Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
af sin blandede etniske herkomst. Ansøgeren deserterede i forbindelse med en militær opgave, der skulle<br />
udføres i Jerevan. Ansøgeren udrejste illegalt til Rusland og opholdt sig illegalt der indtil 199<strong>8.</strong> Ansøgeren<br />
forsøgte at få opholdstilladelse i Rusland, men blev meddelt afslag. Udlændingestyrelsen fandt, at<br />
ansøgeren i forhold til Aserbajdsjan var omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1, men fandt, at Armenien<br />
måtte anses for hans 1. asylland, jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt ikke, at<br />
Armenien kunne anses som ansøgerens 1. asylland. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt heller ikke, at Nagorno<br />
Karabakh kunne benyttes som hans 1. asylland. Ansøgeren blev derfor meddelt opholdstilladelse efter<br />
udlændingelovens § 7, stk. 1. BR 8/115<br />
7.3.4 Belarus<br />
1 tilladelse<br />
3 stadfæstelser<br />
Nævnet stadfæstede den 30. juni <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />
statsborger fra Belarus, født i 196<strong>8.</strong> Indrejst i marts 199<strong>8.</strong> Ansøgeren forklarede, at han havde været<br />
medlem af Den Hviderussiske Nationalfront, og at han blev anholdt, tilbageholdt og udsat for fysiske<br />
overgreb, efter at han havde deltaget i en lovlig demonstration. Uanset om det lagdes til grund, at de for<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong> fremlagte dokumenter var ægte, fandt et flertal af nævnet ikke noget grundlag for at<br />
antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet ville risikere forfølgelse af en sådan karakter, at<br />
han opfyldte betingelserne for at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flertallet lagde<br />
herved vægt på, at den bestemmelse, artikel 156 (mindre alvorlige forstyrrelser af den offentlige ro og<br />
orden), i den hviderussiske administrative lov, som ansøgeren efter den fremlagte tilsigelse, dateret den 25.<br />
marts 1998, var sigtet for overtrædelse af, efter oplysningerne i Udenrigsministeriets notat af 29. januar<br />
<strong>1999</strong>, ikke blev sanktioneret med en efter dansk ret uforholdsmæssig straf, og at der ikke sås at foreligge<br />
noget konkret grundlag for at antage, at ansøgeren som følge heraf eller som følge af en tidligere betinget<br />
dom, ville risikere asylbegrundende overgreb, heller ikke som følge af sin støtte til morbroderen, der var<br />
repræsentant for et legalt parti, Det Nationale Samtykke. BR 8/116<br />
7.3.5 Georgien<br />
2 tilladelser<br />
23 stadfæstelser<br />
Nævnet stadfæstede den 14. januar <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra<br />
Georgien, født i 1971(M) og 1970 (K). Indrejst i februar 199<strong>8.</strong> <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde i det væsentlige<br />
ansøgernes forklaringer til grund. Den mandlige ansøger måtte således antages at have haft et<br />
modsætningsforhold til det lokale politi, eventuelt enkelte personer i det lokale politi, ligesom han i<br />
forbindelse med en spritrazzia i 1996 blev udsat for overgreb på den lokale politistation. Herudover var den<br />
mandlige ansøger blevet afskediget fra sit job på en avis, og den kvindelige ansøger var blevet bortført.<br />
Ansøgerne havde henvist til, at modsætningsforholdet, afskedigelsen og bortførelsen skyldtes den mandlige<br />
ansøgers etniske baggrund som abkhaser. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt ikke, at ansøgerne havde været udsat<br />
for forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, fra de georgiske myndigheders side. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt<br />
endvidere, at bortførelsen måtte anses for et almindeligt kriminelt forhold, som ansøgerne måtte søge<br />
myndighedernes beskyttelse imod. Den mandlige ansøger havde forklaret, at han ikke indgav en egentlig<br />
anmeldelse, hverken til det lokale politi eller den centrale politimyndighed, ligesom han ikke indgav en<br />
egentlig klage til den centrale politimyndighed eller i øvrigt højere myndigheder. Den mandlige ansøger<br />
afstod herfra på baggrund af en telefonsamtale med en højerestående person i den centrale<br />
politimyndighed. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt ikke, at ansøgerne i tilstrækkelig grad havde søgt myndighedernes<br />
beskyttelse vedrørende bortførelsen. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt således i det hele ikke, at ansøgerne kunne<br />
anses som forfulgte eller risikerede forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, ved en tilbagevenden til<br />
hjemlandet, hverken fra myndighedernes side eller fra private personer, hvor myndighederne ikke havde vilje<br />
og evne til at yde den fornødne beskyttelse. udl.nr. BR 8/117<br />
Nævnet stadfæstede den 27. juli <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger<br />
fra Georgien, født i 1967. Indrejst i november 199<strong>8.</strong> Ansøgeren var etnisk abkhaser. Ansøgeren modtog tre<br />
officielle indkaldelser til militæret leveret af militær- eller politifolk. Ansøgerens moder kvitterede for<br />
modtagelsen af indkaldelserne. Ansøgeren efterkom ikke indkaldelserne. <strong>Flygtningenævnet</strong> udtalte, at<br />
ansøgeren havde forklaret, at han i 1991 og 1992 tre gange modtog indkaldelser til abkhasiske<br />
74