Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Danmark, foretager Flygtningenævnet en konkret vurdering af tilknytningen til Danmark i forhold til
tilknytningen til et andet land.
Denne vurdering er særligt kommet til udtryk i sager vedrørende statsløse palæstinensere fra Libanon, der
efter praksis anses for at være omfattet af § 7, stk. 1.
Efter nævnets hidtidige praksis er statsløse palæstinensere, der har fået meddelt opholdstilladelse efter
udlændingelovens § 9, stk. 1, eller efter særloven for statsløse palæstinensere fra Libanon (lov nr. 144 af 3.
marts 1992), blevet meddelt opholdstilladelse i medfør af § 7, stk. 1. Begrundelsen herfor er, at en statsløs
palæstinenser fra Libanon, der – på andet grundlag end § 7 – har fået meddelt opholdstilladelse og dermed
fået et retskrav på opholdstilladelse i Danmark ikke (længere) kan anses for at have Libanon som 1.
asylland, også selvom den pågældende ville kunne opnå beskyttelse i Libanon.
Ved lov nr. 473 af 1. juli 1998 blev der i udlændingelovens § 9, stk. 7, indført en bestemmelse, hvorefter
blandt andet opholdstilladelse på baggrund af ægteskab eller fast samlivsforhold efter § 9, stk. 1, nr. 2, skal
være opnået inden indrejsen. Efter indrejsen kan ansøgning herom ikke indgives her i landet, medmindre
ganske særlige forhold taler derfor. Ansøgningen kan dog indgives, hvis ansøgeren i forvejen har
opholdstilladelse her i landet.
Denne ændring af udlændingeloven blev på grundlag af en konkret afgørelse drøftet på Flygtningenævnets
koordinationsudvalgs møde den 24. marts 1999. Udvalget fandt ikke anledning til at ændre nævnets praksis
for meddelelse af tilknytningsasyl.
Praksis er derfor fortsat således, at der meddeles opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 3,
jf. § 7, stk. 1, såfremt ansøgeren har fået meddelt opholdstilladelse på grundlag af ægteskab eller anden
familiemæssig tilknytning, og den pågældende dermed har et retskrav på opholdstilladelse her i landet.
Alene det forhold, at en asylansøger indgår ægteskab her i landet med en herboende, er som udgangspunkt
ikke i sig selv tilstrækkeligt til, at ansøgeren kan meddeles tilknytningsasyl.
Som eksempel herpå kan nævnes:
Nævnet stadfæstede den 31. maj 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig statsløs
palæstinenser fra Libanon, født i 1970. Indrejst i november 1998. Ansøgeren boede frem til udrejsen hos sin
moder og sine søskende. Midt i 1998 blev ansøgeren anholdt af de syriske myndigheder i Libanon, idet de
mistænkte ham for at være spion for den tyrkiske efterretningstjeneste. Ansøgeren blev bragt til Syrien og
efterfølgende tilbageholdt i cirka en måned, hvorunder han blev udsat for tortur. Under opholdet i Danmark
indgik ansøgeren ægteskab med en herboende dansk statsborger. Flygtningenævnet lagde i
overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren var omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet fandt ikke at kunne lægge ansøgerens forklaring til grund, herunder at
ansøgeren skulle have været udsat for tortur. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgerens forklaring
herom havde været divergerende, og at oplysningerne om tortur først fremkom efter Udlændingestyrelsens
afgørelse. Uanset om det kunne lægges til grund, at ansøgeren havde været tilbageholdt af syrerne og udsat
for overgreb i form af slag i maj/juni 1998, fandt Flygtningenævnet ikke grundlag for at antage, at ansøgeren
ved en tilbagevenden til Libanon ville risikere at blive udsat for overgreb, hverken fra de libanesiske
myndigheder eller fra syrernes side. Flygtningenævnet lagde vægt på, at ansøgeren blev løsladt uden
betingelser, og at han opholdt sig i Libanon i flere måneder efter løsladelsen. Hertil kom, at ansøgeren ikke
havde udøvet politiske aktiviteter, hverken rettet mod Syrien eller Libanon. Flygtningenævnet fandt herefter
at Libanon, hvor ansøgeren var født og opvokset og hvor en del af hans nærmeste familie var bosat, fortsat
kunne tjene som ansøgerens første asylland, jf. udlændingelovens § 7 stk. 3. BR 8/167
Nævnet meddelte den 29. juni 1999 opholdstilladelse (K-status) til en kvindelig statsløs palæstinenser fra
Libanon, født i 1973. Indrejst i april 1998. Ansøgeren blev i maj 1998 gift med en dansk statsborger og
ventede barn i slutningen af juli 1999. Ansøgeren havde en moder og to halvsøskende i
Libanon.Flygtningenævnet fandt, at ansøgeren som statsløs palæstinenser fra Libanon var omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 1. Efter en samlet vurdering fandt Flygtningenævnet, at Danmark var nærmest til
at yde ansøgeren beskyttelse jf. udlændingelovens § 7, stk. 3. Flygtningenævnet lagde vægt på, at
97