Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

More documents

Recommendations

Info

kvindelige ansøger blev endvidere voldtaget af en betjent for øjnene af børnene. I oktober blev ansøgernes søn syg efter at havde spist noget mad, som han havde fået af en mand på gaden. Ansøgerne formodede, at det var den lokale betjent, der havde forgiftet sønnen, og de klagede over episoden til de lokale myndigheder, som henviste dem til politiet. Politiet henviste ansøgerne til kommunen, som henviste dem til politiet, og der var således ingen af myndighederne, som behandlede klagen. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerne i perioden fra august til november 1998 var blevet udsat for forskellige overgreb, herunder voldtægt af den kvindelige ansøger, hvori den lokale landbetjent var impliceret. Ansøgerne havde forud boet i lokalområdet i otte til ni år uden problemer. Den kvindelige ansøger havde straks, da den lokale betjent truede hende, taget skridt til at få udstedt pas med henblik på udrejse.Et flertal af Flygtningenævnet fandt ikke, at der forelå en af de slovakiske myndigheder understøttet konkret og individuel forfølgelse af ansøgerne, som kunne give grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Det bemærkedes, at ansøgerne måtte henvises til at klage over den lokale politimyndighed til en overordnet myndighed for så vidt angik de overgreb, som de havde været udsat for i deres hjemby. BR 8/125 Nævnet stadfæstede den 13. oktober 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Slovakiet, født i 1981. Indrejst i juli 1999. Ansøgeren var etnisk roma. Ansøgeren havde været udsat for flere tilbageholdelser af 1-3 dages varighed, hvorunder han blev udsat for vold og verbal chikane, ligesom politiet afkrævede penge af ansøgeren og stjal fra ham. Ansøgeren havde endvidere haft et forhold til en kvinde, hvis fader - der var politibetjent - chikanerede ansøgeren på grund af hans etniske herkomst. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren efter at være vendt tilbage fra Belgien i 1997- 1998 havde været tilbageholdt flere gange af politiet, og at han herunder var blevet behandlet hårdhændet. Ansøgeren havde én gang forsøgt at klage til Politikommissionen, men han blev ikke lukket ind. Flygtningenævnet lagde ikke vægt på forklaringen om kæresteforholdet, der først var omtalt under samtalen hos advokaten. Flygtningenævnet fandt ikke, at den chikane, ansøgeren havde været udsat for, kunne sidestilles med forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7. De generelle forhold for etniske romaer kunne ikke i sig selv begrunde asyl. BR 8/126 7.3.10 Tyrkiet 3 tilladelser 30 stadfæstelser Nævnet stadfæstede den 27. oktober 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1978. Indrejst i september 1998. Ansøgeren var kurder. Han blev i sommeren 1997 indkaldt til aftjening af værnepligt, men udeblev fra denne, idet han frygtede at blive sendt til Østtyrkiet for at kæmpe mod kurdiske separatister. Han frygtede endvidere som kurder at blive udsat for overgreb og chikane i militæret. Som følge af udeblivelsen var ansøgeren eftersøgt. Under sit ophold i Danmark støttede ansøgeren PKK økonomisk med månedlige beløb. I forbindelse med fængslingen af PKK’s leder Abdullah Öcalan i november 1998 deltog ansøgeren i Danmark i flere demonstrationer samt i en sultestrejke, hvorfra der blev vist indslag på dansk TV. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde haft begrænsede aktiviteter for HADEP, herunder i form af deltagelse i møder og uddeling af materiale, uden at han havde været medlem af partiet. Det var ikke sandsynliggjort, at disse aktiviteter er kommet til myndighedernes kundskab. Flygtningenævnet fandt derfor ikke grundlag for at antage, at ansøgeren som følge af dette forhold risikerede forfølgelse. Den omstændighed, at ansøgeren i Danmark havde deltaget i politiske aktiviteter, herunder i et kortvarigt TV-indslag sammen med cirka 20 andre, fandtes ikke at kunne medføre, at der skulle meddeles ansøgeren asyl. Ansøgerens udeblivelse fra aftjening af værnepligt kunne ikke medføre, at ansøgeren skulle have opholdstilladelse. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren som følge af sin udeblivelse ikke ville risikere en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig straf. BR 8/127 Nævnet meddelte den 9. december 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født 1960. Indrejst 25. august 1998. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren havde været medlem af HADEP. Han var i 1994 medstifter af en lokalafdeling. Han blev bestyrelsesmedlem for lokalafdelingen, og han blev i 1997 medlem af hovedbestyrelsen i Ankara. Han havde været tilbageholdt kortvarigt en del gange. Herunder havde han i al fald i ét tilfælde været udsat for hårdhændet behandling. Et flertal af nævnets medlemmer fandt på baggrund af Udenrigsministeriets notat af 31. august 1999 herefter ikke, at det kunne afvises, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Tyrkiet ville være i risiko for forfølgelse på baggrund af sit politiske tilhørsforhold. BR 8/128 78
Nævnet stadfæstede den 20. december 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger fra Tyrkiet, født i 1975. Indrejst i november 1998. Ansøgeren var etnisk kurder og sunnimuslim. Ansøgeren sympatiserede med PKK og DHKP samt TIKO, men var ikke medlem. Han deltog i cirka ti lukkede møder hos PKK og fem til seks møder hos TIKO. Endvidere deltog han i flere demonstrationer for henholdsvis PKK og TIKO. Ansøgerens fætter var guerilla for PKK, hvorfor politiet tre til fire gange opsøgte ansøgeren for at spørge til fætteren, ligesom de advarede ansøgeren mod at deltage i kurdiske aktiviteter. I juli 1996 blev ansøgeren indkaldt til session, men han gav ikke møde. Herefter og frem til udrejsen holdt ansøgeren sig skjult. Ansøgeren rejste til Tyskland, hvor han søgte asyl. Under opholdet i Tyskland var ansøgeren politisk aktiv for PKK og TIKO, idet han blandt andet uddelte politiske aviser, propaganderede og deltog i møder og demonstrationer. Ansøgeren var af den opfattelse, at de tyrkiske myndigheder var blevet bekendt med denne aktivitet. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgerens politiske aktiviteter, hverken i eller uden for Tyrkiet havde været af en sådan karakter, at ansøgeren havde krav på at blive meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Flygtningenævnet lagde vægt på, at der havde været tale om begrænsede aktiviteter af ikke nærmere konkretiseret karakter. Ansøgerens udeblivelse fra aftjening af værnepligt kunne ikke medføre, at ansøgeren skulle have opholdstilladelse. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren som følge af sin udeblivelse ikke ville risikere en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig straf. BR 8/ 129 7.3.11 Ukraine 5 tilladelser 4 stadfæstelser Nævnet meddelte den 5. juli 1999 opholdstilladelse (F-status) til to kvindelige statsborgere fra Ukraine, der var mor og datter, født i 1959 og 1977, samt et barn, og moderens broder, ligeledes statsborger fra Ukraine, født i 1953, samt et barn. Indrejst i januar 1998. Moderen og datteren var etniske jøder, mens den mandlige ansøgers forældre var henholdsvis etnisk jøde og etnisk dansker. Ansøgerne blev udsat for chikane, trusler, overgreb og tilbageholdelser på grund af deres etniske tilhørsforhold, ligesom familiens bopæl blev nedbrændt af ukendte gerningsmænd. Den mandlige ansøgers og moderens ægtefælle var medlemmer af Partiet til Krims økonomiske Genfødsel (PEVK), og moderens ægtefælle var aktiv i lokalpolitik. I 1997 blev moderens og den mandlige ansøgers ægtefæller fundet dræbt af pistolskud efter at have afholdt et møde med de lokale myndigheder, og den mandlige ansøgers søn blev kidnappet og senere tvangsindlagt på psykiatrisk hospital. Flygtningenævnets flertal fandt, at ansøgerne havde afgivet overensstemmende og konsistente forklaringer herunder om, at den fælles boligejendom nedbrændte den 3. oktober 1997 som følge af en påsat brand, og navnlig at den mandlige ansøgers ægtefælle og den kvindelige ansøgers ægtefælle blev fundet dræbt den 17. oktober 1997 efter mødet med borgmesteren den 15. oktober 1997. Flertallet fandt, at der herefter ikke forelå tilstrækkelige holdepunkter for at kunne tilsidesætte ansøgernes forklaring om, at de ikke kunne opnå den fornødne myndighedsbeskyttelse. Ansøgernes udtrykte subjektive frygt fandtes derfor således begrundet, at det ikke burde kræves, at de tog ophold i Ukraine. BR 8/130, 131 og 132 7.4 Mellemøsten 7.4.1 Irak 37 tilladelser 133 stadfæstelser Der er i beretningsperioden ikke sket nævneværdige ændringer i forholdene i Irak, og det er derfor fortsat Udlændingestyrelsens praksis, at asylansøgere fra den myndighedskontrollerede del af Irak meddeles opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 2. Situationen i sikkerhedszonen i det nordlige Irak vurderes fortsat at være så stabil, at der er mulighed for at opnå beskyttelse inden for området. Anvendelsen af et internt flugtalternativ er ifølge UNHCR betinget af, at asylansøgeren har familie, tilhørsforhold og/eller politisk tilhørsforhold til det pågældende sted. Der henvises i øvrigt til 7. beretning, side 182. 79
Page 1 and 2:
Kolofon Flygtningenævnet Formandsk
Page 3 and 4:
2.4 Afgørelsesdatabasen 2.5 Virkso
Page 5 and 6:
Kapitel 11 Statistik 11.1 Nævnets
Page 7 and 8:
Afgørelser, hvor Udlændingestyrel
Page 9 and 10:
Fuldmægtig Anne Stærk Kontorchef
Page 11 and 12:
Cand.jur. Ulla Dalgaard Lektor, can
Page 13 and 14:
Assistent/betjent Benny Grelsby Ass
Page 15 and 16:
konkrete eller generelle baggrundso
Page 17 and 18:
Forberedelsen af sagerne indebærer
Page 19 and 20:
Endelig har man i asylgruppen drøf
Page 21 and 22:
Den 30. september 1999 havde Flygtn
Page 23 and 24:
enkelte nævn som sket ved affattel
Page 25 and 26:
udlændingeloven og forarbejderne h
Page 27 and 28: område på grund af risikoen for,
Page 29 and 30: til 1 måned, blev ansøgeren udsat
Page 31 and 32: Private stridigheder anses som udga
Page 33 and 34: kvindelige patienter, og at hun, ef
Page 35 and 36: evilligede en vagttjeneste foran an
Page 37 and 38: ansøgeren for fysiske overgreb og
Page 39 and 40: fandt derfor ikke at kunne tillægg
Page 41 and 42: anmodet om bistand til at indrejse
Page 43 and 44: om, at ”opmærksomheden henledes
Page 45 and 46: Irak været i besiddelse af ID-papi
Page 47 and 48: Kapitel 6 Det tidligere Jugoslavien
Page 49 and 50: tilstedeværelse i området. UNHCR
Page 51 and 52: Det fremgår endvidere, at det ikke
Page 53 and 54: hun da kunne anses for at have vær
Page 55 and 56: var plads til ham i Kroatien. Flygt
Page 57 and 58: spredte episoder med etnisk motiver
Page 59 and 60: egistreret af politiet. Flygtningen
Page 61 and 62: afgørende vægt på en fremlagt l
Page 63 and 64: menneskeretligt perspektiv fortjene
Page 65 and 66: arbejdede ansøgeren i logistikafde
Page 67 and 68: medlem af pioner-og ungdomsafdeling
Page 69 and 70: Nævnet meddelte den 14. oktober 19
Page 71 and 72: skulle være konkret og individuelt
Page 73 and 74: ansøgerne kunne udrejse i juli 199
Page 75 and 76: militærgrupper, og at han ikke eft
Page 77: været medlem af politiske partier
Page 81 and 82: Nævnet meddelte den 15. marts 1999
Page 83 and 84: Nævnet meddelte den 10. november 1
Page 85 and 86: tilknyttet organisationen på grund
Page 87 and 88: al-Tahrir. Ansøgeren frygtede på
Page 89 and 90: 7.5 Syd- og Mellemamerika 1 tillade
Page 91 and 92: Efter artikel 1, F, (c) er personer
Page 93 and 94: Som anført under pkt. 2 var ansøg
Page 95 and 96: Efter udlændingelovens § 31, stk.
Page 97 and 98: Danmark, foretager Flygtningenævne
Page 99 and 100: I 44 sager vedrørende 56 somaliske
Page 101 and 102: forhold, at der var grundlag for at
Page 103 and 104: at en stor del af ansøgerens famil
Page 105 and 106: Bortfaldssager - 8 10 9 Udsendelses
Page 107 and 108: Som det fremgår af figur 3 har ant
Page 109 and 110: Som det fremgår af figur 5 udgjord
Page 111 and 112: Figur 6 illustrerer antallet af næ
Page 113 and 114: Nævnet har i 1999 truffet afgørel
Page 115 and 116: Tabel 8. Nationalitetsfordeling og
Page 117 and 118: Tabel 11. Genoptagelsessager Genopt
Page 119 and 120: sagsbehandlingstid. Hvis disse sage
Page 121 and 122: Forenede Nationers plenarforsamling
Page 123 and 124: § 1. Statsborgere i Finland, Islan
Page 125 and 126: Stk. 4. Opholdstilladelse efter stk
Page 127 and 128: Stk. 2. Indenrigsministeren fastsæ
Page 129 and 130:
1. udlændingen idømmes ubetinget
Page 131 and 132:
Stk. 6. Den tid, hvori en udlændin
Page 133 and 134:
Stk. 3. Indrejseforbud i forbindels
Page 135 and 136:
i henhold til § 7 er taget under b
Page 137 and 138:
Stk. 2. En udlænding, der er frihe
Page 139 and 140:
Stk. 2. Der kan endvidere optages f
Page 141 and 142:
Stk. 3. Indenrigsministeren fastsæ
Page 143 and 144:
Stk. 4. Krav efter stk. 1-3 tillæg
Page 145 and 146:
Stk. 3. Indgiver en udlænding, der
Page 147 and 148:
Stk. 4. Såfremt retten finder det
Page 149 and 150:
2. der er meddelt opholdstilladelse
Page 151 and 152:
Stk. 3. Lovens regler om udvisning
Page 153 and 154:
Stk. 2. § 1, nr. 3, finder ikke an
Page 155 and 156:
3. § 3 affattes således: »§ 3.
Page 157 and 158:
28. - 29. (udeladt) 30. - 31. (oph
Page 159 and 160:
26) § 1, nr. 12, 20, 28 og 29, i l
Page 161 and 162:
2. om besvarelse af høringer om ny
Page 163 and 164:
§ 24. Under nævnets behandling af
show all

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?