Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

om, at ”opmærksomheden henledes på, at det er en betingelse for tvangsmæssig udsendelse til henholdsvis
X-land og Y-land, at der forud for den tvangsmæssige udsendelse har været etableret mulighed for, at begge
ægtefæller kan udrejse til et af disse lande, hvortil begge ægtefæller har opnået eller kan opnå
indrejsetilladelse, og at ægtefællerne ikke har ønsket at benytte sig af denne mulighed”.
5.7 De generelle forhold i landet/borgerkrig
Personer, som har forladt hjemlandet på grund af utilfredshed med de generelle politiske og sociale
tilstande, men som ikke har været udsat for en individuel forfølgelse fra myndighedernes side, meddeles
afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7.
Der meddeles efter nævnets praksis endvidere afslag på asyl i de tilfælde, hvor en ansøger som asylmotiv
alene henviser til, at den pågældende tilhører en befolkningsgruppe, som generelt udsættes for
diskrimination og chikane af myndighederne eller andre befolkningsgrupper.
Som eksempel herpå kan henvises til nævnets praksis vedrørende etniske sigøjnere (romaer) fra Slovakiet.
Denne risiko for overgreb begrunder efter Flygtningenævnets praksis som udgangspunkt ikke i sig selv asyl,
idet den udøvede chikane/diskrimination ikke kan anses for at være udtryk for en konkret, individuel
forfølgelse og ikke af en sådan systematisk og intensiv karakter, at den efter nævnets praksis kan anses for
egentlig forfølgelse.
Nævnet stadfæstede den 31. maj 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende et ægtepar fra
Slovakiet, født i 1955 (M) og 1956 (K). Indrejst i december 1998. Parret var etniske romani og den mandlige
ansøger havde været aktiv i sigøjnersammenslutningen ROI. Ansøgerne havde ikke haft problemer med
myndighederne, førend de i efteråret 1998 blev udsat for falske anklager for tyveri og chikane fra politiet.
Den mandlige ansøger blev tilbageholdt flere gange og udsat for fysiske overgreb. Ansøgernes 16-årige
datter blev i december 1998 udsat for voldtægt af en politimand. Et flertal af Flygtningenævnets
medlemmer lagde til grund, at den mandlige ansøger ikke havde problemer med myndighederne som følge
af sit medlemskab af ROI, men først efter en sigtelse for tyveri i oktober 1998 blev udsat for chikane frem til
udrejsen i december 1998. Det blev lagt til grund, at ansøgernes datter havde været udsat for voldtægt.
Flertallet fandt ikke, at der herved forelå en af de slovakiske myndigheder understøttet konkret og individuel
forfølgelse af ansøgerne, som kunne give grundlag for meddelelse af opholdstilladelse. Det blev herved
bemærket, at ansøgerne måtte henvises til at klage til en overordnet myndighed for så vidt angik de
overgreb, som de havde været udsat for i deres hjemby. De generelle forhold for etniske sigøjnere fandtes
ikke i sig selv at kunne begrunde asyl. BR 8/39
Kravet om, at en asylansøger skal have været udsat for eller risikere konkret og individuel forfølgelse, gør sig
ligeledes gældende i forhold til personer, der som asylmotiv alene henviser til borgerkrig eller
borgerkrigslignende tilstand i hjemlandet.
Som eksempel på nævnets praksis kan nævnes følgende afgørelse:
Nævnet stadfæstede den 4. februar 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Sierra Leone, født i 1969. Indrejst i juli 1997. Ansøgeren havde været medlem af SLPP i
perioden omkring valgkampen i 1996. Ansøgeren, der var handlende, havde bragt sig i et
modsætningsforhold til nogle soldater, da han nægtede at aftage stjålne varer fra dem. Ansøgeren havde
endvidere henvist til de generelle forhold i Sierra Leone. Flygtningenævnet kunne ikke lægge ansøgerens
forklaring til den beskikkede advokat og under mødet i Flygtningenævnet, om at han havde udført aktiviteter
for SLPP i form af deltagelse i valgkampagnen op til præsidentvalget i marts 1996, til grund. Nævnet
bemærkede herved, at ansøgeren ikke tidligere havde oplyst herom og forespurgt under samtalen med
Udlændingestyrelsen udtrykkeligt havde svaret, at han bare havde stemt på SLPP, men ikke havde udført
noget politisk arbejde. Flygtningenævnet fandt ikke, at ansøgeren risikerede individuel forfølgelse, jf.
udlændingelovens § 7, som følge af sit medlemskab af SLPP. Flygtningenævnet fandt endvidere ikke, at
ansøgeren risikerede individuel forfølgelse, jf. udlændingelovens § 7, som følge af, at han havde anmeldt
nogle soldater for at have forsøgt at sælge stjålne varer. Flygtningenævnet fandt således ikke, at ansøgeren
43