Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Nævnet meddelte den 15. marts 1999 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Irak, født i
1965. Indrejst i april 1998. Ansøgeren var etnisk kurder fra Rania i det nordlige Irak. Ansøgeren, der var
uddannet lægemedhjælper, havde siden 1991 været ansat i forskellige internationale hjælpeorganisationer i
Rania området, herunder de græske og franske organisationer MDM, og senere den belgiske organisation,
MSF. Ansøgeren havde endvidere været ansat i KHF, som hørte under PUK. Ansøgerens bopæl blev fra
november 1997 flere gange opsøgt af ukendte personer, og han fik af PUK oplyst, at der formentlig befandt
sig agenter fra det irakiske styre i området. Ansøgeren frygtede, at han ville blive skudt. Han anmeldte
forholdene til PUK, som var den regerende myndighed i byen. Efter at ukendte personer opsøgte ansøgeren
på hans arbejdsplads, turde han ikke længere gå på arbejde. Ansøgeren kunne ikke tage kontakt til MDM
eller MSF, idet de havde trukket sig ud af området grundet konflikten mellem PUK og
KDP. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet fandt derfor, at det ikke
kunne afvises, at ansøgeren som følge af sit langvarige virke som sundhedsmedarbejder for internationale
hjælpeorganisationer og sin relation til PUK blev efterstræbt af persongrupper med relation til styret i
Bagdad. Da det lokale styre i Nordirak ikke ville kunne beskytte ansøgeren mod denne forfølgelse fandt
Flygtningenævnet, at det ikke burde kræves, at ansøgeren vendte tilbage til hjemlandet. BR 8/135
Nævnet meddelte den 8. april 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak født i
1967. Indrejst i januar 1998. Ansøgeren var etnisk kurder fra Sulaimania i det nordlige Irak. Ansøgeren, der
var skolelærer, deltog i sommeren 1995 i dannelsen af et lærerforbund, der havde til formål at forbedre
lærernes arbejdsvilkår og at reformere undervisningen, herunder at religionsundervisningen skulle adskilles
fra den almindelige undervisning, og at kurdisk historie skulle indføres som fag. Da KDP i en periode i 1996
havde kontrollen over ansøgerens hjemby, forsøgte KDP at få Lærerforbundet til at melde sig ind i KDP,
hvilket Lærerforbundet, og herunder ansøgeren, nægtede. I sommeren 1997 besluttede Lærerforbundet at
iværksætte en strejke, hvorefter lærerne ikke skulle gå på arbejde efter den 1. oktober 1997. I august 1997
blev ansøgeren tilbageholdt af PUK i tolv dage, hvorunder han blev afhørt og udsat for tortur. Ansøgeren
blev løsladt, da han skrev under på, at han ville stoppe sine aktiviteter for
Lærerforbundet. Flygtningenævnet lagde efter ansøgerens forklaring til grund, at han var den ene af to
hovedansvarlige for stiftelsen af et lærerforbund, der som formål havde blandt andet at reformere det
gældende undervisningssystem, herunder religions- og historieundervisningen. Det blev endvidere lagt til
grund, at ansøgeren som følge af en planlagt strejke blandt lærerne med henblik på at gennemtvinge de
ovennævnte ændringer af undervisningssystemet blev tilbageholdt og tortureret af PUK i august 1997 og
tvunget til at skrive under på, at han ikke ville fortsætte sine aktiviteter. Flygtningenævnet fandt således ikke,
at ansøgeren kunne vende tilbage til PUK kontrolleret område. Efter ansøgerens forklaring blev det
endvidere lagt til grund, at han i forbindelse med KDPs overtagelse af magten i Sulajmaniya i 1996 kom i et
modsætningsforhold til KDP. Og Flygtningenævnet fandt derfor heller ikke, at det burde kræves, at
ansøgeren vendte tilbage til KDP kontrolleret område. BR 8/136
Nævnet meddelte den 26. april 1999 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Irak, født i
1941. Indrejst i november 1997. Ansøgeren var etnisk kurder fra Kirkuk i det nordlige Irak. Før golfkrigen og
intifadaen havde ansøgeren kørt som buschauffør mellem Kirkuk og Bagdad. I september 1997 var
ansøgeren to gange til afhøring hos de irakiske myndigheder vedrørende to af sine børn, der opholdt sig i
Danmark som flygtninge. Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren efter den gældende praksis måtte anses
for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, i forhold til de irakiske myndigheder. Nævnet fandt ikke, at
ansøgeren havde en sådan tilknytning til Nordirak, at ansøgeren kunne henvises til at tage ophold der.
Nævnet lagde herved navnlig vægt på, at ansøgeren aldrig havde boet i Nordirak, at ansøgerens døtre og
søskende var blevet deporteret til Nordirak i begyndelsen af 1990’erne, at ansøgeren ikke havde haft kontakt
med sin familie i Nordirak, og at ansøgerens og familiens tilknytning til Arbil-området, hvor en del af
ansøgerens søskende og børn boede, ikke var politisk underbygget, idet to af ansøgerens brødre havde
kæmpet mod KDP og været aktive for PUK. BR 8/137
Nævnet meddelte den 6. maj 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Irak, født i
1977. Indrejst i december 1997. Ansøgeren, som var etnisk kurder fra Arbil i det nordlige Irak, blev i 1995
fuldgyldigt medlem af PKK, i hvilken forbindelse han blandt andet fik til opgave at transportere levnedsmidler
fra landsbyer i Amidi-området til PKKs partisaner i bjergene. I sommeren 1995 faldt ansøgeren i et KDP
baghold, hvorved han blev fængslet og afhørt om forhold vedrørende PKK under anvendelsen af tortur. Efter
omkring halvanden måned blev ansøgeren løsladt ved mellemkomst af Røde Kors. Efter cirka en uge blev
ansøgeren atter anholdt af KDP på bopælen og ført til et hemmeligt fængsel, hvor han på ny blev afhørt om
81