Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
gadebørn og underviste dem i religiøse forhold. Et flertal af nævnet lagde vægt på, at ansøgeren i 1994 og<br />
i slutningen af 1995 blev tilbageholdt af det egyptiske sikkerhedspoliti og herunder udsat for hårdhændet<br />
behandling, i hvert fald under den sidste tilbageholdelse i forbindelse med beskyldninger om tilknytning til og<br />
aktiviteter for Det Muslimske Broderskab. Tilbageholdelserne varede henholdsvis 20 og 45 dage, og<br />
ansøgeren blev løsladt på grund af indflydelsesrige venners indsats. Efter den sidste løsladelse besøgte<br />
ansøgeren kun lejlighedsvis sin bopæl og opholdt sig i øvrigt forskellige steder for at udgå<br />
myndighedskontakt. Da ansøgeren konstaterede, at myndighederne fortsat spurgte efter ham på bopælen,<br />
og da han frygtede for nye anholdelser, udrejste han, idet han ved udrejsen blev bistået af en indflydelsesrig<br />
ven. Ansøgeren havde i Danmark været tilknyttet Det Islamiske Trossamfund og havde herunder fremstået<br />
som en person, der havde nærmere forbindelse til trossamfundets ledelse, ligesom ansøgeren havde udført<br />
betroede opgaver, i hvert fald 2 gange i større forsamlinger, og i øvrigt deltaget i møder for medlemmer af<br />
Det Muslimske Broderskab i Danmark. På den ovennævnte baggrund fandt flertallet det ikke afgørende, at<br />
ansøgeren først efter nogen tids ophold i Danmark søgte om asyl. Flertallet fandt derimod, at ansøgeren ved<br />
en tilbagevenden til Egypten måtte anses for at fremstå som en for de egyptiske sikkerhedsmyndigheder<br />
profileret person med betroede opgaver og forbindelser, hvorfor ansøgeren fandtes at risikere en forfølgelse<br />
som begrundede opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. BR 8/74<br />
7.1.4 Liberia<br />
0 tilladelser<br />
1 stadfæstelse<br />
Nævnet stadfæstede den 16. november <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />
statsborger fra Liberia, født i 1969. Indrejst i januar 1991. Ansøgeren frafaldt i december 1991 sin<br />
asylansøgning. I oktober 1996 ansøgte ansøgeren på ny om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens<br />
§ 7. Ansøgeren har opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9 stk. 1, nr. 2. Ansøgeren tilhørte<br />
mandingo-stammen. <strong>Flygtningenævnet</strong> udtalte, at ansøgerens svar på en række spørgsmål om liberianske<br />
forhold og de foretagne sprogtest kunne efterlade tvivl om dybden af ansøgerens kendskab til Liberia,<br />
ligesom omstændighederne ved pasudstedelsen særligt vedrørende ansøgerens underskrift i passet kunne<br />
give anledning til tvivl om passets bevisværdi for ansøgerens nationalitet. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt dog ikke<br />
at kunne udelukke, at ansøgeren var liberiansk statsborger, hvorfor <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt, at ansøgeren<br />
burde bedømmes i forhold til Liberia. Ansøgeren rejste ifølge sin forklaring fra Liberia i 1990, fordi hans by<br />
under borgerkrigen blev angrebet af oprørere. Ansøgeren var således ikke individuelt forfulgt. Ifølge de nu<br />
foreliggende baggrundsoplysninger fandt der ikke en generel forfølgelse sted af mandingoer i Liberia og<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong> fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden skulle blive udsat for<br />
en konkret og individuel forfølgelse. BR 8/75<br />
7.1.5 Libyen<br />
3 tilladelser<br />
2 stadfæstelser<br />
Nævnet stadfæstede den 2. marts <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />
statsborger fra Libyen, født i 196<strong>8.</strong> Indrejst i august 1996. Ansøgeren var muslim, og havde deltaget i religiøs<br />
undervisning i en moské. Som følge af en konflikt mellem myndighederne og muslimer blev ansøgeren første<br />
gang i 1989 anholdt af myndighederne, og tilbageholdt i 9 dage, hvor han blev udsat for tortur i forbindelse<br />
med afhøringer om personlige forhold. Ansøgeren blev på ny anholdt i 1995 og tilbageholdt i et par timer og<br />
afhørt om sine religiøse forbindelser. I maj 1996 blev hans fætter, som var medlem af den muslimske<br />
bevægelse, dræbt, og natten efter denne hændelse blev ansøgeren anholdt af sikkerhedsstyrkerne, som<br />
afhørte ham og udsatte ham for tortur. Ansøgeren blev løsladt, efter at have indvilliget i at spionere i<br />
moskéerne for myndighederne. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde afgørende vægt på, at det fremgik af ansøgerens<br />
pas, at han udrejste legalt fra Libyen den 26. august 1996, hvor hans pas blev udrejsestemplet. Under<br />
henvisning til oplysningerne i Udenrigsministeriets brev af 30. januar 1998 fandt nævnet herefter ikke<br />
grundlag for at antage, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Libyen ville være i risiko for asylbegrundende<br />
forfølgelse. Under hensyntagen til, at ansøgeren, efter det foran anførte, måtte antages at være udrejst legalt<br />
af Libyen, fandt nævnet ej heller grundlag for at antage, at ansøgeren forud fra sin udrejse af hjemlandet var<br />
asylbegrundende forfulgt. Selvom man måtte lægge til grund, at ansøgeren havde været tilbageholdt nogle<br />
gange af myndighederne, fandt nævnet det ikke sandsynliggjort, at ansøgeren havde været udsat for grove<br />
overgreb, som af ham hævdet. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at nævnet ikke fandt at kunne lægge<br />
60
Change language