Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
enkelte nævn som sket ved affattelsen af loven § 53, stk. 2, (fem-mands nævn) fungerer godt og efter<br />
hensigten. Den påtænkte lovrevision gav i øvrigt ikke <strong>Flygtningenævnet</strong> anledning til bemærkninger.<br />
I forbindelse med lovbehandlingen besvarede <strong>Flygtningenævnet</strong> spørgsmål fra retsudvalget vedr. bl.a. den<br />
udvidede formandskompetence. Nævnet oplyste i den anledning, at formandskompetencen i<br />
ambassadesager kun benyttes i de ganske få sager, hvor ansøgeren ingen tilknytning har til Danmark eller<br />
hvor tilknytningen er meget ringe. Det blev videre vedrørende genoptagelsessager oplyst, at hovedparten af<br />
disse anmodninger bliver behandlet på formandskompetencen.<br />
Der kan i øvrigt henvises til kap. 11 vedrørende statistik, hvor der nærmere redegøres for, hvor mange<br />
sager, der i <strong>1999</strong> er behandlet på formandskompetence og på skriftligt nævn.<br />
Ved loven blev § 4 (revisionsbestemmelsen) i lov nr. 382 af 14. juni 1995 ophævet.<br />
Af betydning for nævnets virksomhed og blandt andet på grundlag af afgørelser fra nævnet, skete der ved<br />
lovændringen yderligere en præcisering af lovens § 27 og § 53a. § 27 indeholder regler for beregningen af<br />
lovens frister, herunder 3-årsfristen i § 19 for muligheden for at inddrage en opholdstilladelse. En<br />
opholdstilladelse bliver meddelt således, at den udløber to måneder før 3- årsfristens udløb, hvilket i praksis<br />
for inddragelse af opholdstilladelser meddelt efter § 9 indebærer, at opholdstilladelsen kan nægtes<br />
forlænget, selvom sagsbehandlingstiden i en sag strækker sig ud over det tidspunkt, hvor 3-årsfristen ville<br />
være udløbet, såfremt der ikke var indtrådt suspension. <strong>Flygtningenævnet</strong> ophævede imidlertid i oktober<br />
1998 Udlændingestyrelsens inddragelse af en opholdstilladelse med henvisning til, at udløbet af<br />
opholdstilladelsen (efter 2 år og 10 måneder) ikke kunne bevirke en suspension af 3-årsfristen.<br />
Med henblik på at tydeliggøre retsgrundlaget på dette område blev der indsat et nyt stk. 4, hvorefter<br />
beregningen af 3-årsfristen afbrydes, når en meddelt opholdstilladelse udløber eller inddrages af<br />
Udlændingestyrelsen.<br />
Da der i forbindelse med behandlingen af en konkret afgørelse om bortfald af en opholdstilladelse efter § 17<br />
a, havde været usikkerhed om klageadgangen for disse afgørelser, blev det ved loven præciseret i § 53 a, at<br />
også klager over Udlændingestyrelsens afgørelser vedrørende bortfald efter § 17 a af en opholdstilladelse<br />
som flygtning efter §§ 7-8 kan indbringes for <strong>Flygtningenævnet</strong>.<br />
4.3.2 Lov nr. 353 af 2. juni <strong>1999</strong>, repatrieringsloven<br />
I forbindelse med lov om repatriering blev fortrydelsesretten i udlændingeloven § 17 a udvidet til 12 måneder<br />
uanset hvor længe den pågældende flygtning har opholdt sig her i landet. Der blev endvidere indsat en<br />
bestemmelse, hvorefter der efter ansøgning kan bestemmes, at en tilladelse først anses for bortfaldet, når<br />
der er forløbet højst 12 måneder yderligere, således at fortrydelsesretten kan vare op til to år. Lovændringen<br />
trådte i kraft 1. januar 2000.<br />
4.4 Sagsbehandling<br />
Ifølge udlændingelovens § 54, stk. 1, 2. pkt. drager <strong>Flygtningenævnet</strong> selv omsorg for sagens oplysning og<br />
træffer bestemmelse om afhøring af udlændingen og vidner og om tilvejebringelse af andre bevismidler.<br />
Nævnet har således ansvaret for, at sagen er oplyst forsvarligt, inden der træffes afgørelse. Dette indebærer,<br />
at nævnet udover at være ansvarlig for, at sagens konkrete omstændigheder er tilstrækkelig belyst, også er<br />
ansvarlig for, at der er tilvejebragt de fornødne baggrundsoplysninger, herunder om forholdene i<br />
asylansøgerens hjemland eller 1. asylland.<br />
Til brug herfor er <strong>Flygtningenævnet</strong> i besiddelse af en omfattende samling af baggrundsmateriale om særligt<br />
de lande, hvorfra Danmark modtager mange asylansøgere. Baggrundsmaterialet indhentes fra forskellige<br />
myndigheder, herunder særlig fra Udenrigsministeriet og Udlændingestyrelsen. Derudover indhentes<br />
baggrundsmaterialet fra forskellige organisationer som for eksempel Dansk Flygtningehjælp, Amnesty<br />
International blandt andre internationale menneskerettighedsorganisationer samt FN’s<br />
Flygtningehøjkommissariat UNHCR.<br />
23