var usikker
og upræcis. Flygtningenævnet lagde ved vurderingen også vægt på, at ansøgeren – trods opfordring hertil –
ikke ønskede at fremskaffe sin militærbog. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at ansøgeren havde
forklaret forskelligt om udseendet af militærbogen. Uanset om det herefter blev lagt til grund, at ansøgeren
var officer og alene havde opnået udrejsetilladelse for 45 dage, fandt Flygtningenævnet ikke, hverken efter
ansøgerens egen forklaring eller efter baggrundsoplysningerne, grundlag for at antage, at ansøgeren som
følge af overtrædelsen af denne tilladelse risikerede en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig streng
straf. Flygtningenævnet fandt herefter ikke, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede en
forfølgelse, der var omfattet af udlændingelovens § 7. Ansøgerens udokumenterede oplysning om, at den
egyptiske ambassade skulle have kendskab til hans asylansøgning, kunne ikke føre til andet resultat. BR
8/73
Nævnet meddelte den 22. oktober 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Egypten,
født i 1953. Indrejst i december 1997. Ansøgeren havde i en lang årrække været medlem af De Muslimske
Brødre. Endvidere havde han fungeret som leder af en institution under broderskabet, hvor han hjalp
59