Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

grund, hvorfor ansøgeren skulle meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 1. BR
8/149
Nævnet meddelte den 27. september 1999 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Iran,
født i 1963. Indrejst i august 1998. Ansøgeren havde haft et seksuelt forhold til en gift
kvinde. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren på nævnsmødet havde forklaret om sit kendskab til
kvinden fra ungdomsårene, deres møde i 1989/1990 og om det hændelsesforløb, der fandt sted fra det
tidspunkt cirka to måneder før ansøgerens udrejse i juli 1998, hvor kvinden opsøgte ham i supermarkedet,
hvor ansøgeren var ansat, hvorefter de under tre samvær havde seksuelt samkvem. Ansøgeren havde
forklaret om omstændighederne under det tredje og sidste samvær, der fandt sted på hans bopæl, hvor tre
ordensbetjente via bagdøren kom ind i lejligheden, hvor både ansøgeren og kvinden var til stede, og om den
efterfølgende tilbageholdelse på den lokale politistation, hvor ansøgeren blev udsat for vold og tvang, samt
om den flugt der fandt sted, da ansøgeren under transport fra politistationen benyttede en lejlighed til at
undløbe, idet der kun var en enkelt betjent, der foretog bevogtning. Selvom ansøgeren først til den
beskikkede advokat og i nævnsmødet havde oplyst, at han tilstod utroskab med kvinden, da han blev udsat
for vold og tvang på politistationen, og selvom det gav anledning til en vis tvivl, at ansøgeren havde oplyst, at
han ikke før ankomsten til Danmark havde nærmere kendskab til, hvilken straf han risikerede, og selv om det
endvidere forekom påfaldende, at ansøgeren havde oplyst, at han hverken havde kendskab til, hvad der
efterfølgende var sket med kvinden, eller til hvad der siden hans flugt fra politiet er hændt i relation til hans
egen hustru og barn, fandt nævnets flertal, at ansøgerens forklaring ikke kunne tilsidesættes, hvorfor
forklaringen blev lagt til grund. På denne baggrund og da det navnlig efter det oplyste i Udenrigsministeriets
notat af 11. juni 1999 måtte antages, at ansøgeren ved en tilbagevenden til Iran risikerede overgreb, som det
ikke kunne kræves, at ansøgeren udsatte sig for, fandt flertallet, at ansøgeren havde krav på
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 2. BR 8/150
Nævnet meddelte den 4. november 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran,
født i 1953. Indrejst i december 1998. Ansøgeren var lektor, og underviste sideløbende på sin egen
kunstskole. I september 1996 fik ansøgeren kontakt med nogle personer, der ønskede, at ansøgeren skulle
kopiere regeringskritisk materiale på skolens kopimaskine, hvilket ansøgeren efterfølgende indvilligede i. I
november 1998 blev ansøgerens kontor på skolen udsat for ransagning af bevæbnede personer.
Kopimaskinen blev beslaglagt, ligesom bøger og papirer blev konfiskeret. På tidspunktet for ransagningen
befandt ansøgeren sig ikke på skolen, men da han blev bekendt hermed samme aften, forlod han sin bopæl,
idet ansøgeren på sit kontor havde opbevaret nogle kopier af noget regeringskritisk materiale, der den
følgende dag skulle afleveres til den student, der varetog den videre formidling af materialet. Ansøgeren
formodede, at myndighederne ved ransagningen var kommet i besiddelse af dette
materiale. Flygtningenævnets flertal kunne i det væsentlige lægge ansøgerens forklaring til grund. Det
kunne endvidere ikke afvises, at myndighedernes kendskab til ansøgerens kopiering af regeringskritiske
artikler bevirkede, at ansøgeren ved en tilbagevenden risikerede forfølgelse, omfattet af
Flygtningekonventionen. Flertallet lagde herved vægt på, at det fremgik af baggrundsoplysningerne, at to af
forfatterne til materialet var fundet døde i hjemlandet kort tid efter ransagningen. BR 8/151
7.4.3 Jordan
1 tilladelse
6 stadfæstelser
Nævnet stadfæstede den 17. juni 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Jordan, født i 1971. Indrejst i august 1998. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring til
grund. Ansøgeren havde i perioden 1991 – 1997 deltaget i en gruppe, der var tilknyttet partiet Hizb-al-Tahrir.
Han havde ikke i den forbindelse haft aktiviteter, der havde profileret ham. Ansøgeren havde i 1993 og i april
1998 været kortvarigt tilbageholdt i forbindelse med nogle bombesprængninger. Han blev i begge tilfælde
løsladt uden, at der blev foretaget videre. Ansøgeren havde ikke herudover haft problemer med
myndighederne. Ansøgeren var således ikke asylbegrundende forfulgt af myndighederne, da han rejste ud
af Jordan, og Flygtningenævnet fandt heller ikke, at han ved en tilbagevenden til Jordan risikerede en sådan
forfølgelse. Ansøgeren forlod i 1997 gruppen, der var tilknyttet Hizb-al-Tahrir. Ansøgeren havde forklaret, at
han og hans bror i slutningen af 1997 blev overfaldet af ukendte personer. Efter ansøgerens opfattelse skete
det, fordi han havde forladt gruppen. Han anmeldte overfaldet til myndighederne og oplyste i den forbindelse
navnene på de andre fra sin gruppe. Ansøgeren havde ikke siden haft problemer med medlemmer fra Hizb-
86