Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

arbejdede ansøgeren i logistikafdelingen, hvor han var ansvarlig for at kontrollere mad til ledere, chefer og
ministre. I april 1992, da Mujahedin kom til magten, holdt ansøgeren op med at møde på arbejde af frygt for
at blive anholdt, og han boede herefter skjult hos forskellige venner. Fra slutningen af 1992 til begyndelsen
af 1996 var ansøgeren tilbageholdt som følge af sin ansættelse i logistikafdelingen og som følge af sit
medlemskab af partiet. Under tilbageholdelsen blev ansøgeren slået med geværkolber og hånet. Ansøgeren
blev løsladt mod bestikkelse. Indtil sin udrejse holdt ansøgeren sig skjult hos en ven af
familien. Flygtningenævnet lagde ansøgerens forklaring om hans uddannelse i Sovjetunionen, hans
medlemskab af kommunistpartiet og hans arbejde i Sikkerhedsministeriet til grund. Nævnets flertal fandt på
denne baggrund ikke at kunne bortse fra, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemlandet risikerede
forfølgelse omfattet af Flygtningekonventionen. BR 8/87
Nævnet stadfæstede den 3. maj 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsborger
fra Afghanistan, født i 1981. Indrejst i august 1998. Ansøgeren var etnisk tadjik og muslim. Ansøgerens
fætter var profileret inden for PDPA og havde en chefstilling i KHAD. Ansøgerens to brødre arbejdede også
for KHAD, og hele ansøgerens familie var kendt som kommunister. Da Mujahedin tog magten i 1992,
flygtede ansøgerens brødre og fætter. Da Taleban kom til magten i 1997, kom den ene af ansøgerens
brødre tilbage og boede med familien i Kabul. Cirka et år efter blev ansøgerens broder anholdt af
Taleban. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde haft politiske aktiviteter og havde ikke været
tilbageholdt af Taleban. Den verbale chikane ansøgeren havde været udsat for fra Taleban, fandt nævnet
ikke havde haft en sådan karakter, at det kunne sidestilles med forfølgelse omfattet af udlændingelovens §
7. Nævnet anså det ikke for sandsynliggjort, at ansøgeren skulle risikere forfølgelse fra Taleban, fordi hans
fætter under et tidligere styre indtog en høj stilling i KHAD, og familien var kendt som kommunistisk. Nævnet
lagde herved vægt på ansøgerens unge alder, at han havde kunnet opholde sig i Kabul uden at blive
anholdt, og at ansøgerens fader ikke havde været udsat for overgreb. Efter baggrundsoplysningerne kunne
nævnet endvidere ikke lægge til grund, at ansøgeren skulle være i særlig risiko for tvangsrekruttering. BR 8/
88
Nævnet meddelte den 3. maj 1999 opholdstilladelse (K-status) til et ægtepar fra Afghanistan, født i 1959
(M) og 1971 (K) samt 4 børn. Indrejst i maj 1998. Ansøgerne var shiamuslimer. Den mandlige ansøger
havde været medlem af en organisation, der hjalp enker og udstødte. Ansøgeren deltog i indsamling af
midler til foreningen, der desuden støttede Hezbe Wahdat økonomisk. I maj 1997 blev den mandlige
ansøger anholdt af Taleban på foreningens kontor. Ansøgeren blev ført til det tidligere KHAD fængsel i Herat
og afhørt om foreningen, og hvilke grupper foreningen støttede. Ansøgeren blev slået med knytnæver og
spark og fik bundet reb med sten om halsen. Ansøgeren blev afhørt to til tre gange om ugen. Efter to
måneder blev ansøgeren overført til et andet fængsel, hvor han efter syv måneder blev løsladt mod
bestikkelse. Flygtningenævnet fandt, uanset at oplysningerne om, at den organisation, ansøgeren var
tilknyttet, støttede Hezbe Wahdat, først var fremkommet på et sent tidspunkt, ikke tilstrækkeligt grundlag for
at forkaste den mandlige ansøgers forklaring om hans fængsling og de alvorlige overgreb, han var udsat for i
forbindelse hermed. Nævnet måtte herefter lægge til grund, at fængslingen skyldtes Talebans mistanke om,
at ansøgeren støttede Hezbe Wahadat. Da nævnet måtte lægge til grund, at den mandlige ansøger blev
løsladt mod bestikkelse, og at der således ikke fra Talebans side var gjort endeligt op med hans forhold,
lagde nævnet til grund, at ansøgeren ved tilbagevenden til hjemlandet risikerede forfølgelse omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 1. BR 8/89
Nævnet meddelte den 8. september 1999 opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra
Afghanistan, født i 1971. Indrejst i februar 1999. I 1984 blev ansøgeren medlem af PDPAs
ungdomsorganisation. Fra 1986 til 1991 studerede ansøgeren ved forskellige læreanstalter i det daværende
Sovjetunionen. I august/september 1992 rejste ansøgeren med sin familie til Mazar-e-Sharif, Afghanistan. I
september/oktober 1992 forsøgte ansøgeren at indrejse i Usbekistan, men blev anholdt af grænsevagter,
der ikke troede på ansøgerens forklaring om, at han var etnisk hazara. Ansøgeren blev mistænkt for at være
russisk spion. I 1995 blev ansøgeren løsladt, idet en ven til ansøgerens fader genkendte ansøgeren og
bekræftede ansøgerens forklaring. Herefter og indtil udrejsen i 1998 holdt ansøgeren sig
skjult. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgerens moder var russer, at ansøgerens fader var hazara,
at ansøgerens fader indtog en relativ høj position under det kommunistiske styre, at ansøgeren i en årrække
havde studeret i det daværende Sovjetunionen, samt at han flygtede fra hjemlandet kort tid efter, at Taleban
havde overtaget magten i det område, hvor ansøgeren opholdt sig. På denne baggrund fandt
Flygtningenævnet efter de foreliggende baggrundsoplysninger ikke at kunne udelukke, at ansøgeren ved en
65