Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

ansøgeren for fysiske overgreb og forsøgte at tvinge hende med til et hospital med henblik på at få foretaget
en abort, hvilket imidlertid blev forhindret af naboer. Arbejdsgiveren truede ansøgeren på livet. Efterfølgende
fik ansøgeren foretaget en abort. Ansøgeren klagede ikke til overordnede myndigheder over politiets
manglende reaktion på hendes anmeldelse. Under sit ophold i Danmark fik ansøgeren oplyst, at hendes
adoptivmoder efter hendes udrejse var blevet opsøgt og slået af den føromtalte mafiagruppe.
Adoptivmoderen var afgået ved døden. Flygtningenævnet udtalte, at ansøgeren ikke havde haft politiske
aktiviteter og ikke havde været efterstræbt af hjemlandets myndigheder. Nævnet lagde ansøgerens
forklaring til grund. Et flertal af Flygtningenævnets medlemmer bemærkede, at voldtægten og
overgrebene fra forbrydere i forbindelse med ansøgerens politianmeldelse af voldtægten var kriminelle
forhold. Uanset at det lagdes til grund, at de lokale myndigheder havde udvist passivitet, anså flertallet det
ikke for sandsynliggjort, at ansøgeren ved tilbagevenden risikerede fornyede overgreb af en karakter, som
kunne sidestilles med forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7. BR 8/23
Nævnet stadfæstede den 22. oktober 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en kvindelig
statsborger fra Vietnam, født i 1983. Indrejst i marts 1999. Flygtningenævnet lagde i overensstemmelse
med ansøgerens forklaring til grund, at ansøgeren blev udsat for overgreb fra sin stedfader, at ansøgerens
moder døde, at ansøgeren ikke henvendte sig til myndighederne blandt andet grundet frygt for sin stedfader,
at ansøgeren ikke havde nærtstående personer, hvor hun kunne søge hjælp, at ansøgeren af stedfaderen
mod betaling blev overdraget til en kvinde, der tog ansøgeren til Tjekkiet, hvor ansøgeren formentlig skulle
overgives til en fremmed mand, at ansøgeren undslap og herefter flakkede omkring i cirka en måned, indtil
hun i marts 1999 indrejste i Danmark. Nævnet anså ansøgeren for at have været udsat for overgreb, som
måtte anses for kriminelle forhold. Nævnet kunne ikke lægge til grund, at overgrebene var
myndighedsunderstøttede eller myndighedsaccepterede, ligesom nævnet fandt, at ansøgeren havde
mulighed for at søge myndighedernes beskyttelse. Det bemærkedes herved som anført, at ansøgeren ikke
rettede henvendelse til myndighederne, men nævnet havde henset til ansøgerens alder og situation
forståelse herfor. Nævnet fandt imidlertid sammenfattende ikke, at de overgreb, som ansøgeren havde
været udsat for, kunne anses for en asylbegrundende forfølgelse eller sidestilles hermed, hvorfor ansøgeren
ikke fandtes at have krav på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7. Det forhold, at ansøgerens
samlede situation måtte anses for alvorligt præget af det hændelsesforløb, som ansøgeren havde
gennemlevet, fandtes ikke at kunne føre til et andet resultat, idet det bemærkedes, at nævnet efter
udlændingeloven alene havde til opgave at vurdere opholdsgrundlaget efter udlændingelovens § 7. BR 8/24
5.4 Betydningen af offentlig fremtræden og politiske aktiviteter under opholdet i Danmark
Det forekommer, at en asylansøger før eller efter Flygtningenævnets behandling af den pågældendes sag er
trådt offentlig frem i medierne med angivelse af eget navn og har udtalt sig kritisk om de politiske forhold i
hjemlandet eller på anden måde har eksponeret sig selv.
Det forekommer ligeledes, at en asylansøger eksempelvis ved henvendelse til sit hjemlands repræsentation i
Danmark eller på anden vis mere eller mindre bevidst søger at skabe sig et asylgrundlag, som ellers ikke
ville være til stede, eller søger at forstærke graden af den pågældendes profilering overfor hjemlandets
myndigheder.
I de tilfælde, hvor en frivillig fremtræden i Danmark påberåbes som støtte for asylansøgningen, herunder i
forbindelse med en anmodning om genoptagelse, er det nævnets praksis, at dette forhold i sig selv ikke vil
kunne danne grundlag for asyl. Efter nævnets praksis sondres imidlertid mellem tilfælde, hvor der er tale om
et bevidst forsøg på at skabe et asylgrundlag eller om den pågældende tilfældigt er blevet eksponeret under
sit ophold i landet eller er blevet presset til at stå offentligt frem uden at gøre sig konsekvenserne deraf klart.
Såfremt politiske aktiviteter i Danmark må anses for at være en naturlig fortsættelse af ansøgerens politiske
aktiviteter eller en udmøntning af ansøgerens politiske overbevisning forud for udrejsen af hjemlandet, indgår
dette i den samlede vurdering af asylgrundlaget.
Som eksempler på nævnets praksis kan nævnes følgende afgørelser:
Nævnet stadfæstede den 21. januar 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Kina, født i 1957. Indrejst i februar 1998. Ansøgeren havde fra den 13. eller 14. maj 1989 til
37