Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

ansøgeren kort tid efter indrejsen indgik ægteskab med en dansk statsborger, og at der i ægteskabet, som
havde varet i godt et år, ventedes barn ultimo juli 1999. Tilknytningen fandtes på denne baggrund at være så
vægtig, at det ikke kunne tillægges afgørende betydning, at ansøgeren ikke ville kunne indgive ansøgning
om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 her i landet. BR 8/168
Nævnet stadfæstede den 16. december 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsløs palæstinenser fra Libanon, født i marts 1976. Indrejst i november 1998. Flygtningenævnet lagde i
overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren var omfattet af
udlændingelovens § 7, stk. 1. Flygtningenævnet lagde til grund, at ansøgeren var ansat som elektriker hos
Hamas, og at han under sin ansættelse væsentligst udførte sædvanligt elektrikerarbejde. Efter ansøgerens
forklaring anså Hamas ham for uegnet til at udføre militære aktiviteter. Selv om det måtte kunne lægges til
grund, at ansøgeren på et tidspunkt var fængslet hos Hamas, og selv om han måtte have afslået at deltage i
en likvidering, fandt Flygtningenævnet dog ikke grundlag for at antage, at disse forhold medførte alvorlige
problemer for ansøgeren i forhold til Hamas. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efterfølgende
fortsatte sit arbejde hos Hamas. Ansøgeren udførte i øvrigt ikke politiske aktiviteter eller havde på nogen
måde konflikter med myndighederne i Libanon. På den baggrund fandt Flygtningenævnet, at ansøgeren
fortsat ville kunne opnå den fornødne beskyttelse i Libanon. Vedrørende tilknytningen
bemærkede Flygtningenævnets flertal, at ansøgeren var født og opvokset i Libanon, hvor hans forældre
og hans søster stadig boede. Heroverfor havde ansøgeren henvist til, at han under opholdet i Danmark
havde indgået ægteskab med en dansk statsborger, som han boede sammen med, og som forsørgede ham.
Desuden boede fem af hans søskende her i landet, og fire af disse havde opnået dansk statsborgerskab.
Under hensyn til ansøgerens stærke tilknytning til Libanon fandt flertallet imidlertid – uanset det af
ansøgeren anførte – at ansøgeren fortsat havde nærmere tilknytning til Libanon, jf. udlændingelovens § 7,
stk. 3. Flertallet fandt således, at Libanon fortsat kunne tjene som ansøgerens første asylland. BR 8/169
Nævnet stadfæstede den 28. oktober 1999 Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig
statsborger fra Irak, født i 1967. Indrejst i februar 1997. Ansøgeren, der var født og opvokset i Bagdad,
indgav ansøgning om asyl under falsk identitet. Efter anonym henvendelse til politiet, vedkendte ansøgeren
sig sin rette identitet og at have opholdt sig i England. Ved forespørgsel til de engelske myndigheder blev det
oplyst, at ansøgeren indrejste i England i april 1991, og at han den 13. februar 1993 var blevet meddelt
opholdstilladelse som flygtning indtil den 13. februar 1998. Flygtningenævnet bemærkede, at ansøgeren
havde opnået beskyttelse i England som flygtning, da han indrejste i Danmark. Nævnet fandt herefter, ved
bedømmelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke at kunne lægge afgørende vægt på, at ansøgeren
efter indrejsen i Danmark havde indgået ægteskab og fået børn, eller at nogle af hans søskende opholdt sig
her. Nævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgerens ophold i Danmark udelukkende var opnået gennem
ansøgerens urigtige oplysninger om sin identitet og baggrund. Flygtningenævnet henviste herved til
udlændingelovens § 40. BR 8/170
9.2 Udsendelseshindringer
Efter udlændingelovens § 30, stk. 2, påhviler det politiet at drage omsorg for udrejsen, såfremt en
udlænding, der er meddelt afslag på opholdstilladelse, ikke udrejser frivilligt.
I tilfælde hvor udsendelse til et første asylland må anses for udsigtsløs, orienterer Rigspolitichefen altid
Flygtningenævnet, der herefter på ny vurderer sagen og i den forbindelse tager stilling til, om den
pågældende fortsat opfylder betingelserne for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7.
Vedrørende betydningen af generelle udsendelseshindringer henvises til 7. beretning, side 232.
9.2.1 Holland som 1. asylland for somaliske statsborgere
Som omtalt i Flygtningenævnets 7. beretning, side 98, stadfæstede Flygtningenævnet i 1997 og 1998 en
række afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen vedrørende somaliske statsborgere, hvorved de
pågældende fik inddraget deres opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet nævnet
fandt, at Holland måtte anses som 1. asylland. Det blev samtidig besluttet, at de pågældende, såfremt de
ikke udrejste frivilligt, tvangsmæssigt kunne udsendes til Holland.
98