Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
anmodet om bistand til at indrejse i Danmark. Klageren har overfor Det Danske Ambassadekontor forklaret,<br />
at han har opholdt sig i Libanon siden juli 1995, idet han har været syg og har modtaget behandling herfor i<br />
hjemlandet. <strong>Flygtningenævnet</strong>s flertal fandt under de foreliggende omstændigheder, hvor det fremgik, at<br />
ansøgeren ved udrejsen var psykisk syg, og havde fået oplysning om, at det ville være godt for ham at rejse<br />
tilbage til Libanon i kortere eller længere tid, ikke at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne antages, at<br />
klageren frivilligt havde taget bopæl i Libanon og fået beskyttelse dér samt opholdt sig dér i mere end 12<br />
måneder. BR 8/32<br />
Nævnet ophævede den 19. oktober <strong>1999</strong> en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsen vedrørende en<br />
kvindelig statsborger fra Iran, født i 1956. Klageren indrejste i oktober 1991, idet hun var blevet anerkendt<br />
som flygtning, jf. udlændingelovens § 8, jf. § 7, stk. 1. Den 1<strong>8.</strong> september 1996 udrejste klageren til Iran,<br />
hvor hun tog ophold hos sin broder. I Iran blev klageren opsøgt af gardister. Efter to måneder rejste klageren<br />
til Dubai. Efter seks måneder ønskede klageren at vende tilbage til Danmark, hvorfor hun rettede<br />
henvendelse til den danske ambassade. <strong>Flygtningenævnet</strong> udtalte, at på grundlag af Hvidovre Hospitals<br />
erklæring af 7. oktober <strong>1999</strong> lagde <strong>Flygtningenævnet</strong> til grund, at klageren da hun den 9. september 1996<br />
underskrev erklæring om frivillig repatriering, var indlagt på Hvidovre Hospital, Psykiatrisk Afdeling, under<br />
diagnosen skizophrenia. Herefter og i øvrigt efter klagerens forklaring fandt <strong>Flygtningenævnet</strong> det<br />
betænkeligt at anse det for godtgjort, at klageren frivilligt havde taget bopæl i hjemlandet. BR 8/33<br />
Som eksempel på, at nævnet har fundet, at betingelserne i udlændingelovens § 17, stk. 2, var opfyldt, kan<br />
nævnes følgende afgørelse:<br />
Nævnet ophævede den 27. august <strong>1999</strong> en afgørelse truffet af Udlændingestyrelsens vedrørende en<br />
mandlig statsløs palæstinenser fra Libanon, født i 1955. Klageren indrejste i juli 1985 og blev den 4. oktober<br />
1985 meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Den 1. oktober 1995 blev klageren<br />
registreret som udrejst til Libanon. Han udrejste, idet han var syg og mente, at han ville få det bedre, såfremt<br />
han tog ophold hos sine forældre. Den 30. september 1997 genindrejste ansøgeren i Danmark. Klageren<br />
havde en kronisk sindslidelse. Klagerens søn havde bopæl i Danmark og tog sig af klageren. Klagerens<br />
fraskilte ægtefælle og to fællesbørn havde tillige bopæl i Danmark. Af de grunde, der var anført af<br />
Udlændingestyrelsen, tiltrådte <strong>Flygtningenævnet</strong>, at betingelserne i udlændingelovens § 17, stk. 3, jf. stk. 1,<br />
for at anse klagerens opholdstilladelse for bortfaldet, for så vidt var opfyldt. Nævnet fandt imidlertid, at<br />
oplysningerne om klagerens personlige og familiemæssige forhold, herunder de lægelige oplysninger og<br />
sønnens forklaring om faderens helbredstilstand, efter en samlet vurdering må føre til, at klagerens<br />
opholdstilladelse ikke skulle anses for bortfaldet, jf. udlændingelovens § 17, stk. 2. BR 8/34<br />
5.6 Ægtefæller af forskellig nationalitet eller etnisk baggrund<br />
I sager, hvor der er tale om ægtefæller af forskellig nationalitet, foretager nævnet en konkret vurdering af, om<br />
hver af ægtefællerne opfylder betingelserne for meddelelse af asyl i forhold til deres respektive hjemlande.<br />
I de tilfælde, hvor kun én af ægtefællerne opfylder betingelserne for meddelelse af asyl vil den anden<br />
ægtefælle blive meddelt afslag på asyl, da der i denne situation som udgangspunkt ikke vil være grundlag for<br />
at meddele konsekvensstatus. Den anden ægtefælle må i disse tilfælde henvises til at søge om<br />
opholdstilladelse i medfør af familiesammenføringsreglerne.<br />
Som eksempel på nævnets praksis kan nævnes følgende afgørelser:<br />
Nævnet meddelte den 17. august <strong>1999</strong> opholdstilladelse (F-status) til en mandlig statsborger fra Armenien,<br />
født i 1971. Nævnet stadfæstede samme dag styrelsens afgørelse vedrørende ægtefællen, en kvindelig<br />
statsborger fra Georgien, født i 1976. Begge indrejst i marts 1997. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde til grund, at den<br />
mandlige ansøger var armensk statsborger, mens den kvindelige ansøger var statsborger i Georgien.<br />
Selvom begge ansøgere var etniske armenere, og selvom de indrejste samtidig i Danmark, fandt<br />
<strong>Flygtningenævnet</strong>, at deres asylgrundlag efter fast praksis skulle bedømmes særskilt for hver ansøger. Et<br />
flertal af <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt efter de nu fremkomne oplysninger ikke at kunne afvise, at den mandlige<br />
ansøger ved en tilbagevenden til Armenien risikerede at blive udsat for en uforholdsmæssig streng straf som<br />
følge af deserteringen i 1991 fra den sovjetiske hær. Flertallet lagde herved navnlig lagt vægt på den<br />
41