24.07.2013 Views

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Nævnet meddelte den 10. november <strong>1999</strong> opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Irak,<br />

født i 1973. Indrejst i november 199<strong>8.</strong> Ansøgeren var etnisk kurder fra Dahouk i det nordlige Irak. I Dahouk<br />

var ansøgerens fader statsansat som vagt på en skole, og ansøgerens broder arbejdede som funktionær i<br />

Undervisningsdirektoratet. Under Intifadaen, inden den kurdiske opstand startede i Dahouk, besluttede<br />

familien sig til at flygte, idet de frygtede kurdernes reaktioner på faderens og broderens forhold. De flygtede<br />

til Mosul, beliggende uden for den nuværende sikkerhedszone. Her arbejdede ansøgeren i en frisørsalon,<br />

som ved flere lejligheder betjente FN-ansatte udlændinge, og hvor ansøgeren flere gange kritiserede<br />

Saddam Hussein. På et tidspunkt blev ansøgerens kollega fra frisørsalonen af ukendte årsager anholdt af de<br />

irakiske myndigheder, som samme dag søgte ansøgeren på hans bopæl.<strong>Flygtningenævnet</strong>s flertal lagde<br />

til grund, at ansøgeren og hans nærmeste familie siden 1991 havde boet i Mosul, og at ansøgeren på<br />

tidspunktet for sagens behandling alene havde fjerne familiemedlemmer i Dahouk. Det blev endvidere lagt til<br />

grund, at ansøgeren siden 1991 alene havde opholdt sig i Dahouk i en uges tid i forbindelse med sin udrejse<br />

til Tyrkiet. Endelig lagde flertallet til grund, at ansøgerens broder var medlem af Baath-partiet, at ansøgerens<br />

fader i sin tid havde arbejdet for de irakiske myndigheder, og at familiens ejendom i Dahouk var blevet<br />

beslaglagt af de kurdiske myndigheder efter, at familien var rejst til Mosul. På denne baggrund fandt flertallet<br />

ikke, at ansøgeren kunne henvises til at tage ophold i sikkerhedszonen i det nordlige Irak. BR 8/141<br />

7.4.2 Iran<br />

35 tilladelser<br />

74 stadfæstelser<br />

Antallet af sager vedrørende iranske asylansøgere udgjorde i <strong>beretning</strong>sperioden ca. 10 % af alle<br />

spontansager, der blev behandlet i nævnet.<br />

Det er karakteristisk for sager vedrørende iranske asylansøgere, at der påberåbes mange forskellige<br />

asylmotiver, hvilket de nedenfor nævnte resuméer illustrerer.<br />

Situationen i Iran medfører, at det ofte er nødvendigt at foranstalte såvel konkrete som generelle høringer<br />

vedrørende forholdene i Iran til brug for afgørelsen i en konkret sag. Generelle høringssvar indgår herefter i<br />

nævnets baggrundsmateriale og bliver således en del af nævnets vurderingsgrundlag i forbindelse med<br />

behandlingen af asylansøgninger fra iranske asylansøgere.<br />

Nævnet stadfæstede den 11. februar <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />

statsborger fra Iran, født i 1962. Indrejst i marts 199<strong>8.</strong> Ansøgeren tilhørte den religiøse sekt sabeansmandeans<br />

(Jean-baptist Saibin-mandai), ligesom hans forældre samt øvrige familie. Sektens tilhængere blev<br />

udsat for chikane fra muslimernes side, og nogle af ansøgerens familiemedlemmer var blevet dræbt.<br />

Ansøgeren blev udsat for verbal chikane fra muslimske privatpersoners side, ligesom disse smed affald ind i<br />

ansøgerens have og opførte sig som de havde lyst til over for ansøgeren og andre tilhængere af sekten.<br />

Ansøgeren var guldsmed, og han blev i foråret 1997 tilbageholdt 4-5 dage på grund af mistanke om ulovlig<br />

handel med guld. Det var en falsk anklage, og ansøgeren blev løsladt på grund af mangel på beviser.<br />

Ansøgeren fik stjålet varer fra sit varelager. Til den beskikkede advokat havde ansøgeren supplerende<br />

forklaret, at han lærte en kvinde at kende, og at han frygtede at blive omskåret på grund af mistanke om<br />

udenomsægteskabeligt forhold. <strong>Flygtningenævnet</strong> kunne ikke lægge ansøgerens nye forklaring om, at han<br />

havde haft et forhold til en kvinde til grund. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde til grund, at ansøgeren som tilhørende<br />

den religiøse sekt sabeans-mandeans (Jean-baptist Saibin-mandai) havde været udsat for chikane fra<br />

forskellige privatpersoners side. Sekten blev tolereret af myndighederne, og ansøgeren havde ikke været<br />

udsat for overgreb fra myndighedernes side. Det bemærkedes herved, at ansøgeren var udrejst legalt.<br />

<strong>Flygtningenævnet</strong> fandt ikke, at den chikane, som ansøgeren havde været udsat for havde haft et sådant<br />

omfang og karakter, at ansøgeren var omfattet af udlændingelovens § 7. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt ikke<br />

grundlag for at udsætte sagens behandling på en nærmere afklaring af de generelle forhold i Iran. BR 8/142<br />

Nævnet stadfæstede den 17. februar <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />

statsborger fra Iran, født i 196<strong>8.</strong> Indrejst i oktober 1997. Ansøgeren havde anført som asylmotiv, at han var<br />

homoseksuel. <strong>Flygtningenævnet</strong> bemærkede, at ansøgeren, da han søgte asyl i Norge intet anførte om, at<br />

han skulle være homoseksuel, uanset at han efter sin forklaring til de danske myndigheder på det tidspunkt<br />

havde været anholdt flere gange og havde været underkastet piskeslag samt siddet i fængsel i 6 måneder.<br />

<strong>Flygtningenævnet</strong> fandt på denne baggrund, at det forekom usandsynligt, at ansøgeren på grund af eventuel<br />

83

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!