Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Som anført under pkt. 2 var ansøgeren ikke omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 2, og nævnet fandt
således ikke grundlag for at foretage en prøvelse af, om udlændingelovens § 10 hindrede, at ansøgeren
skulle gives opholdstilladelse efter § 7.
Nævnet besluttede videre, at ansøgeren under henvisning til, at han ved en tilbagevenden til Bosnien-
Hercegovina risikerede forfølgelse som omhandlet i udlændingelovens § 7, stk. 2, ikke kunne udsendes
tvangsmæssigt til Bosnien-Hercegovina eller til et land, hvor han ikke var beskyttet mod videresendelse til
Bosnien-Hercegovina, jf. udlændingelovens § 31, stk. 1, og stk. 2, 1. pkt. BR 8/ 161
Nævnet meddelte den 24. august 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra Sri Lanka,
født i 1972. Indrejst i oktober 1998. I 1987 blev ansøgeren tilhænger af LTTE, fordi han som medlem af
ungdomsorganisationen SOLT var forfulgt af EPRLF og de srilankanske myndigheder. I 1989 blev
ansøgeren egentligt medlem af LTTE, og efter seks måneders militærtræning deltog han i sin første aktion
for LTTE. Aktionen var et angreb på civile singalesere. Ansøgeren blev først umiddelbart inden angrebet
bekendt med, at der var tale om et angreb på civile. Ansøgeren forlod Sri Lanka, da han fik problemer med
LTTE. Således som sagen var forelagt, fandt Flygtningenævnet i det væsentlige at kunne lægge
ansøgerens forklaring til grund. Flygtningenævnet kunne derfor tiltræde, at ansøgeren som udgangspunkt
måtte anses for omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Ansøgerens deltagelse i angrebet måtte efter
ansøgerens forklaring om angrebets udførelse objektivt anses for omfattet af Flygtningekonventionens artikel
1, F, (a) og/eller (b). Flygtningenævnet fandt det imidlertid efter en helhedsvurdering betænkeligt at udelukke
ansøgeren fra beskyttelse af Flygtningekonventionen. Flygtningenævnet lagde herved vægt på, at
ansøgeren kun var sytten år gammel, da han som menig soldat i LTTE deltog i angrebet, og at det var
usikkert, hvilken viden ansøgeren ved sin tilslutning til LTTE havde om organisationens kampmetoder.
Flygtningenævnet lagde endvidere vægt på, at nægtelse af at deltage i angrebet måtte antages at ville have
medført uforholdsmæssige følger for ansøgeren. Endelig lagde Flygtningenævnet vægt på, at angrebet var
ansøgerens første aktion for LTTE, og at ansøgeren ikke siden deltog i angreb mod civile. BR 8/162
Nævnet meddelte den 22. november 1999 opholdstilladelse (K-status) til en mandlig statsborger fra
Uganda, født i 1963. Indrejst i august 1997. Ansøgeren var medstifter af NDA, som kæmpede for at styrte
det siddende styre i Uganda. Han var højtplaceret i NDA’s militære afdeling og havde ledet mange angreb
på politistationer med det formål at skaffe NDA våben og udstyr. Under kampe mellem NDA og
regeringsstyrker dræbte NDA en politiofficer. Ansøgeren deltog i kampene men var ikke personligt til stede,
da politiofficeren blev dræbt. Ansøgeren medvirkede i NDA’s kidnapning af Ugandas sundhedsminister.
Ministeren blev løsladt efter fem dage uden at være blevet udsat for overgreb. Ifølge den
regeringskontrollerede avis The New Vision var ansøgeren efterlyst af de ugandiske myndigheder for mord
og røveri, og der var udstedt en dusør for oplysninger, der kunne føre til hans
arrestation.Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren som højtplaceret i den væbnede fløj i NDA ved
en tilbagevenden ville udsætte sig for forfølgelse omfattet af udlændingelovens § 7, stk. 1. Nævnet lagde til
grund, at ansøgeren var med i ledelsen af den politiske bevægelse i Uganda organiseret under NDA, der
blandt andet havde til formål at få indført flerparti-styre. Efter de foreliggende oplysninger, herunder en lang
række avisartikler, måtte det lægges til grund, at NDA havde været impliceret med større styrker i kampe,
der havde haft karakter af borgerkrig. I overensstemmelse med ansøgerens forklaring lagde nævnet til
grund, at politichefen var blevet dræbt, da han var med til at føre forstærkninger til de styrker, der forsøgte at
nedkæmpe NDA’s hovedkvarter. Endvidere lagde nævnet til grund, at NDA havde søgt at udbrede sin
indflydelse ved at overtage politistationer og det derværende materiel, og at bevægelsen havde overtaget
politistationer, dels uden kamp, dels med anvendelse af magt. Efter de foreliggende oplysninger, som
ansøgeren ikke ville afvise, var der herunder dræbt én politibetjent. For så vidt angår episoden i forhold til
sundhedsministeren, blev denne nok tilbageholdt men led ingen overlast, og tilbageholdelsen havde til
formål at videregive et politisk budskab. Der forelå ingen oplysninger om overgreb mod civilbefolkningen i
tilknytning til NDA’s aktiviteter. Under disse omstændigheder fandt Flygtningenævnet ikke, at der forelå de
udelukkelsesgrunde, der er nævnt i flygtningekonventionens artikel 1, F, (a) og 1, F, (b). BR 8/163
8.1.2 Udlændingelovens § 10
Såfremt en asylansøger forud for indrejsen i Danmark er dømt for en strafbar handling, som kunne have
medført udvisning efter reglerne i udlændingelovens §§ 22, 23 og/eller § 24, såfremt pådømmelsen var sket
93