Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

7.1 Afrika
7.1.1 Algeriet
1 tilladelse
14 stadfæstelser
Nævnet stadfæstede den 7. januar 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Algeriet, født i 1974. Indrejst i marts 1998. Han stammede fra et område, hvor mange
islamister opholdt sig. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren navnlig havde gjort gældende, at han
risikerede overgreb fra islamiske grupper, såfremt han gav møde til aftjening af værnepligt, ligesom han
risikerede uforholdsmæssig straf fra de algeriske myndigheder som følge af, at han ikke havde givet møde
på session, og endelig at han risikerede at skulle slås mod terrorister, såfremt han aftjente sin værnepligt.
Flygtningenævnet fandt efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke, at situationen i Algeriet var af en
sådan karakter, at ansøgeren risikerede sådanne overgreb fra islamiske grupper som følge af, at han skulle
aftjene sin værnepligt, at ansøgeren af denne grund var omfattet af udlændingelovens § 7.
Flygtningenævnet fandt videre ikke, at situationen i Algeriet var af en sådan karakter, at den kunne
sidestilles med, at ansøgeren risikerede aktiv krigstjeneste som følge af, at han skulle aftjene sin værnepligt.
Flygtningenævnet fandt endelig ikke, at ansøgeren risikerede uforholdsmæssig straf som følge af, at han var
udeblevet fra indkaldelse til session. BR 8/68
7.1.2 Cameroun
1 tilladelse
16 stadfæstelser
Nævnet meddelte den 15. januar 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Cameroun,
født i 1974. Indrejst i juli 1998. Flygtningenævnets flertal lagde vægt på, at ansøgeren et stort antal gange
var blevet tilbageholdt af myndighederne og herunder udsat for vold grundet sine aktiviteter for S.C.N.C.
Ansøgeren var senest tilbageholdt ca. en uge før udrejsen. Efter ankomsten til Danmark havde ansøgeren
modtaget flere telefaxmeddelelser fra to advokatkontorer med oplysninger om, at ansøgeren var eftersøgt,
og at blandt andet ansøgerens søster af denne grund havde været tilbageholdt. Det fremgik videre, at andre
medlemmer af S.C.N.C. var blevet tilbageholdt og fortsat var tilbageholdt under yderst vanskelige forhold, og
at ansøgeren ved en tilbagevenden ville blive tilsvarende tilbageholdt. Flertallet fandt på den ovennævnte
baggrund, at ansøgeren, hvis forklaring flertallet lagde til grund, risikerede at blive tilbageholdt i et vilkårligt
tidsrum og herunder blive udsat for vold og overgreb. BR 8/69
Nævnet stadfæstede den 12. april 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig ansøger
fra Cameroun, født i 1968. Indrejst i juli 1998. Ansøgeren blev i 1992 medlem af det legale oppositionsparti
SDF (Social Democratic Front). I begyndelsen af 1993 blev ansøgeren anholdt af politiet og sammen med
andre bragt til en celle, hvor han blev beordret til at tage tøjet af, hvorefter han blev slået med en
kæp. Flygtningenævnet udtalte, at uanset om ansøgeren havde været sekretær for sin lokale afdeling af
ungdomsafdelingen af SDF og agiterede i forbindelse hermed, fandt Flygtningenævnet ikke grundlag for at
antage, at ansøgeren ved udrejsen var forfulgt eller ved tilbagevenden til Cameroun risikerede forfølgelse
omfattet af udlændingelovens § 7 som følge heraf. Nævnet lagde herved vægt på, at SDF var et legalt parti,
og at ansøgeren ikke havde haft en ledende position inden for partiet og ikke havde været udsat for overgreb
fra myndighederne siden en kortvarig tilbageholdelse i 1993, hvorefter han var blevet løsladt. Nævnet lagde
endvidere vægt på, at ansøgeren var udrejst legalt i eget navn, og derudover ansås det ikke for
sandsynliggjort, at ansøgeren risikerede konkret individuel forfølgelse som følge af stammekonflikter. BR
8/70
Nævnet stadfæstede den 9. september 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Cameroun, født i 1976. Indrejst i september 1998. Ansøgeren sympatiserede med Social
Democratic Front (SDF). Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren også under nævnsmødet havde
forklaret upræcist om tidspunkterne for og varigheden af de angivne tilbageholdelser. Uanset om det herefter
blev lagt til grund, at ansøgeren i tre tilfælde havde været tilbageholdt nogle dage – to gange som led i
generelle anholdelser i forbindelse med politiske møder eller demonstrationer og en gang på gaden – fandt
Flygtningenævnet ikke, at dette kunne begrunde asyl. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at
ansøgeren hver gang var blevet løsladt uden videre sanktioner og efter sin forklaring ikke var blevet
58