Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

tilknyttet organisationen på grund af den nævnte persons anholdelse, hvorfor ansøgeren måtte forlade sit
hjemland. Efter ansøgerens udrejse var hans bopæl to gange blevet udsat for
ransagninger. Flygtningenævnet fandt ikke at kunne afvise ansøgerens forklaring. Det måtte herefter
lægges til grund, at ansøgeren gennem mange år havde været tilknyttet organisationen, og at han siden
1987 havde organiseret lægebehandling af sårede kurdiske partisanere og deres familier. På denne
baggrund fandt Flygtningenævnet, at anholdelsen i 1997 af en af organisationens kernemedlemmer og
ransagningerne af ansøgerens bopæl indebar en sådan risiko for ansøgeren, at denne burde meddeles
opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. BR 8/146
Nævnet stadfæstede den 26. maj 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Iran, født i 1959, samt tre børn. Indrejst i juli 1998. Ansøgeren var assyrisk kristen og tilknyttet
den assyriske protestantiske kirke. I 1983 blev ansøgeren gift med en person, der var muslim af trosretning.
Herefter blev ansøgeren af familie og bekendte anset for at være muslim, ligesom hun så sig nødsaget til at
undlade enhver kontakt til den kristne kirke. Ansøgerens svigermoder døbte ved en privat ceremoni
ansøgerens ældste datter efter islamisk tradition. Ansøgerens to øvrige børn blev ligeledes betragtet som
muslimer. Ansøgeren ønskede at døbe sine børn i den kristne kirke, men dette blev afslået af præsten, der
frygtede for konsekvenserne af en sådan handling. Efter udrejsen havde ansøgeren haft kontakt til sin
ægtefælle, der fortalte, at skolemyndigheder, naboer og familie havde spurgt efter ansøgeren. Under
opholdet i Danmark havde ansøgeren haft kontakt til en kristen kirke med en persisk menighed. Ansøgerens
ældste datter deltog i gudstjeneste i Danmark to gange og opfattede sig selv som
kristen. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren forud for udrejsen ikke havde problemer med de iranske
myndigheder som følge af sit tilhørsforhold til den kristne assyriske kirke, og var således ikke forfulgt. Det
måtte lægges til grund, at ansøgeren ved en tilbagevenden ville kunne leve som hun gjorde forud for
udrejsen. Det fandtes således ikke sandsynliggjort, at ansøgeren ville blive anset som konverteret fra islam
til kristendommen og af den grund ville komme i myndighedernes søgelys. Flygtningenævnet lagde vægt på,
ansøgeren var født ind i den kristne assyriske kirke, som er et traditionelt etnisk baseret trossamfund, som er
legalt, og at ansøgeren på intet tidspunkt havde været profileret indenfor dette trossamfund. BR 8/147
Nævnet stadfæstede den 27. august 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Iran, født i 1969. Indrejst i august 1997. Flygtningenævnet kunne i det væsentlige lægge
ansøgerens forklaring til grund, hvorefter han omkring 1989 til 1992 blandt andet havde uddelt løbesedler og
deltaget i demonstrationer, hvilket medførte, at han i 1992 blev arresteret, udsat for visse overgreb og idømt
fængselsstraf. Ansøgeren blev løsladt i begyndelsen af 1994 med meldepligt. Han havde herefter ikke haft
nævneværdige problemer med myndighederne indtil udrejsen. Flygtningenævnet fandt på denne baggrund,
at der måtte anses for gjort op med disse forhold, der nu lå flere år tilbage i tiden. Flygtningenævnet kunne
videre lægge til grund, at ansøgeren, der sympatiserede med Mujahedin, kort forud for udrejsen havde
foretaget begrænsede aktiviteter for denne organisation, men fandt ikke i ansøgerens forklaring
holdepunkter for at antage, at myndighederne havde fået kendskab til disse aktiviteter, som ansøgeren
indstillede, da han fik at vide, at en kammerat var blevet arresteret. På denne baggrund fandt
Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at ansøgeren var konkret og individuelt forfulgt ved udrejsen,
eller at han ved en tilbagevenden til Iran risikerede at komme i myndighedernes søgelys på en sådan måde,
at der var grundlag for at meddele opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. BR 8/148
Nævnet meddelte den 21. september 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Iran,
født i 1966. Indrejst i juni 1998. Ansøgeren var tyrkisk iraner og shiamuslim. I 1988/89 blev han medlem af
Den Aserbajdsjanske Nationale Bevægelse og Den tyrkiske Forening. Ansøgeren var ansvarlig for den
aserbajdsjansk-talende del af befolkningen i Teheran og de omkringliggende byer og fungerede som leder
for fem personer. Herudover var ansøgeren medlem af centralkomiteen for Den Aserbajdsjanske Nationale
Bevægelse. Komiteen bestod af seks personer og var underordnet et ledelsesråd. I foråret 1997 blev
ansøgeren anholdt ved en militær kontrolpost og tilbageholdt, idet han var i besiddelse af materiale fra Den
Aserbajdsjanske Nationale Bevægelse, herunder en avis. Ansøgeren var tilbageholdt i 13 dage hos
sikkerheds- og efterretningstjenesten, og i den forbindelse blev han udsat for hårdhændede overgreb.
Herefter blev han overført til et almindeligt fængsel, hvor han var tilbageholdt i 29 dage. Ansøgeren blev
beskyldt for at tilhøre og have kontakt til den tyrkiske bevægelse. Ansøgeren flygtede fra fængslet med hjælp
fra en vagt, der var blevet kontaktet af Den Aserbajdsjanske Nationale Bevægelse. Ansøgeren opholdt sig
herefter skjult i Teheran indtil udrejsen i juni 1998. Flygtningenævnet kunne lægge ansøgerens forklaring til
85