24.07.2013 Views

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Danmark, foretager <strong>Flygtningenævnet</strong> en konkret vurdering af tilknytningen til Danmark i forhold til<br />

tilknytningen til et andet land.<br />

Denne vurdering er særligt kommet til udtryk i sager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon, der<br />

efter praksis anses for at være omfattet af § 7, stk. 1.<br />

Efter nævnets hidtidige praksis er statsløse palæstinensere, der har fået meddelt opholdstilladelse efter<br />

udlændingelovens § 9, stk. 1, eller efter særloven for statsløse palæstinensere fra Libanon (lov nr. 144 af 3.<br />

marts 1992), blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1. Begrundelsen herfor er, at en statsløs<br />

palæstinenser fra Libanon, der – på andet grundlag end § 7 – har fået meddelt opholdstilladelse og dermed<br />

fået et retskrav på opholdstilladelse i Danmark ikke (længere) kan anses for at have Libanon som 1.<br />

asylland, også selvom den pågældende ville kunne opnå beskyttelse i Libanon.<br />

Ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 blev der i udlændingelovens § 9, stk. 7, indført en bestemmelse, hvorefter<br />

blandt andet opholdstilladelse på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal<br />

være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives her i landet, medmindre<br />

ganske særlige forhold taler derfor. Ansøgningen kan dog indgives, hvis ansøgeren i forvejen har<br />

opholdstilladelse her i landet.<br />

Denne ændring af udlændingeloven blev på grundlag af en konkret afgørelse drøftet på <strong>Flygtningenævnet</strong>s<br />

koordinationsudvalgs møde den 24. marts <strong>1999</strong>. Udvalget fandt ikke anledning til at ændre nævnets praksis<br />

for meddelelse af tilknytningsasyl.<br />

Praksis er derfor fortsat således, at der meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3,<br />

jf. § 7, stk. 1, såfremt ansøgeren har fået meddelt opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller anden<br />

familiemæssig tilknytning, og den pågældende dermed har et retskrav på opholdstilladelse her i landet.<br />

Alene det forhold, at en asylansøger indgår ægteskab her i landet med en herboende, er som udgangspunkt<br />

ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at ansøgeren kan meddeles tilknytningsasyl.<br />

Som eksempel herpå kan nævnes:<br />

Nævnet stadfæstede den 31. maj <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs<br />

palæstinenser fra Libanon, født i 1970. Indrejst i november 199<strong>8.</strong> Ansøgeren boede frem til udrejsen hos sin<br />

moder og sine søskende. Midt i 1998 blev ansøgeren anholdt af de syriske myndigheder i Libanon, idet de<br />

mistænkte ham for at være spion for den tyrkiske efterretningstjeneste. Ansøgeren blev bragt til Syrien og<br />

efterfølgende tilbageholdt i cirka en måned, hvorunder han blev udsat for tortur. Under opholdet i Danmark<br />

indgik ansøgeren ægteskab med en herboende dansk statsborger. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde i<br />

overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren var omfattet af<br />

udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder at<br />

ansøgeren skulle have været udsat for tortur. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde vægt på, at ansøgerens forklaring<br />

herom havde været divergerende, og at oplysningerne om tortur først fremkom efter Udlændingestyrelsens<br />

afgørelse. Uanset om det kunne lægges til grund, at ansøgeren havde været tilbageholdt af syrerne og udsat<br />

for overgreb i form af slag i maj/juni 1998, fandt <strong>Flygtningenævnet</strong> ikke grundlag for at antage, at ansøgeren<br />

ved en tilbagevenden til Libanon ville risikere at blive udsat for overgreb, hverken fra de libanesiske<br />

myndigheder eller fra syrernes side. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde vægt på, at ansøgeren blev løsladt uden<br />

betingelser, og at han opholdt sig i Libanon i flere måneder efter løsladelsen. Hertil kom, at ansøgeren ikke<br />

havde udøvet politiske aktiviteter, hverken rettet mod Syrien eller Libanon. <strong>Flygtningenævnet</strong> fandt herefter<br />

at Libanon, hvor ansøgeren var født og opvokset og hvor en del af hans nærmeste familie var bosat, fortsat<br />

kunne tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7 stk. 3. BR 8/167<br />

Nævnet meddelte den 29. juni <strong>1999</strong> opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsløs palæstinenser fra<br />

Libanon, født i 1973. Indrejst i april 199<strong>8.</strong> Ansøgeren blev i maj 1998 gift med en dansk statsborger og<br />

ventede barn i slutningen af juli <strong>1999</strong>. Ansøgeren havde en moder og to halvsøskende i<br />

Libanon.<strong>Flygtningenævnet</strong> fandt, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon var omfattet af<br />

udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter en samlet vurdering fandt <strong>Flygtningenævnet</strong>, at Danmark var nærmest til<br />

at yde ansøgeren beskyttelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde vægt på, at<br />

97

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!