Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

homoseksuel livsførelse havde været i myndighedernes søgelys forud for sin indrejse i Norge, og nævnet
bemærkede, at ansøgerens forklaring til de danske myndigheder måtte vurderes i lyset af hans ganske
anderledes forklaring til de norske myndigheder. Ansøgeren havde over for de danske myndigheder anført,
at han som følge af den tidligere ægtefælles fund af en belastende film, var kommet i myndighedernes
søgelys. Flygtningenævnet fandt, at ansøgerens forklaring herom ikke var troværdig. Det forekom
usandsynligt, at ansøgeren efterlod belastende film, da han rejste fra ægtefællen. Ansøgerens forklaring om,
at forældrene efter ansøgerens udrejse overlod en tilsigelse vedrørende ansøgeren til en bekendt, som
kontaktede ansøgerens søster i Danmark, forekom konstrueret. Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på,
at ansøgeren havde afgivet uoverensstemmende forklaring om det angivne fund af filmen, idet ansøgeren i
sit asylskema havde anført, at han af sin tidligere ægtefælle havde fået oplyst, at hun havde fundet en film
og overgivet den til myndighederne, medens ansøgeren under samtalen med Udlændingestyrelsen havde
oplyst, at han ikke var bekendt med, om ægtefællen havde indleveret film til myndighederne. På denne
baggrund forkastede Flygtningenævnet ansøgerens forklaring om, at han skulle være i myndighedernes
søgelys på grund af homoseksualitet, og nævnet fandt heller ikke i øvrigt grundlag for at antage, at
ansøgeren forud for sin udrejse havde været forfulgt, eller ved en tilbagevenden til hjemlandet ville være i
risiko herfor. BR 8/143
Nævnet stadfæstede den 9. marts 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Iran, født i 1975. Indrejst i juli 1998. Ansøgeren var konstant blevet udsat for chikane og
fysiske overgreb af sin ægtefælle og hans familie. Ansøgerens ægtefælle havde forhold til andre kvinder, og
ansøgeren blev behandlet som en tjenestepige af sin ægtefælle og hans familie. Ansøgeren blev ved flere
lejligheder truet af ægtefællen og hans familie. Ansøgeren anmeldte sin ægtefælle for vold og trusler om
vold, men der blev ikke gjort noget i sagen, idet ansøgerens svigerfamilie afgav forklaring i retten om, at hun
ikke blev mishandlet. På et tidspunkt sendte ansøgerens svigerfamilie ansøgeren hjem til sin moder for at
bo. Ansøgeren skulle dog fortsat hjælpe med husarbejdet hos sin svigerfamilie. Ansøgeren har efter
indrejsen i Danmark søgt om skilsmisse fra sin ægtefælle. Flygtningenævnet fandt ikke, at de af ansøgeren
påberåbte forhold kunne begrunde, at der meddeltes hende opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens
§ 7, idet ansøgeren ikke fandtes at have sandsynliggjort, at hun ikke kunne opnå myndighedernes
beskyttelse. BR 8/144
Nævnet meddelte den 17. marts 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran, født i
1970. Indrejst i maj 1998. Ansøgeren var etnisk kurder. I 1981 blev ansøgerens fader henrettet af de irakiske
myndigheder og i 1983/84 blev ansøgerens broder dræbt i forbindelse med et sammenstød med gardisterne
i Kurdistan. Efter endt studentereksamen blev ansøgeren erklæret for uegnet til at læse på universitetet på
grund af sin families tilknytning til KDP, ligesom han blev erklæret for uegnet til at aftjene værnepligt.
Ansøgerens moder modtog hver måned et bidrag fra KDP som følge af sin ægtefælles medlemskab af KDP
inden ægtefællens henrettelse. I 1996 overtalte den person, der afleverede KDPs bidrag til moderen,
ansøgeren til at blive medlem af KDP. Ansøgeren dannede sammen med to venner en gruppe med
ansøgeren som leder. Gruppens aktiviteter bestod i at indsamle oplysninger om de irakiske myndigheder og
særligt om militære baser i området. Ansøgeren indsamlede disse oplysninger fra sin kontakt med soldater,
som han gav et lift i sin bil, eller som kom i ansøgerens forretning. Oplysningerne blev givet videre til en
person fra KDP, som opsøgte ansøgerens forretning på samme tidspunkt hver uge. I marts 1998 blev et
medlem af gruppen anholdt og ansøgeren udrejste umiddelbart herefter. Flygtningenævnets flertal fandt at
kunne lægge ansøgerens forklaring til grund. Herefter foretog ansøgeren som medlem af KDP sammen med
to kammerater blandt andet spionageaktiviteter for KDP, den ene kammerat blev anholdt, og ansøgeren
udrejste samme dag som han fik underretning om anholdelsen. Flertallet fandt, at ansøgeren under disse
omstændigheder var i en sådan risiko for forfølgelse, at der blev meddelt opholdstilladelse i medfør af
udlændingelovens § 7, stk. 1. BR 8/145
Nævnet meddelte den 25. maj 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran, født i
1962. Indrejst i marts 1998. Ansøgeren havde siden 1978 i flere perioder arbejdet for en
marxistisk/leninistisk organisation. Ansøgeren var med i en gruppe på cirka 15 kernemedlemmer og varetog
organiseringsopgaver i forbindelse med hjælp til sårede partisaner. I september 1997 skulle ansøgeren
mødes med et medlem af gruppen. Ansøgeren blev forhindret i at give møde til det først planlagte tidspunkt,
men ved ansøgerens ankomst på det andet planlagte tidspunkt, opdagede han nogle motorcykler, der
kredsede om stedet, og som angiveligt tilhørte efterretningstjenesten, ligesom han efterfølgende på afstand
så, at den person han skulle mødes med, blev kørt væk fra stedet. Ansøgeren frygtede at blive afsløret som
84