Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

eligiøsitet. I 1998 blev den mandlige ansøger anholdt for at have prædiket, da han ville anmelde chikane
udøvet mod ham af en forretningsforbindelse. Ansøgernes børn var udsat for chikane i skolen grundet deres
religiøsitet. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke, at ansøgerne havde godtgjort, at de
ved udrejsen af hjemlandet i 1998 var asylbegrundende forfulgt, eller at de ved en tilbagevenden til
hjemlandet ville være i risiko for en sådan forfølgelse. Flertallet lagde vægt på, at den mandlige ansøger
efter de foreliggende oplysninger havde været anholdt kortvarigt et antal gange, men at han blev løsladt hver
gang uden nærmere betingelser. Der blev endvidere lagt vægt på, at ansøgerne udrejste legalt på eget
nationalitetspas. Uanset om man lagde til grund, at den mandlige ansøger var sigtet eller tiltalt for
overtrædelse af de pakistanske blasfemibestemmelser – i overensstemmelse med de arrestordrer, som var
medsendt med et brev fra en advokat i Gujrat – fandt flertallet ikke, at den mandlige ansøger havde
sandsynliggjort, at overtrædelserne var af en sådan alvorlig karakter, at de ville medføre en efter danske
retstraditioner uforholdsmæssig streng straf. Flertallet lagde i denne forbindelse vægt på, at den mandlige
ansøger havde forklaret, at han aldrig havde agiteret eller missioneret for ahmadiya-sekten, men at han
alene på forespørgsel havde besvaret spørgsmål om sit tilhørsforhold til sekten. Endelig blev det bemærket,
at ansøgernes tilhørsforhold til ahmadiya-sekten ikke i sig selv kunne begrunde opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 7. BR 8/103
7.2.7 Sri Lanka
4 tilladelser
32 stadfæstelser
Nævnet meddelte den 24. marts 1999 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Sri Lanka,
født i 1982. Indrejst i maj 1998. I perioden fra medio 1996 til primo november 1997 syede ansøgeren LTTEuniformer,
ligesom han fungerede som meddeler, idet han under LTTE-propagandamøder gik rundt blandt
lokale og hørte, hvad de talte om. Primo november 1997 fik han lov til at besøge sin familie, hvorunder han
blev opsøgt af tre militærfolk på bopælen og anholdt. Ansøgeren blev ført til en lejr, hvor han var tilbageholdt
fem dage, hvorunder han blev afhørt og udsat for overgreb. Den femte dag skulle ansøgeren af 10-12
militærpersoner føres til en landsby, hvor han skulle udpege LTTE-medlemmer. Undervejs til landsbyen blev
de angrebet af LTTE, hvorved ansøgeren undslap militæret. De efterfølgende måneder lavede han ikke
noget, idet han var ilde tilredt som følge af overgrebene, og først i februar 1998 genoptog han sine opgaver
for LTTE. I marts 1998 skulle han gennemføre en kort militærtræning, hvorefter han skulle deltage i
kamphandlinger. Da han nægtede dette, blev han truet på livet. Han flygtede herefter fra LTTE-lejren.
Ansøgeren har stadig mén efter overgrebene. Flygtningenævnet lagde i alt væsentligt ansøgerens
forklaring til grund. Han havde herefter samarbejdet med LTTE og i den anledning været tilbageholdt af
militæret og udsat for hårdhændet behandling i fem dage. Han undslap og efter at have genoptaget sine
aktiviteter for LTTE, flygtede han fra LTTE og udrejste med båd til Indien. Flygtningenævnet fandt herefter
ikke, at det kunne udelukkes, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Sri Lanka kunne være i risiko for
forfølgelse fra myndighedernes/LTTE’s side, hvorfor det ikke burde kræves, at ansøgeren skulle vende
tilbage. BR 8/104
Nævnet stadfæstede den 20. august 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Sri Lanka, født i 1979. Indrejst i marts 1998. Ansøgeren var etnisk tamil. I januar 1995 blev
ansøgeren medlem af Student Organisation of Liberation Tigers (SOLT), der var en del af LTTE. Ansøgeren
gennemførte fysisk træning og våbentræning i SOLT, ligesom han indsamlede madvarer og opfordrede
andre til at give blod. I marts og april 1995 deltog ansøgeren i arbejdet med at grave skyttegrave for LTTE,
ligesom han hentede sårede til behandling. I maj 1995 blev han sendt til fronten for at hente sårede, og i
forbindelse med dette arbejde blev han ramt af en granatsplint i benet. Under en fremrykning til Jaffna kom
regeringshæren i besiddelse af medlemslisterne for SOLT. I august 1997 blev ansøgeren opsøgt af et
medlem af LTTE, der kraftigt opfordrede ansøgeren til at hjælpe LTTE. Ansøgerens og ansøgerens familie
ønskede ikke dette, hvorfor ansøgerens fader planlagde ansøgerens udrejse. Ansøgeren rejste uden om
LTTE’s og regeringshærens kontrolposter til Colombo, hvorfra han udrejste legitimeret med falsk
pas. Flygtningenævnet kunne lægge til grund, at ansøgeren som medlem af ungdomsorganisationen SOLT
tilbage i 1995 havde udført begrænsede opgaver for LTTE. Flygtningenævnet kunne endvidere lægge til
grund, at ansøgeren var blevet opfordret til at blive medlem af bevægelsen, men kunne ikke lægge til grund,
at ansøgeren var søgt tvangshvervet. Der var ikke holdepunkter for at antage, at ansøgeren ved at udrejse
fra Jaffna-halvøen alene af den grund skulle have bragt sig i et modsætningsforhold til LTTE. Ansøgeren
havde ikke haft konflikter med myndighederne og nævnet kunne således ikke lægge til grund, at ansøgeren
70