Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Kapitel 6 Det tidligere Jugoslavien
Konflikten i det tidligere Jugoslavien der siden begyndelsen af 1990’erne har medført store
flygtningestrømme i Europa fortsatte i 1999, hvor etnisk udrensning og krig i Kosovo-provinsen i
begyndelsen af året sendte tusinder af etniske albanere på flugt, og gav anledning til, at de europæiske
stater indførte særlige foranstaltninger. For Danmarks vedkommende vedtog Folketinget således i april 1999
lov om midlertidig opholdstilladelse til nødstedte fra Kosovo-provinsen i Forbundsrepublikken Jugoslavien
(Kosovonødloven).
I det følgende vil udviklingen i området kort blive skitseret, ligesom der vil blive redegjort for væsentligt
baggrundsmateriale. Endvidere vil behandlingen af sager vedrørende asylansøgere fra Forbundsrepublikken
Jugoslavien, Bosnien-Hercegovina og Kroatien blive omtalt og belyst med eksempler fra nævnets praksis.
For en nærmere redegørelse for udviklingen i det tidligere Jugoslavien og de senere års praksis henvises til
5., 6. og 7. beretning.
6.1 Sager vedrørende statsborgere fra Forbundsrepublikken Jugoslavien
6.1.1 Udviklingen i Kosovo-provinsen
I løbet af 1998 skete der en stadig optrapning af urolighederne og de serbiske angreb i Kosovo-provinsen,
hvilket førte til, at stadig flere og flere kosovo-albanere begyndte at forlade Kosovo-provinsen eller blev
internt fordrevne. I september og oktober 1998 sendte NATO et ultimatum til præsidenten for
Forbundsrepublikken Jugoslavien om at standse voldsudøvelsen i Kosovo-provinsen, hvilket dog ikke
medførte nogen ændring i konfliktniveauet i Kosovo-provinsen. Den 7. februar 1999 påbegyndtes en
konference om situationen i Kosovo-provinsen i Rambouillet i Frankrig med deltagelse af repræsentanter fra
Forbundsrepublikken Jugoslavien, den albanske skyggeregering og UCK (Kosovo-provinsens
befrielseshær), uden at det ad denne vej lykkedes at finde en løsning på problemerne i Kosovo-provinsen.
Fra slutningen af februar 1999 udstationeredes serbiske tropper massivt i hele Kosovo-provinsen, og den 1.
marts 1999 afviste præsident Milosevic indsættelsen af en international fredsstyrke i Kosovo-provinsen.
Fra marts 1999 begyndte tiltagende flygtningestrømme af etniske albanere at forlade Kosovo-provinsen og
søge mod primært Makedonien, Albanien og Montenegro. Den 24. marts 1999 iværksatte NATO en væbnet
aktion mod Forbundsrepublikken Jugoslavien, hvilket medførte, at Forbundsrepublikkens parlament
erklærede landet i krigstilstand. Under NATO’s luftbombardement øgedes strømmen af flygtende etniske
albanere dramatisk, således at der ved slutningen af NATO’s aktion befandt sig omkring 850.000 flygtninge i
Albanien, Makedonien og Montenegro, mens det anslås, at op mod 500.000 personer var internt fordrevne.
Den 3. juni 1999 tiltrådte Forbundsrepublikken Jugoslaviens parlament G-8 landenes fredsplan for Kosovoprovinsen.
Den 9. juni 1999 underskrev Forbundsrepublikken Jugoslaviens hær den militærtekniske aftale
om tilbagetrækning fra Kosovo-provinsen, hvorved Forbundsrepublikken forpligtede sig til FN’s resolution
1244 af 10. juni 1999. Fra den 12. juni 1999 til den 20. juni 1999 blev der således indsat en international
styrke, KFOR, i takt med, at de jugoslaviske styrker trak sig tilbage. FN’s mission i Kosovo-provinsen,
UNMIK, blev samtidig oprettet. Den 21. juni 1999 underskrev UCK en aftale om afmilitarisering af
bevægelsen.
Ved udgangen af 1999 var der rapporter om stigende uroligheder mellem de etniske grupperinger i Kosovoprovinsen
og vold rettet især mod etniske serbere og deraf følgende udvandring.
6.1.2 Behandlingen af sager vedrørende asylansøgere fra Kosovo-provinsen
47