24.07.2013 Views

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

Flygtningenævnet Formandskabet 8. beretning 1999

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

ansøgeren kort tid efter indrejsen indgik ægteskab med en dansk statsborger, og at der i ægteskabet, som<br />

havde varet i godt et år, ventedes barn ultimo juli <strong>1999</strong>. Tilknytningen fandtes på denne baggrund at være så<br />

vægtig, at det ikke kunne tillægges afgørende betydning, at ansøgeren ikke ville kunne indgive ansøgning<br />

om opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2 her i landet. BR 8/168<br />

Nævnet stadfæstede den 16. december <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />

statsløs palæstinenser fra Libanon, født i marts 1976. Indrejst i november 199<strong>8.</strong> <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde i<br />

overensstemmelse med Udlændingestyrelsens afgørelse til grund, at ansøgeren var omfattet af<br />

udlændingelovens § 7, stk. 1. <strong>Flygtningenævnet</strong> lagde til grund, at ansøgeren var ansat som elektriker hos<br />

Hamas, og at han under sin ansættelse væsentligst udførte sædvanligt elektrikerarbejde. Efter ansøgerens<br />

forklaring anså Hamas ham for uegnet til at udføre militære aktiviteter. Selv om det måtte kunne lægges til<br />

grund, at ansøgeren på et tidspunkt var fængslet hos Hamas, og selv om han måtte have afslået at deltage i<br />

en likvidering, fandt <strong>Flygtningenævnet</strong> dog ikke grundlag for at antage, at disse forhold medførte alvorlige<br />

problemer for ansøgeren i forhold til Hamas. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgeren efterfølgende<br />

fortsatte sit arbejde hos Hamas. Ansøgeren udførte i øvrigt ikke politiske aktiviteter eller havde på nogen<br />

måde konflikter med myndighederne i Libanon. På den baggrund fandt <strong>Flygtningenævnet</strong>, at ansøgeren<br />

fortsat ville kunne opnå den fornødne beskyttelse i Libanon. Vedrørende tilknytningen<br />

bemærkede <strong>Flygtningenævnet</strong>s flertal, at ansøgeren var født og opvokset i Libanon, hvor hans forældre<br />

og hans søster stadig boede. Heroverfor havde ansøgeren henvist til, at han under opholdet i Danmark<br />

havde indgået ægteskab med en dansk statsborger, som han boede sammen med, og som forsørgede ham.<br />

Desuden boede fem af hans søskende her i landet, og fire af disse havde opnået dansk statsborgerskab.<br />

Under hensyn til ansøgerens stærke tilknytning til Libanon fandt flertallet imidlertid – uanset det af<br />

ansøgeren anførte – at ansøgeren fortsat havde nærmere tilknytning til Libanon, jf. udlændingelovens § 7,<br />

stk. 3. Flertallet fandt således, at Libanon fortsat kunne tjene som ansøgerens første asylland. BR 8/169<br />

Nævnet stadfæstede den 2<strong>8.</strong> oktober <strong>1999</strong> Udlændingestyrelsens afgørelse vedrørende en mandlig<br />

statsborger fra Irak, født i 1967. Indrejst i februar 1997. Ansøgeren, der var født og opvokset i Bagdad,<br />

indgav ansøgning om asyl under falsk identitet. Efter anonym henvendelse til politiet, vedkendte ansøgeren<br />

sig sin rette identitet og at have opholdt sig i England. Ved forespørgsel til de engelske myndigheder blev det<br />

oplyst, at ansøgeren indrejste i England i april 1991, og at han den 13. februar 1993 var blevet meddelt<br />

opholdstilladelse som flygtning indtil den 13. februar 199<strong>8.</strong> <strong>Flygtningenævnet</strong> bemærkede, at ansøgeren<br />

havde opnået beskyttelse i England som flygtning, da han indrejste i Danmark. Nævnet fandt herefter, ved<br />

bedømmelsen efter udlændingelovens § 7, stk. 3, ikke at kunne lægge afgørende vægt på, at ansøgeren<br />

efter indrejsen i Danmark havde indgået ægteskab og fået børn, eller at nogle af hans søskende opholdt sig<br />

her. Nævnet lagde afgørende vægt på, at ansøgerens ophold i Danmark udelukkende var opnået gennem<br />

ansøgerens urigtige oplysninger om sin identitet og baggrund. <strong>Flygtningenævnet</strong> henviste herved til<br />

udlændingelovens § 40. BR 8/170<br />

9.2 Udsendelseshindringer<br />

Efter udlændingelovens § 30, stk. 2, påhviler det politiet at drage omsorg for udrejsen, såfremt en<br />

udlænding, der er meddelt afslag på opholdstilladelse, ikke udrejser frivilligt.<br />

I tilfælde hvor udsendelse til et første asylland må anses for udsigtsløs, orienterer Rigspolitichefen altid<br />

<strong>Flygtningenævnet</strong>, der herefter på ny vurderer sagen og i den forbindelse tager stilling til, om den<br />

pågældende fortsat opfylder betingelserne for opholdstilladelse i Danmark efter udlændingelovens § 7.<br />

Vedrørende betydningen af generelle udsendelseshindringer henvises til 7. <strong>beretning</strong>, side 232.<br />

9.2.1 Holland som 1. asylland for somaliske statsborgere<br />

Som omtalt i <strong>Flygtningenævnet</strong>s 7. <strong>beretning</strong>, side 98, stadfæstede <strong>Flygtningenævnet</strong> i 1997 og 1998 en<br />

række afgørelser truffet af Udlændingestyrelsen vedrørende somaliske statsborgere, hvorved de<br />

pågældende fik inddraget deres opholdstilladelse i medfør af udlændingelovens § 7, stk. 2, idet nævnet<br />

fandt, at Holland måtte anses som 1. asylland. Det blev samtidig besluttet, at de pågældende, såfremt de<br />

ikke udrejste frivilligt, tvangsmæssigt kunne udsendes til Holland.<br />

98

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!