Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

ansøgeren illegalt på et falsk pas skaffet af tanten. Flygtningenævnets flertal fandt ikke grundlag for at
tilsidesætte ansøgerens forklaring. Flertallet lagde herefter til grund, at ansøgeren var idømt en
fængselsstraf på 6 år for forbindelse til udlændinge, og at han to gange var udrejst illegalt af hjemlandet efter
at været flygtet fra henholdsvis fængsel og genopdragelseslejr. På den baggrund fandt flertallet ikke at
kunne afvise, at ansøgeren ved en tilbagevenden til hjemlandet risikerede at blive udsat for en
uforholdsmæssig sanktion. BR 8/108
Nævnet stadfæstede den 9. november 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et samlevende
par fra Vietnam, født i 1964 (M) og 1966 (K), samt to børn. Indrejst i 1997. Ansøgerne var etniske kinesere,
men født og opvokset i det nordlige Vietnam, tæt ved den kinesiske grænse. Et flertal af
Flygtningenævnets medlemmer fandt ikke grundlag for at antage, at ansøgerne ved udrejsen var
asylbegrundende forfulgt eller ville være i risiko for en sådan forfølgelse ved en eventuel tilbagevenden til
hjemlandet. Flygtningenævnet lagde i denne forbindelse navnlig vægt på oplysningerne i
Udenrigsministeriets notat af 19. januar 1999, hvorefter etniske kinesere, der har levet i Vietnam i lang tid, vil
kunne blive anerkendt som vietnamesiske statsborgere af centrale eller lokale myndigheder i Vietnam,
såfremt de anmoder derom, og vil derefter være at betragte som vietnamesiske statsborgere. De
oplysninger, som ansøgerne havde givet vedrørende vanskelighederne ved at få udstedt de fornødne
identitetspapirer, fandtes herefter ikke at kunne føre til noget andet resultat. Det samme gjaldt det forhold, at
det efter ansøgernes forklaring måtte lægges til grund, at ansøgerne havde været interneret i arbejdslejr i
tidsrummet fra 1979 til 1986 i Vietnam. Efter indholdet af Udenrigsministeriets notat af 8. juli 1998, fandt
flertallet endvidere ikke grundlag for at antage, at ansøgerne ved tilbagevenden til Vietnam ville være i risiko
for en efter danske retstraditioner uforholdsmæssig straf alene for det forhold, at ansøgerne var udrejst
illegalt af Vietnam. BR 8/ 109 og 110
7.3 Europa
7.3.1 Albanien
0 tilladelser
4 stadfæstelser
Nævnet stadfæstede den 14. januar 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Albanien, født i 1972. Indrejst i marts 1998. Flygtningenævnet kunne lægge til grund, at
ansøgeren siden 1992 havde været medlem af ungdomsafdelingen i Det Demokratiske Parti, der er et lovligt
parti, men de aktiviteter, ansøgeren efter sin egen forklaring havde haft, havde været af begrænset karakter.
Uanset om ansøgeren havde været tilbageholdt to gange, var han begge gange blevet løsladt efter kort tid.
Flygtningenævnet fandt ikke grundlag for at antage, at tilbageholdelserne var motiveret af ansøgerens
politiske aktiviteter. Uanset om dette måtte være tilfældet, og uanset om ansøgeren efter den ene af
tilbageholdelserne måtte være blevet tilsagt til at møde i retten og være blevet pålagt ugentlig meldepligt,
fandt Flygtningenævnet efter baggrundsmaterialet ikke grundlag for at antage, at ansøgeren risikerede en
straf, der kunne begrunde asyl. BR 8/111
Nævnet stadfæstede den 24. juni 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra
Albanien, født i 1960 (M) og 1963 (K) samt to børn. Indrejst i oktober 1998. I 1994 blev den mandlige
ansøger medlem af Legalitetspartiet og kort tid efter indvalgt i den lokale afdelings bestyrelse. Den mandlige
ansøger fungerede som en slags revisor for partiet, ligesom han organiserede møder, uddelte løbesedler og
deltog i demonstrationer. Den mandlige ansøger deltog i en demonstration den 3. juli 1997 arrangeret af
Legalitetspartiet. Demonstrationen blev filmet af politiet. Flygtningenævnet måtte forstå ansøgernes
forklaringer således, at deres asylmotiv var frygt for forfølgelse fra myndighedernes side som følge af den
mandlige ansøgers aktiviteter for Legalitetspartiet. De byggede navnlig deres frygt på, at politiet under
henvisning til den mandlige ansøgers deltagelse i en demonstration den 3. juli 1997 ikke ville yde relevant
politimæssig assistance, da den mandlige ansøger anmeldte, at ansøgernes købmandsbutik var blevet
bombesprængt i juli 1997. Ansøgerne henviste yderligere til, at en leder i Legalitetspartiet, som var i familie
med den kvindelige ansøger, havde været fængslet siden 1998. Uanset om den mandlige ansøgers
forklaring om politiets reaktion på anmeldelsen kunne lægges til grund, var der ikke grundlag for at antage,
at myndighederne stod bag bombesprængningen, som fandt sted på et tidspunkt, hvor der var omfattende
uroligheder i Albanien. Flygtningenævnet lagde endvidere navnlig vægt på, at Legalitetspartiet var et legalt
parti og repræsenteret i parlamentet, at ansøgerne ikke havde været udsat for straffeprocessuelle indgreb, at
72